Vi ser ind i en fremtid med flere robotter i landbruget. Men det kræver ændret lovgivning og en større fleksibilitet af maskinerne.
Til trods for, at såvejret holdt en del deltagere væk fra robotmessen, der fandt sted i sidste uge i Odense Congres Center, blev der delt masser af god viden og mange ideer inden for robotverdenen og dens indtog i landbruget.
- Det er noget, rigtigt mange har en stor forventning til i fremtiden, så det er noget vi arbejder intenst med, lød det fra Mikkel Christoffersen, direktør for Odense Robotics, da han bød velkommen til en formiddag med oplæg i landbrugets tegn.
- Noget af det, der er helt nyt i en robotsammenhæng er, at der bliver købt ind på en ny måde. I lang tid har det handlet om, hvor lang tid, man skulle bruge på at betale sin investering i robotteknologi tilbage. Nu kan vi se, at for rigtigt manges vedkommende, der begynder det, at man ikke kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft til sin produktion, at spille en vigtig rolle.
- Robotter skal derfor være med til at løse de arbejdsopgaver, vi har i landbruget.
Eric Wanscher, chef hos Videnscenter, SDE College ser gerne, at lovgivningen ændres, så det er muligt at benytte robotter inden for landbruget uden, at man behøver at overvåge dem under aktivitet. Udfordringer fremmer udvikling
Eric Wanscher, chef hos Videnscenter, SDE College gav indledningsvis en introduktion til de udfordringer, han ser inden for landbrugs- og gartneribranchen og understregede blandt andet, at den globale befolkningstilvækst er en udfordring for landbruget.
- Tilvæksten forventes at stige med cirka 30 procent frem til 2050. Det betyder, at mennesker flytter fra landområderne og ind til byerne, og at vi mister landbrugsjord på globalt plan, da der skal bo flere mennesker i forstæderne.
- Vi skal også have kigget på vores produktionsformer. Gør vi det effektivt nok, laver vi nok kontrol, så forbruger og myndigheder er tilfredse. Der bliver hele tiden nye lovkrav, vi skal forholde os til. Dem kan teknologien hjælpe os med at leve op til.
- Og så har vi forbrugerne. De kræver varer af høj kvalitet, der gerne skal se ud på en helt bestemt måde, understregede Eric Wanscher og mindede om den krumme agurk, der altid har været svær at sælge.
Med robotteknologien er der en forventning til, at man vil kunne lave flere uniforme fødevarer, og dermed tilgodese forbrugernes krav om ensartethed.
Større holdbarhed
- Lige nu har vi en fødevareproduktion, der er stærkt afhængig af menneskelig arbejdskraft, påpegede Eric Wanscher.
I de fattige lande, er man afhængig af mad leveret af småbønder og husdyrbrugere. Det er dem, der er mest påvirket af sygdom og lavt udbytte.
I de rige lande, ser man på fødevareproduktion som et erhverv, der er forbundet med lav løn, dårlige arbejdsforhold og lav uddannelse.
- Vi er i et erhverv, hvor det kan være svært at få kvalificeret og holdbar arbejdskraft. Her er robotteknologi en god mulighed.
Krav om ændret lovgivning
- Skal vi blive mere effektive på produktionssiden, kræver det dog, at vi får ændret lovgivningen. For eksempel i forhold til de automatiserede droner og robotter. De må reelt ikke køre i marken uden, at der står en og kigger på dem. Det er spild af tid, understregede Eric Wanscher og fastslog, at der også skal være sikkerhed for, at robotten kan håndteres, og at den kan repareres forholdsvis hurtigt.
- Det er fint nok, at jeg kan købe en robot, men jeg skal helt sikkert også kunne få den lavet ude i marken og jeg skal have en fornemmelse af, hvor sikker den er i drift. Der er rigeligt med usikkerhedsmomenter inden for landbrugsdriften, så skal jeg ud og købe noget teknologi, så skal jeg også vide, at det virker, og vide hvor jeg kan hente hjælp til eventuel reparation, sagde han.
Hinandens styrker
Afslutningsvis understregede videnschefen, at der skal endnu mere fokus på kundebehov fra producenternes side.
- »One size does not fit all«. Tænk bare på alle de forskellige jordbundstyper, en eventuel robot skal kunne håndtere.
