Danish Crown lukkede sit slagteri i Ringsted, DLG gik sammen med BioCirc om en leveringsaftale for biomasse, og så skiftede endnu en svineproducent Danish Crown ud med Tican. Det var blandt overskrifterne i marts og april.
Danish Crowns nedtur ramte nyt lavpunkt
Det var det foreløbige lavpunkt i den nedadgående spiral, som Danish Crown havde været i i to år, da koncernen den 18. april meldte ud, at man ville lukke det store slagteri i Ringsted, slagteriets eneste afdeling på Sjælland.
Danish Crown lukker slagteri i Ringsted
Det var en tung beslutning ifølge daværende direktør Jais Valeur, men:
- Det er et nødvendigt skridt i vores bestræbelser på at udvikle Danish Crowns position som en moderne fødevarevirksomhed. Med ændringerne sætter vi alt ind på at skærpe effektiviteten på slagterierne og sælge mange flere forædlede produkter til vores nøglekunder over hele Europa, sagde han.
Lukningen, der blev genstand for både kritik af statsministeren og intens debat, betød, at der forsvandt 1.200 arbejdspladser på slagteriet.
DLG købte ind i BioCircs vision om at fortrænge mest mulig CO2, lød det fra daværende koncerndirektør i DLG, Jesper Pagh, da de to selskaber gik i et bredt samarbejde. Arkivfoto: Henriette LemvigVille give landmænd en bid af omstillingsmilliarder
16. april kunne vores businessafdeling fortælle, at DLG havde indgået en aftale med energiselskabet BioCirc om levering af biomasse til energiselskabet, der samtidig betød, at landmænd kunne investere i BioCirc og dermed få del af værdiskabelsen i den grønne omstilling.
DLG og BioCirc vil have landmændene som medaktionærer i energikæmpe
Det var en naturlig udvikling, mente daværende koncerndirektør i DLG, Jesper Pagh, da aftalen blev offentliggjort.
- BioCirc og landmændene er jo afhængige af hinanden. Uden et biogasanlæg kan landmanden ikke få afgasset sin biomasse og dermed få reduceret udledningerne fra gylle eller dybstrøelse. Og uden landmændene kan biogasanlæggene ikke få biomasse til produktion, sagde Jesper Pagh til Effektivt Landbrug og tilføjede:
- Vi har købt ind på BioCircs vision om at fortrænge mest muligt CO2, og virksomheden har også en bred geografisk repræsentation, så vi kan hjælpe flest muligt af vores andelshavere med at få afgasset biomasse.
Advokat Hans Sønderby stillede spørgsmålstegn ved, om Danmark kunne gå enegang i spørgsmålet om fire procents brakkrav. Arkivfoto: John AnkersenFarvel til brakkrav – men ikke i Danmark
I slutningen af april var der plenarsamling i Europaparlamentet, og her blev det vedtaget, at EU-kravet om 4 procent brak skulle ophæves. Det var dog ikke noget, som danske landmænd ville komme til at mærke til.
Danmark fastholder brakkrav til landbruget
For i Danmark blev kravet, selv om det på papiret også var ophævet her, bare erstattet af et nationalt krav. Og det havde advokat med speciale i EU-ret, Hans Sønderby, svært ved at forstå.
For på EU-plan blev lempelsen begrundet med hensynet til erhvervets vilkår, og derfor vil en dansk fastholdelse af kravet om brak i realiteten være en produktionsstraf, og et krav om en ekstra reduktion målrettet danske landmænd vil have »klare ekspropriative træk«.
- Et dansk særkrav vil altså ikke opfylde Traktatens krav om loyalitet i forhold til samarbejdet på fællesskabsplan, påpegede advokaten, som heller ikke mente, at regeringen kunne bruge kvælstofproblematikken til at påberåbe sig et særkrav, idet det ikke var en særlig dansk problematik, sagde han til Effektivt Landbrug.
Alligevel blev den nye bestemmelse i slutningen af 2024 sendt i høring.
Næstformand Niels Hauge Mikkelsen fra Bæredygtigt Landbrug gik på banen med budskabet om, at køer ikke var et problem for klimaet. ArkivfotoBL talte myndigheder midt imod
»Køerne bidrager ikke med flere klimagasser i atmosfæren«. Sådan lød det i den klimarapport, som Bæredygtigt Landbrug udgav i april. Den hed Klimavision 2030, og skitserede strategier for at reducere landbrugets afhængighed af fossile brændstoffer gennem øget brug af vedvarende energikilder som sol, vind og biogas.
- Køerne bidrager ikke med flere klimagasser i atmosfæren
Og slog altså fast, at køer ikke var et problem for klimaet.
- Det er sådan, at alle biologiske væsner, enten det er en ko eller et menneske eller en plante eller andet, ikke kan udskille mere CO2, end de har optaget, sagde næstformand i BL, Niels Hauge Mikkelsen, til Effektivt Landbrug.
- En kos metan er cirka 12 år om at blive nedbrudt til vand og CO2, hvor det så indgår i fotosyntesen igen. Så hvis du har det samme antal køer i 12 år, så har du en naturlig, cirkulær proces, der rundt regnet går i nul, tilføjede næstformanden.
Til gengæld medgav næstformanden, at landbruget havde og har problemer med lattergas, der bliver afgivet til atmosfæren.
- I de 18 år, jeg har rodet med roer, har jeg ikke været ude for noget lignende,, fortalte roeansvarlig hos Dalmose Vognmandsforretning, Kenneth Woodham, da roekampagnen endelig blev færdig i marts. Arkivfoto: Henning K. AndersenRoeproblemerne blev først løst i marts
7.500 ton sukkerroer på vej til biogassen
Som tidligere skrevet på disse sider drillede det meget kolde vintervejr i januar roekampagnen. Og det var faktisk først omkring påske, at man kunne tage de sidste roer op i det østlige Danmark.
- I de 18 år, jeg har rodet med roer, har jeg ikke været ude for noget lignende, fortalte Kenneth Woodham, der er ansvarlig for roeafdelingen hos Dalmose Vognmandsforretning i marts måned.
De sidste roer, det var muligt at få op, blev kørt til biogasselskaber. 500 tons roer på Dalmose Vognmandsforretnings område måtte man efterlade i jorden.
Vores besøg hos Dalmose Vognmandsforretning syd for Slagelse var blandt årets mest læste historier.