Polten er prinsessen
Det betaler sig at passe godt på besætningens fremtid, for det er dyrt med en høj udskiftning i soholdet. Det påpeger Hans Aae, Zinpro, der opfordrer producenter til at betragte polten som staldens prinsesse.
Ifølge Hans Aae, Zinpro, så er der mange penge at hente ved en lavere udskiftningsprocent i soholdet. Fotos: Camilla Bønløkke
- I Danmark er vi gode til at producere, men vi har en høj udskiftningsprocent.
Hans Aae fra firmaet Zinpro påpegede i forbindelse med et møde i Porcus’ Fokus 35 Vital-gruppe, at der med en succesfuld introduktion af polte højest bør være 18 procent 1. lægs søer i hvert ugehold.
I Danmark ligger gennemsnittet imidlertid på 22 procent, og ser man på data fra Seges, så ligger de fem bedste besætninger i Danmark på 19,4 procent i gennemsnit.
- Vi ligger suverænt i top, sammenlignet med de fleste andre lande i Europa, nævner Hans Aae, der vurderer, at der er potentiale i en ændring.
En polt er en omkostning
For der er, ifølge Hans Aae, mange penge at hente på dette område, som ellers ikke får meget fokus ude i besætningerne.
Introduktion af nye polte i besætningen er en omkostning i sig selv, så jo færre man er nødt til at købe, jo flere penge kan der spares. Derudover udgør indsættelse af indkøbte polte naturligvis en risiko for at svække besætningens immunitet.
Desuden har 1. lægs søer også en lavere produktivitet end 2.-5. lægs søer. Det vil sige, at hvis der er en høj andel af 1. lægs søer i besætningen, så vil man også få færre producerede grise.
Lavere produktivitet hos gyltekuld
Ifølge Hans Aae så har grise fra 1. lægs søer også en lavere produktivitet, hvilket også skal regnes ind, når man vælger at skifte den ud med en so.
- En amerikansk undersøgelse har vist, at gyltekuld cirka er 200 gram mindre ved fødsel. Og grise, der er født mindre har en højere risiko for at dø og har en lavere tilvækst, tilføjede han og påpegede, at selvom man her skal koordinere for den genetiske fremgang, så er produktionstabet stadig større.
Han dokumenterede desuden produktiviteten pr. læg med en kurve fra Seges, der bekræftede, at der er flere fødte hos 2.-5. lægs søer.
- Interessant er det også, når man ser på mælkeydelsen. Her er kuldtilvæksten pr. dag højest ved en 4. lægs so og mælkeydelsen er markant mindre ved en 1. lægs so.
Ifølge Hans Aae er konklusionen dermed, at hvis man vil have flere, større og sundere grise ved fravænning, så skal vi have ældre søer.
