Dyrlæger: Uacceptabelt, at så mange ikke tager korrekt hånd om syge grise

Dyrlægeforeningens formand, Hanne Knude Palshof, er foruroliget over, at der fortsat er mange landmænd, der ikke tager korrekt hånd om syge og tilskadekomne grise. Derfor er hun klar til at mødes med fødevareminister Mogens Jensen (S) for at drøfte mulige løsninger på problemet. Det fastslår hun i en meddelelse fra foreningen.

- Der er behov for flere sideløbende indsatser. Det er derfor glædeligt, at ministeren ønsker at mødes med relevante parter og drøfte konkrete løsninger i fællesskab, siger formanden.

Den Danske Dyrlægeforening har længe været bekymret over det, som foreningen mener er manglende kontinuitet i dyrlægernes sundhedsrådgivning – især i besætninger, hvor der er konstateret problemer med dyrevelfærd og korrekt medicinanvendelse.

Fire-ni besøg

Som reglerne er i dag, er der kun krav om, at den praktiserende dyrlæge kommer i slagtesvinestalde fire gange om året. I sobesætninger og i integerede besætninger er det typisk ni gange om året.

- Når vi ikke kommer regelmæssigt i besætningen, mister vi momentum i rådgivning og uddannelse af besætningens medarbejdere. Vi møder mange dygtige medarbejdere i staldene, men der er stor udskiftning af medarbejdere mange steder, hvilket vanskeliggør dyrlægens rådgivning, når der går lang tid mellem rådgivningsbesøgene.

- Det giver risiko for alvorlige konsekvenser for sundhed og dyrevelfærd, hvilket Fødevarestyrelsens kontrolresultater desværre bekræfter, siger Hanne Knude Palshof.

Der skal mere til

Hun peger derfor på, at mere kontrol, som ministeren har lagt op til, ikke er eneste løsning. Der skal mere rådgivning til fra dyrlægen, især om håndtering af syge og tilskadekomne dyr.

- De praktiserende dyrlæger spiller en central rolle som landmandens vigtigste rådgiver, men det er landmanden og navnlig hans medarbejdere, der har ansvaret for at føre tilsyn med og håndtere dyrene til daglig – derfor er det helt essentielt, at medarbejderne har kompetencerne til at træffe de rette beslutninger, siger formanden, og tilføjer:

- Eftersom der ikke er uddannelseskrav for medarbejdere i svinebesætninger, er deres kompetenceudvikling et meget vigtigt element i den praktiserende dyrlæges rådgivning. 

Når dyrlægen ikke er der   

Når først dyrlægen har stillet en diagnose og anvist en behandling, overtager den ansvarlige for besætningen behandlingen.

Det betyder, at landmanden og hans medarbejdere er ansvarlige for at diagnosticere og igangsætte behandlinger for hyppige lidelser samt flytte syge dyr til sygestier, når dyrlægen ikke er der.

Hertil kommer også ansvaret for at tage beslutning om aflivning af dyr, der ikke har udsigt til at komme sig. Rettidig behandling og aflivning af syge dyr var netop de to hyppigste årsager til overtrædelser i kontrolkampagnen om syge og tilskadekomne dyr i 2018, påpeger Hanne Knude Palshof. 

- Det er landmandens ansvar at sikre overvågning af dyrene i besætningen, så syge dyr findes, vurderes og håndteres i henhold til deres sygdom. Med en professionel husdyrproduktion følger ansvaret for håndtering af mange dyr. Det stiller krav til systematikken i tilsynet med dyrene, understreger hun, og tilføjer:

- Det store ansvar, som hviler på landmanden og hans medarbejderes skuldre, kan kun forvaltes hensigtsmæssigt, hvis den praktiserende dyrlæge har en løbende og regelmæssig dialog med landmanden og hans medarbejdere.

Besøg en gang om måneden

- Hvor tit bør dyrlægen besøge besætningerne, hvis det stod til dig?

- En gang om måneden må jo næsten være et minimum. Men der kan selvfølgelig stadig ske rigtig meget med svinene på en måned. Det er jo klart, at vi som dyrlæger gerne vil komme i besætningen en gang om ugen, og det vil landbruget jo nok ikke betale for. Så der er jo en eller anden balance, der skal findes, siger Hanne Knude Palshof, og tilføjer:

- Det kommer også an på, hvor mange dyr der er i den enkelte besætning, og hvor mange dyr, der ryger igennem staldene. Men det er klart, at vi ikke kan stå inde for sundhed og dyrevelfærd i besætninger, vi ikke ser.

Hanne Knude Palshof mener desuden, at der er brug for mere forskning i årsagerne til de mange overtrædelser på området gennem den seneste årrække.

- Man skal nok se mere på produktionssystemerne i Danmark. Fordi med de produktionssystemer, vi har, er det meget svært at skulle løfte dyrevelfærden i dem. Så vi skal til at begynde at kigge på – og det gør man også allerede – hvad vi har af alternative produktionsformer, sådan så dyrevelfærden bliver tilgodeset. Så derfor skal der mere forskning til, så vi kan finde ud af, hvordan man kan lave opdræt i den størrelsesorden, som vi gør, samtidig med at vi har dyrevelfærden med ind over, siger hun til Effektivt Landbrug.

morten@effektivtlandbrug.dk
telefon 63 38 25 33