Vandoplandet til Gamborg Fjord bliver et af de sorte pletter på landkortet, når markreguleringen af kvælstofudledningen bliver implementeret i 2027.
Hvert år i januar samles planteavlere til det populære Velas-kursus med titlen »Guldkorn til marken«. Sådan har det været siden 1996, hvor planteavlskonsulent Kirsten Larsen tog initiativ til tredages-kurset med overnatning og med både aktuelle faglige emner og med tid til erfaringsudvikling og socialt samvær med kolleger.
I forrige uge kunne hun byde velkommen til et rekordstort deltagerantal på 37 planteavlere fra Fyn og det sydlige Jylland. To af deltagerne havde deltaget i samtlige nu 29 guldkornskurser, mens ti var med for første gang.
- I år var det oplagt at sætte fokus på den grønne trepart og konsekvenserne for den enkelte bedrift. Med den grønne omstilling som årets tema går vi også i detaljer omkring gødskning, anvendelse af droner og andre højaktuelle emner, som tre af kursister i god tid har valgt ud til programmet, fortæller Kirsten Larsen, der er seniorrådgiver i planteavlsafdelingen i Velas, og som alle de foregående år stod for den praktiske afvikling af kurset. I år sammen med kollegaen Kristoffer Boye Larsen.
Svækkelse
Første indleder mandag morgen var seniorkonsulent Tavs Nyord fra den grønne tænketank Concito, der har været stærkt involveret blandt rådgiverne ved tilblivelsen af Den Grønne Trepart.
- Den vil svække dansk landbrugs økonomi og konkurrenceevne. Det er der ingen grund til at holde hemmeligt.
Det lagde tænketankkonsulenten ikke skjul på, da ordet klimaduks blev nævnt fra Niels Brun fra Vejle, en af de 37 deltagere, under hans indlæg.
Kan udvikle dansk landbrug
Men som det relative kapitalstærke erhverv og trods en stor gældsbyrde som dansk landbrug har i forhold til vores nabolande, mener Tavs Nyord, at det godt kan retfærdiggøres, at Danmark træder et skridt frem i klimadagsordenen.
- Selvom det presser økonomien, vil det udvikle dansk landbrug, ikke mindst gennem en yderligere strukturudvikling.
- Og sikkert er det, at de andre lande også kommer med i en vis grad. Det kræves i hvert fald i EU, hvor man er meget optaget af den danske model. Det bliver nok ikke med en CO2-afgift, men med andre tiltag, som også kommer til at koste de øvrige medlemslande penge, forudser Tavs Nyord.
Hans håb er, at dansk landbrugs dokumenterbare lavere udledning af drivhusgasser om syv-otte år vil betyde, at der vil kunne opnås en højere pris for danske landbrugsvarer.
Markregulering
Som en del af beslutningerne i landbrugsaftalen fra 2021, og altså ikke et direkte udslag af trepartsaftalen, træder markregulering for kvælstofudledningen i kraft i 2027.
- Den hidtidige kvælstofkvote bliver her erstattet af en udledningskvote for den enkelte bedrift. Altså er det ikke længere, hvor meget kvælstof, der må tilføres i forhold til afgrøderne, som dyrkes på bedriften, men i stedet hvor meget kvælstof, der forlader markerne og rent faktisk ender ude i fjorden.
- Dette nye parameter for retentionen (tilbageholdelsen af kvælstof i rodzonen, red.) vil få stor betydning lokalt, og ikke mindst for landbrugsproduktionen i de forskellige vandoplande, påpeger Tavs Nyord.
Gamborg Fjord rammes hårdt
Sammen med Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening lavede han sidste år en analyse over konsekvenserne for vandoplandene i Danmark med over en dyreenhed pr. hektar.
Især i Jylland vil det blive nødvendigt at reducere husdyrproduktion ud fra analysen. Tre vandoplande, heriblandt oplandet til Gamborg Fjord har på kvælstof-landkortet fået en sort farve, der kan betyde en nedskæring af produktionen på helt op fra 40 til 75 procent.
- Det bliver ikke mindst kvæget, som vil være udfordret, forudser Tavs Nyord, som dog nævner alternativer til reduktion af koantallet som eksempelvis indtransport af grovfoder, erstatte majs med foderroer eller andre ændringer i markplanen.
Markreguleringen i de mest udfordrede områder kan i givet fald betyde, at landbrugsarealet skal reduceres for at nå målet for kvælstofudledningen, påpeger Concito-konsulenten men understreger samtidig, at undersøgelsen kun har omfattet vandoplande med mere end en dyreenhed pr. hektar.
10 grønne klimatiltag
Den kommende trepart indeholder som bekendt en afgift på drivhusgasudledningen fra husdyrproduktionen og på kulstofrige jorde. Desuden indeholder oplægget et ophør af dyrkning af 400-450.000 hektar.
I Den Grønne Trepart er det besluttet, at der senest i 2030 skal være 10 forskellige klimatiltag, som husdyrproducenterne har at vælge imellem i bestræbelserne for at nedbringe drivhusgasserne.
- Det har der hidtil ikke været talt så meget om i landbruget, men for jer som planteavlere bliver det et vigtigt fokuspunkt, da I ikke har mange redskaber. Husdyrproducenterne kan tilsætte nitrifikationshæmmere i gyllen, metanreducerende midler i foderet eller bæringsystemer på gylletanken. I har nærmest kun nitrifikationshæmmerne, når der udbringes gylle på jeres arealer, påpegede Concito-konsulenten overfor kursusdeltagerne.
Tilbage er så målingen og dokumentationen af effekten af de forskellige tiltag, ikke mindst i forhold til udmålingen af CO2-afgiften fra 2030.
- Det er Landbrug & Fødevarer særdeles opmærksomme på, især fordi der endnu ikke findes videnskabeligt baserede effektvurderinger af klimatiltagene.
- Selvom treparten presser økonomien, vil det udvikle dansk landbrug, ikke mindst gennem en yderligere strukturudvikling, påpegede seniorkonsulent Tavs Nyord fra Concito overfor de 37 deltagere ved guldkornkurset.