Klima, natur og økonomi af samme nye skov er oplagt og anbefales hos LiebhaverSkovfogeden, der samtidig peger på udfordringer med at få lov til at plante skov.
- Man opnår den største klimaeffekt, hvis træet fra skoven kan bruges til noget som eksempelvis bygninger, gulve, møbler mv.
Ordene er Claus Hemmingsens, der er indehaver af virksomheden LiebhaverSkovfogeden, der har skovrejsning som et af sine store specialer, og har stået for mange skovprojekter i hele landet.
Og med udsigten til tusindvis af hektar ny skov i Danmark de kommende år, ser han et stort potentiale for de mange nye skovejere.
- Der er mulighed for at dyrke skov med det formål at producere et klimavenligt produkt, hvor natur og skovdrift går hånd-i-hånd, og man sagtens kan tilgodese begge dele, siger Claus Hemmingsen, der i forlængelse af den klimamæssige del af skovrejsningen, også peger på den såkaldte substitutionseffekt, hvor træ kan erstatte andre materialer med langt større klimaftryk i form af eksempelvis cement og metal.
- Vi oplever en stigende interesse blandt vores kunder, til at gøre en forskel i forhold til klimaet, tilføjer han.
Hvor må der plantes skov?
Samtidig oplever han, at der kan være »bump« på vejen mod at få lov til at etablere ny skov, hvilket han forudser kan give udfordringer med de store skovarealer, der skal i spil i forbindelse med den grønne trepartsaftale.
- Mange steder i landet må man slet ikke plante skov. Det kan for eksempel være bufferzoner til § 3-arealer og beskyttelseslinjer i forbindelse med åer og fortidsminder, forklarer Claus Hemmingsen, der også mener, at kommunernes klassificeringer og udpegning af områder i forhold til skov, kan være en udfordring.
Kommunerne har udpeget områder i tre forskellige kategorier: - skov uønsket, - neutral, - skovrejsning ønsket.
- Alle kommuner er også blevet bedt om at revurderer »skov uønsket«, fortæller Claus Hemmingsen, der også har et eksempel på, at det er sket.
Som eksempelvis en kunde i Horsens Kommune, der ønskede at etablere skov på et 12 hektar stort område.
- Jeg undersøgte det og fandt ud af, at området lå i »skov uønsket«, forklarer Claus Hemmingsen, der ved efterfølgende kontakt til kommunen erfarede, at man netop havde reduceret området markant, så jorden nu lå i neutralt område, og skovrejsning derfor var muligt.
- Jeg tror det kan blive tidskrævende, konstaterer Claus Hemmingsen om det fremadrettede arbejde omkring skovrejsningsprojekter, når der kan være usikkerhed omkring klassificeringer af områder.
En varieret skov
Uanset om man ønsker en skov af hensyn til natur, klima eller ønsket om kommerciel skovdrift, er det én ting, der ifølge Claus Hemmingsen er af afgørende betydning, for at få en skovrejsning til at lykkes.
- Variation er kodeordet. Man kan sagtens blande forskellige træarter, forklarer Claus Hemmingsen, der mener at den ideelle skov indeholder både nåletræer og løvtræer.
Mens nåletræerne vokser hurtigt og giver god klimaeffekt, sikrer løvtræerne skellet og dermed den stabilitet, der er nødvendig i en skov – eksempelvis i forbindelse med stormfald.
Omkring hvilken type skov man vælger at etablere, mener Claus Hemmingsen, at der bør være øget fokus på, at skoven gerne må producere noget – som tidligere nævnt – både til gavn for klima og muligheden for at få en indtjening på skoven.
Han forstår derfor heller ikke, hvorfor man i forbindelse med den grønne trepartsaftale har valgt at øremærke 100.000 af de 250.000 hektar ny skov i Danmark til urørt skov. En andel, som han mener er alt for høj.
- Man bør i stedet se på, hvad der egner sig til, hvor man planlægger den enkelte skov. Dyrene kan ikke se forskel, konstaterer Claus Hemmingsen.