Der har altid været behov for dræning mange steder i Danmark, men stigende nedbørsmængder, har blot øget behovet.

Hos Seges kunne man allerede for 10 år siden, ud fra tal udarbejdet af Aarhus Universitet, kortlægge dræningsbehovet i Danmark, der allerede dengang konstaterede et potentielt dræningsbehov på mellem 90 og 100 procent i flere dele af landet.

Det er derfor efterhånden blevet et almindeligt syn i landskabet, gravning af grøfter og udgravning til nedlægning af dræn og drænrør. Og det er ofte store dræningsprojekter, som entreprenørvirksomhederne og maskinstationerne har gang i.

Ikke to marker er ens. Forskelle i jordtyper, terræn, vandspejl og mange andre forhold har indflydelse på både dræn og dræntype.

Der findes adskillige typer af drænrør på det danske marked, og mange udbydere af etablering af dræn. Og det er ofte en større entreprenøropgave at lægge nye dræn, hvor både drænkort og gamle dræn skal læses og tages højde for. Dernæst skal der udmåles og projekteres, hvor nye dræn og drænrør skal lægges.

Guide til dræning

Hvorfor skal nogle marker drænes, og hvor stort er omfanget af dræning i det hele taget i Danmark? Det og meget mere kan man finde svaret på i »Dansk Dræningsguide«, der er udarbejdet af Seges, og som er tilgængelig på nettet.

I Dræningsguiden fastslås det, at dræning er et grundvilkår for planteproduktion i Danmark, hvor cirka halvdelen af landbrugsarealet er drænet, hvilket svarer til cirka 1,4 million hektar.

I Jylland er omkring 40 procent af landbrugsarealet drænet, mens det gælder hele 80 procent på øernes landbrugsarealer.

Der er i alt fire love, der gælder indenfor dræning – nemlig Vandløbsloven, Naturbeskyttelsesloven, Okkerloven og Planloven.

 

Kontrolleret dræning

Man kan benytte sig af kontrolleret dræning, som ifælge Seges, går ud på, at man i efterårs- og vinterperioden mindsker afvandingsdybden på et drænet areal til for eksempel 50 centimeter under terræn i stedet for den normale afvandingsdybde i 100-120 centimeters dybde (drændybden).

Det kræver, at der etableres reguleringsbrønde på drænsystemet, så vandstanden kan hæves. Antallet af reguleringsbrønde afhænger af arealets hældning, der ikke bør være over to procent.

I Danmark har man i netop Seges-regi forsøgt sig med kontrolleret dræning, ligesom man i lande som Sverige, Finland og USA har gjort det samme. Håbet er, at udledningen af både kvælstof og fosfor reduceres betragteligt ved kontrolleret dræning til fordel for klima og miljø.