Økonomien med og uden mælkeanlæg
Med eller uden mælk – Ifølge svinerådgiver Niels Hegelund er forskellen mellem besætningerne i DB-Tjek lille.
Svinerådgiver Niels Hegelund fra Velas, har set nærmere på økonomien med og uden mælke- og foderanlæg hos de besætninger der er med i DB-Tjek for første halvår i år. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
DB-Tjek for 1. halvår viser for første gang et lidt højere DB i besætninger med mælke-/foderanlæg til pattegrisene i farestalden.
Men der er ikke særlig stor forskel pr. årsso.
Det oplyser svinerådgiver Niels Hegelund fra Velas, der i et nyhedsbrev trækker et uddrag af nøgletallene fra DB-tjek frem.
Lille forskel
Af tallene ser man, at besætningerne med mælke-/foderanlæg ligger på et dækningsbidrag på 12.335 kr. pr. årsso, mens besætningerne uden mælkeanlæg ligger på 12.319 kr. og dermed blot med en forskel på 16. kr.
- Hvis man korrigerer DB for den lidt lavere afgangsvægt, så øges DB i gruppen med mælkeanlæg med ca. 130 kr. Så alt i alt ca. 150 kr. højere.
- Det lidt overraskende er, at der ikke er øget tilvækst og forbedret foderforbrug i smågrisestalden. Men måske skyldes det en højere belægningsgrad, lyder vurderingen fra Niels Hegelund.
cab
