JAGT Der bliver skudt for mange ældre hanner blandt Danmarks kronvildt. De ældre handyr med gevir – kronhjortene – er et eftertragtet mål for mange jægere, og det har ført til en skævvridning i køns- og aldersfordelingen i den samlede bestand af kronvildt, hvor der især er langt mellem de ældre hanner.
Derfor ønsker miljøminister Lea Wermelin at indføre arealkrav for jagt på kronhjorte. Et arealkrav på kronhjort vil betyde, at hunner og kalve fortsat kan jages frit inden for de givne jagttider, mens der vil være en begrænsning på, hvor mange kronhjorte, der kan skydes på en ejendom afhængig af ejendommens størrelse.
I Vildtforvaltningsrådet, der rådgiver ministeren om jagt, har seks ud af syv af organisationerne i rådet anbefalet, at der indføres arealkrav for jagten på kronhjorte. Her er vurderingen – som bygger på faglige vurderinger fra Aarhus Universitet – at et arealkrav er et godt virkemiddel på vejen mod at nå målet om flere ældre kronhjorte og bedre bestandssammensætning.
Regeringens støttepartier står bag idéen om et arealkrav, som i praksis vil skulle gennemføres med en lovændring.
Miljøministeren vil på baggrund af indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet lave en konkret model for, hvordan et arealkrav bedst kan komme til at fungere.
Bortset fra Danmarks Jægerforbund er der bred opbakning i Vildtforvaltningsrådet til et arealkrav. Vildtforvaltningsrådet har tidligere foreslået arealkrav, men det blev afvist af den tidligere regering. Også dengang var Danmarks Jægerforbund imod forslaget.