Bøgildgård kan fejre 40 år som afprøvningsstation

For at effektivisere avlsarbejdet for høj tilvækst, lavt foderforbrug og en god slagtekvalitet blev Bøgildgård etableret ved Oustruplund lidt uden for Kjellerup i 1981 af De samvirkende danske Andelsslagteriers Fælleskontor.

Dengang fik afprøvningsstationen og fem andre afprøvningsstationer indsendt 30 kg’s grise fra mere end 100 avlsbesætninger. Udviklingen af egenskaberne på afprøvningsstationen har været med til at definere den bæredygtige produktion, der findes i dag. Det fortæller Seges i en meddelelse.

Politisk og faglig beslutning

Orla Grøn Pedersen var dengang afdelingschef i Landsudvalget for Svin, som i dag hedder Seges Svineproduktion. Hans rolle var at stå for administrationen og kontakten til de folkevalgte, herunder daværende formand for Landsudvalget for Svin, Bent Sloth, som var en af de politiske bagmænd bag projektet. Det betød samtidig, at Orla Grøn Pedersen skulle sørge for, at byggeriet skred frem, og at aftalerne blev holdt ud fra de politiske og faglige beslutninger, der blevet taget om at bygge Bøgildgård og senere udvide med en klimastald.

- Der er ingen tvivl om, at det at bygge Bøgildgård var den rigtige beslutning. Det har haft afgørende betydning for avlsfremgangen, samtidig med at det var en fremsynet beslutning, lyder Orla Grøn Pedersens vurdering i dag.

Udbygning af Bøgildgård

I 1989 blev der taget en beslutning om, at Bøgildgård skulle udbygges med en klimastald for at få en ensartethed i afprøvningssystemet. Det skyldes, at der kunne være meget forskel på de 30 kg’s grise, som kom fra avlsbesætningerne. Der vil i stedet kunne sikres en bedre sikkerhed for data ved at få grisene fra 7 kg.

For at højne kvaliteten af de indsamlede data fra grisene blev det også besluttet at samle al dataregistrering på Bøgildgård og afvikle de fem andre forsøgsstationer.

Fra kuldbrødre til fodermaskiner

Frem til 1992 gik der kun to orner fra samme kuld i hver sti, hvor gennemsnittet af brødrenes foderforbrug blev registreret og dannede grundlag for beregning af avlsindekset. Det blev ændret med installationen af elektroniske fodermaskiner.

- I 1992 satte vi fodermaskiner ind, så vi kunne måle det individuelle dyrs foderoptagelse. Det er det, der giver den præcise måling, som vi stadig har i dag – dog med nye fodermaskiner i 2014, fortæller Anders Vernersen, der er afdelingsleder for Seges Avl & Genetik.

Med fodermaskinerne gjorde det det også muligt at have 12 og senere 14 grise pr. sti i stedet for den tidligere opdeling af to orner pr. sti. Ændringen skyldes, at grisene med de nye fodermaskiner blev målt individuelt, hvilket også betød en udvidelse af stierne fra 896 til 1.536 stipladser.

- Bøgildgård har været afgørende for avlsfremgangen i foderforbrug, da vi kan måle foderudnyttelse og foderoptagelse med stor nøjagtighed på mange orner årligt. På Bøgildgård kan der derfor måles på andre egenskaber end ude ved besætningerne. Vi kender det faktiske foderforbrug fra grisene på Bøgildgård. Ud fra korrelationerne mellem foderforbrug, tilvækst og kødprocent kan vi uddrage viden om foderforbruget hos dyr, der er målt for tilvækst og kødprocent i hjemmeafprøvningen i avlsbesætningerne, fortæller Anders Vernersen videre i meddelelsen.

Bedste orner til KS og resten af verden

Jørgen Hoberg er en af dem, der passer grisene i hverdagen på Bøgildgård. Han har været på forsøgsstationen i de 40 år, den har eksisteret med et par afstikkere. Derfor har han også været helt tæt på processerne, da klimastalden blev bygget, og de mere teknologiske metoder blev taget i brug på Bøgildgård.

- Her behandles alle grisene ens. Det er et af de stærke kort, vi har her på forsøgsstationen. Vi kører også fuldstændig samme koncept som i 1992 med enkeltdyrsregistreringer på foderforbrug og skelner ikke til ornens aner, eller hvilken DanBred-avlsbesætning den stammer fra. Det gør datagrundlaget meget præcist, lyder det fra ham.

Tidligere skulle de registrere data i hånden. I dag kører det direkte ind i systemet, og videre til databanken, hvor det bruges til at beregne DanBred-indekset og dermed til at finde de fædre, der har den bedste DanBred-genetik, og som herefter sendes videre til KS-stationer. Igennem de seneste år er Bøgildgård blevet saneret for PRRS. Derfor forventes det, at der fremadrettet kan eksporteres lidt over 100 af de stationsafprøvede orner hver måned.

- Vi får 144 ornegrise ind om ugen, hvilket svarer til 7.500 individafprøvede orner om året. Her bliver de bedste taget ud til videre avl og opformering i DanBred Avlssystemet og kommer på KS-station i Danmark, mens de resterende sælges til udlandet eller slagtes, siger Jørgen Hoberg.

Fremtiden for en bæredygtig produktion

Bøgildgård har været med til at fremme den bæredygtige produktion, da avlsprogrammet har formået systematisk at finde de grise, der har lavt foderforbrug og en høj tilvækst, samt den ønskede slagtekvalitet.

- Det, at vi har Bøgildgård og dermed har kunne registrere og avle for vigtige egenskaber som tilvækst, foderforbrug og kødprocent og -kvalitet, har været afgørende for avlsarbejdet. Det har samtidig været med til at gøre DanBred-avlssystemet til det ypperste i verdenen, lyder det fra Orla Grøn Pedersen.

Samme udvikling kan Jørgen Hoberg også nikke genkende til:

- Foderforbrug er faldet rigtig meget. Siden vi begyndte at registrere foderforbrug på enkeltdyrsniveau i 1992, er foderforbruget for Duroc faldet med 0,5 foderenhed pr. kg tilvækst, fortæller han og tilføjer:

- Samtidig er den daglige tilvækst steget, og en DanBred-orne er nu i gennemsnit 10 dage kortere om at vokse til slutvægt end for 20 år siden.

Anders Vernersen ser også, at fokus på bæredygtig avl vil fortsætte i fremtiden. På forsøgsstationen er der netop igangsat et nyt forskningsprojekt, der skal udvikle metoden metabolomisk selektion, så den kan tages i anvendelse i DanBreds avlsarbejde. Metabolomisk selektion en del af et større GUDP-projekt, der vil køre de næste fire år.

- Vi arbejder hele tiden på at udvikle nye metoder og teknologier, der skal forbedre fremtidens avlsdyr, og dermed gøre grise- og fødevareproduktionen mere klimaneutral. Metabolomisk selektion vil gøre det muligt at analysere metabolitter i en blodprøve fra en gris for at finde de avlsgrise, der har et lavt foderforbrug eller en bestemt kødkvalitet, siger Anders Vernersen og tilføjer, at metoden har potentiale for at give en reduktion i CO2-udledning på 150.000 ton CO2-ækvivalenter pr. år gennem reduceret foderforbrug.

cab