Kurts vindmølle kan tricks: Stor landmandsinteresse for KVA-vindmøller

Det mulige økonomiske incitament i et mindre CO2-aftryk hos mælkeproducenter og stigende elpriser har sat gang i interessen for vindmøller. Det mærker Kurt Østergaard fra KVA Vind.

Kurt Østergaard har sit værksted på en gammel landbrugsejendom udenfor Videbæk i Vestjylland. Og selvfølgelig har han sin egen vindmølle slået til. Den har kørt i årevis, fortæller han. - For seks år siden monterede jeg den første egenproducerede vindmølle, der er ret unik, fordi der ikke er en gearkasse på den, fortæller Kurt Østergaard.

Det har interesseret Kurt Østergaard, det med mekanik og elforsyning i mange mange år. Faktisk helt tilbage fra orkanen i november 1981.

Fra år 2000 har der især været fokus på mere klassiske landbrug og ikke mindst energiproduktion dertil.

- Dengang lavede vi minikraftvarmeanlæg, hvor vi producerede minikraftvarme til smågriseproducenter. Her lavede de deres egen strøm på dieselolie, og kørte så varmen ind i stalden til gulvvarme til smågrisene, siger KVA Vind-stifteren, og forklarer, at det var startskuddet til en udvidelse af aktiviteterne.

Ikke set før

Og efter mange års arbejde skete der noget stort i 2016, fortæller Kurt Østergaard. Det var noget, som ingen havde set før.

- For seks år siden monterede jeg den første egenproducerede vindmølle, der var ret unik, fordi der ikke er en gearkasse på den. Der sidder en specialbygget generator, og vindmøllen kan så dreje vingerne hydraulisk, og på den måde kan vi justere vindmølle efter behov, forklarer Kurt Østergaard.

- Uden en gearkasse skal der ikke ret meget vind til, før møllen får gang i elproduktionen, og det er i sagens natur ret unikt, siger han.

- Det vil sige, at vindmøllen laver strøm allerede ved vindstyrke på to m/s. Og da der ingen gearkasse er, er der ingen friktion, så den energi, som vingen vil få ved to m/s, går direkte i generatoren, siger Kurt Østergaard og fortsætter:

- Det kan ikke nytte ret meget, at vi skal op på 4-5 m/s, inden møllen begynder at producere. For ved de lave vindstyrker er strømmen meget dyr, og så giver det jo ingen mening, at møllen står stille og behøver mere vind for at kunne starte produktionen, det er det en KVA-mølle kan med min nye opfindelse.

Vind i sejlene

Netop på grund af produktiviteten ved lave vindhastigheder, er interessen for vindmølle blevet styrket. Ikke mindst med de stigende energipriser som følge af krigen i Ukraine.

- Nu er der stor interesse for vindmøllen herhjemme, også fra private, der måske har købt elbil og varmepumpe, men er blevet ramt af de høje priser i efteråret. Det har sparket gang i interessen, for folk vil hellere være selvforsynende, og undgå at betale alt for mange penge til elselskaberne, siger han.

Mere givtigt for landmænd

Kurt Østergaard får også mange henvendelser fra landmænd. Især mælkeproducenter.

- Det er primært dem, der har malkerobotter, og dem, der har et større ventilationsanlæg, hvor de har et strømforbrug hele døgnet. Og når man tænker på, at landbruget står overfor en CO2-afgift, kan man jo kun gisne om, hvad strøm fra en vindmølle vil være værd, lyder det fra Kurt Østergaard, også med henvisning til en eventuel klimabonus i for eksempel mælkeproduktionen.

- Jeg har hørt på vandrørene fra nogle mælkeproducenter, at Arla kan være på vej med en goodwill på tre øre pr. liter mælk, hvis man kan dokumentere, at man er blevet CO2-neutral eller har nedbragt sit CO2-aftryk. Og det kan jo give mange penge, hvis man gør det, siger han og tilføjer:

- Hvad der måtte komme fra staten, ved vi jo ikke. Men det er noget af det, nogle ser på ud i fremtiden, også for at undgå, at produktionen går ned i kadence.

Går direkte i produktionen

En af de største pointer i KVA-møllens opsætning er, at strømmen går direkte ind i produktionen, uden at blive solgt.

- På den måde er det landmandens CO2-neutrale strøm, og ingen andres. Og den kan han trække fra i regnskabet, eller få premieret, hvis det er en mælkeproducent, tilføjer han.

Udviklingen i elproduktion har også haft betydning.

- Møllen kan altså bare nogle tricks. For før i tiden, hvor man bare lagde strømmen ud og solgte det til overpris, var det lige meget. Der skulle der bare produceres, det var ligegyldigt, hvornår det blev gjort, siger Kurt Østergaard.

- For når året var slut, fik man betaling, eller også fik man penge kvartalsvis. Men det er ikke sådan, det foregår i dag. Du skal have en produktion i længst mulig tid og mest muligt. Og det er der, jeg står med mit produkt, der kan nogle tricks i forhold til andres.

Pris: En halv million

Vindmøllen koster 525.000 kroner. Det er dog muligt at slippe 25.000 billigere, hvis man selv støber fundamentet til den.

- Selve møllen koster 475.000 kroner. Til den pris er der støbekasse med armeringsjern og fundament. Så hvis man selv graver hullet og fylder 16 kg beton i det, så sparer man 25.000 kroner. Og selve monteringen er 25.000 kroner. Derudover skal der et kabel over i en installation. Så er man kørende, fortæller Kurt Østergaard.

Blandt de mulige kunder, oplever Kurt Østergaard ikke, at folk bliver skræmt væk af prisen. Så længe man kan se en forretning i det, og tager højde for, hvad man slipper for at betale den anden vej.

- For det første er det jo den strøm, man selv køber. Der skal man betale PSO-afgift, CO2-afgift, og eltransportafgift. Selve transporten af strømmen bliver dyr, fordi elværket skal udvide deres elnet, og der er kun én til at betale, nemlig forbrugeren.

- Selve strømprisen kan jo variere alt afhængig af, hvor meget strøm, man skal bruge, og hvornår på døgnet, det er. Men så kommer der jo en gevinst i forhold til en kommende CO2-afgift. Der er jo nok ikke nogen på nuværende tidspunkt, der helt ved, hvor den havner henne, for den kan blive hamrende dyr, faktisk lige så meget som el-prisen, siger han.

Langtidsholdbare

Som vindmølleproducent har Kurt Østergaard og KVA Vind forpligtet sig til at lave møller, der mindst er holdbare i 20 år. Og det har ikke været et problem.

- Vi skal kunne dokumentere en levetid på mindst 20 år på vores typecertifikat. De møller, jeg har sat op, er fra midten af 80'erne, og der oplever vi ingen problemer, siger Kurt Østergaard og uddyber:

Det er galvaniserede tårne, og det er glasfiber. Det skal holdes vedlige, og så er der nogle dele, der skal skiftes ud - selvfølgelig i tide. Men det er et spørgsmål om vedligehold. Og de kører ligesom nye. Der er ikke nogen problemer med dem. Og vi er virkelig godt forsynet med møller, slår han fast.

Læs også