Økonomien med og uden mælkeanlæg

Med eller uden mælk – Ifølge svinerådgiver Niels Hegelund er forskellen mellem besætningerne i DB-Tjek lille.

Svinerådgiver Niels Hegelund fra Velas, har set nærmere på økonomien med og uden mælke- og foderanlæg hos de besætninger der er med i DB-Tjek for første halvår i år. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
Svinerådgiver Niels Hegelund fra Velas, har set nærmere på økonomien med og uden mælke- og foderanlæg hos de besætninger der er med i DB-Tjek for første halvår i år. Arkivfoto: Camilla Bønløkke

DB-Tjek for 1. halvår viser for første gang et lidt højere DB i besætninger med mælke-/foderanlæg til pattegrisene i farestalden.

Men der er ikke særlig stor forskel pr. årsso.

Det oplyser svinerådgiver Niels Hegelund fra Velas, der i et nyhedsbrev trækker et uddrag af nøgletallene fra DB-tjek frem.

Lille forskel

Af tallene ser man, at besætningerne med mælke-/foderanlæg ligger på et dækningsbidrag på 12.335 kr. pr. årsso, mens besætningerne uden mælkeanlæg ligger på 12.319 kr. og dermed blot med en forskel på 16. kr.

- Hvis man korrigerer DB for den lidt lavere afgangsvægt, så øges DB i gruppen med mælkeanlæg med ca. 130 kr.  Så alt i alt ca. 150 kr. højere.

- Det lidt overraskende er, at der ikke er øget tilvækst og forbedret foderforbrug i smågrisestalden. Men måske skyldes det en højere belægningsgrad, lyder vurderingen fra Niels Hegelund.

cab

Læs også

Er din kvægbedrift bæredygtig?
Kviehotel: - Jeg kan selv bestemme om jeg vil være i niveau 1 eller 2 og det er fuldstændig vanvittigt
Rådgiver:: - Salmonella-stramningerne skal gennemtænkes igen
Det overraskende forårsvejr sætter gang i græsmarkerne
Genåbning efter coronaen kan blive en gamechanger hos Danish Crown Beef
Beskyt kornets værdier