Året der gik – maj og juni: Et paradigmeskift i dansk landbrug

Treparten nåede sit delmål

Den 24. juni blev der indkaldt til et doorstep om en aftale, der kommer til at præge dansk landbrug i hel enorm grad de kommende år: Aftalen om en grøn skattereform af dansk landbrug, også kendt som den grønne trepart, faldt endelig på plads efter måneders forhandling..

Aftalen blev forhandlet på plads mellem staten, kommunerne, og en lang række organisationer, blandt andre Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Industri.

Søren Søndergaard, formand for L&F, tøvede ikke med at tage store ord i munden omkring aftalen, som han selv havde været med til at forhandle på plads.

- Det er en aftale, som er epokegørende for Danmarks klimaindsats og for vores fælles natur. Og det er en aftale, som sætter rammerne for dansk landbrug og Danmarks fødevareproduktion i mange år frem lød det fra Søndergaard.

Den betød blandt andet at man tog en lokal forankret tilgang til arealforvaltning, en arealfond på ca. 40 milliarder kroner, en struktur for hurtigere godkendelse af flere virkemidler, en CO2e-afgift på landbruget på 120 kroner fra 2030, en ny tilgang til arbejdet med vandmiljø og mere skov, natur og biodiversitet.

Svineformand tog konsekvens af aftalen

Mens Landbrug & Fødevarer var godt tilfredse med udfaldet af treparten, var der andre toner fra andre toneangivende stemmer i landbruget.

Ifølge formand for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, var aftalen en katastrofe for landmanden, og han meldte samtidig ud, at han tog en drastisk konsekvens af aftalen.

- Hjemme hos os går vi i nedslidning nu, og så lukker og slukker vi for svineproduktionen i 2030, for det her vil jeg simpelthen ikke være med til, sagde han i et interview med Effektivt Landbrug.

Han mente, at aftalen ville betyde, at den nuværende svineproduktion fremover ville falde til det halve.

Forlod DC og smækkede med døren

I det hele taget var dansk svineproduktion i 2024 præget af en del uro.

Og i starten af juni måned meldte tre store svineproducenter sig i koret af utilfredshed, da de krævede, at bestyrelsen i Danish Crown trak sig til fordel for andre med bedre kompetencer, som de udtrykte det.

- Der var ikke noget, vi hellere ville end at fortsætte med at levere vores grise til Danish Crown, som vi har gjort i årevis. Men prisen er bare for høj, og derfor vil vi ikke betale den længere, sagde en af de tre, Ulrik Lunden.

Sammen med Frank Johansen,, Civagaard og Brian Sørensen, Østergaard Thorup, stod Lunden til sammen for en produktion på cirka 300.000 slagtesvin om året til Danish Crown.

Lunden pegede på, at underpræstationer hos Danish Crown i to år havde betydet et akkumuleret efterslæb i noteringen på næsten fem milliarder.

Farvel til Valeur

Historien om de tre producenters farvel til til Danish Crown bragte vi den 3. juni.

Men samme dag var udviklingen hos Danish Crown lige ved at overhale nyhedsstrømmen, for samme dag meldte DC ud, at selskabets administrerende direktør gennem ni år, Jais Valeur, ville trække sig fra sin post, når slagterigiganten havde fundet en ny CEO.

- Det er både bestyrelsens og Jais’ vurdering, at Danish Crown har brug for nye og fortsættende ledelseskræfter til den omfattende opgave, som skal løftes i de kommende år. Jais afleverer en kerneforretning, hvor mange dele er blevet sat op til at levere positiv værdiskabelse for os ejere på den lange bane, sagde daværende bestyrelsesformand Asger Krogsgaard og fortsatte:

- Dog er det helt centralt for bestyrelsen, at vi altid leverer en konkurrencedygtig afregning til vores ejere, og vi står aktuelt i en situation, hvor Danish Crowns konkurrenceevne skal forbedres, sagde han.

Valeur blev afløst på CEO-kontoret hos Danish Crown i august måned. Mere om det senere i denne årskavalkade.

Vejret blev ved med at skabe problemer

Det kunne næsten bruges som en metafor for det uvejr, der var omkring Danish Crown. Vejret. For en meget våd vækstsæson gav store problemer op til årets høst.

- Jeg har aldrig tidligere oplevet noget lignende, som de våde marker vi ser i år.

Det fortalte 68-årige Arne Mathiesen, ejer af Odder Maskinstation, der måtte konstatere, at de våde marker betød, at han og kollegerne slet ikke kunne komme i marken med deres store seks meter bugserede såmaskine.

- Vi prøvede at køre med den i lørdags og han kørte et kvarter, så sad han fast, lød det.

Opgørelser fra DMI viste, at der i løbet af sommeren var 54,8 nedbørsdøgn med flere skybrud og tilmed enkelte dobbelte skybrud, og flere steder, især i Jylland, faldt der over 175 millimeter regn i både juni og juli.