Som producent skal man ikke favne det hele selv. Løsninger i samarbejde er vejen fremad. Vi er hinandens styrker, fastslog han og vurderede, at de lavthængende frugter i første omgang er øget uddannelse inden for området, samt oprettelse af et »bibliotek«.
- Teknologien skal forstås bedre og så kunne jeg godt tænke mig, at vi havde et bibliotek, hvor man kan låne en robot og prøve at implementere systemet uden, at det nødvendigvis betyder, at man bliver nødt til at skulle ud og investere lige med det samme, sagde han.
Farmdroid-robotten var udstillet til sidste uges robotmesse i Odense Congress Center.
Farmdroid har knækket koden
- Hos Farmdroid har vi succes med vores produkt, fordi vi har løst et reelt problem – nemlig ukrudt, fortalte Rene Jørgensen, direktør for Farmdroid på messen.
Ukrudt er, ifølge direktøren, den enkeltstående årsag, der kan fjerne mest udbytte – især i økologiske brug. Test fra Tyskland viser, at lader vi en roemark gro til i ukrudt, fjerner vi op mod 80 procent af udbyttet.
- Men vi står også overfor, at vi har en stigende efterspørgsel på økologi. Det betyder behov for mere arbejdskraft, hvilket kan være svært, ligesom miljøspørgsmål og klimaudfordringer gør, at vi gerne vil fremme den teknologiske udvikling.
- Begge dele kan Farmdroid afhjælpe. Vi reducerer mellem 80 og 94 procent af den tid, den økologiske landmand bruger på lugning. Vi har målt udbyttestigninger på op til 40 procent og kan reducere mandskabet til en enkelt mand, der skal holde øje med maskinen.
- Samtidig er Farmdroid solcelledrevet. Kan køre op til 24 timer i døgnet, når der er energi nok, og så bruger den ingen kemikalier.
Farmdroid har en målsætning om at have omkring 500 aktive robotter i markerne i foråret 2023.
Rene Jørgensen, direktør hos Farmdroid glæder sig over, at brugen af en Farmdroid robot kan reducere mellem 80 og 94 procent af den tid, der bruges på en økologiske bedrift til lugning.
Snart kan vi ukrudtssprøjte med drone
Andreas Siggaard, direktør fra Hecto Drone fortalte på messen om den sprøjtedrone, de snart regner med at kunne få ud til de danske landmænd.
- Vi er allerede godt i gang, og de tilladelser, der er nødvendige til en start, er søgt og fået, så nu går vi i gang med at sprøjte med rigtige midler, lød det fra direktøren.
Hecto dronen udmærker sig ved at have en indbygget dockingstation, ligesom en robotstøvsuger. Her finder den selv tilbage og bliver fyldt op med middel og brændstof.
- På den måde kan dronen dække meget store områder. Dronen tager billeder og laver et ukrudtskort, der kan genkende de ti meste gængse ukrudtstyper med rimelig stor nøjagtighed.
- Det spændende ved det her er, når vi begynder at snakke sprøjtemiddel, for dronen kan jo lige så godt også sprøjte ud fra det data, den har indsamlet. Så det er ønsket og målet for virksomheden.
Under halv pris
Ifølge Andreas Siggaard ligger udgifterne til en dronesprøjtning helt nede på 53 kroner pr. hektar mod de cirka 130 kroner pr. hektar det koster at køre med en almindelig stor sprøjte.
- Der er en stor driftsbesparelse ved at flyve med dronen. Vi kan tage to hektar i timen, når vi bare plansprøjter på samme fod som en traktor. Vi har tre meter bom på dronen, så man ganger bare op.
- Det rigtigt spændende kommer så, når vi kommer til spotsprøjtningen, som er det helt interessante områder. Når vi sprøjter på et mindre areal, kan vi komme op på seks hektar i timen. Vi kan ud fra ukrudtskort sprøjte alene der, hvor der er ukrudt, hvilket typisk svarer til 25-30 procent af marken. Vi går også enormt ned i vandmængde og så får man bare sundere afgrøder og et bedre udbytte.
- Vi kan efterfølgende dokumentere, hvordan vi har sprøjtet præcist den specifikke kvadratmeter de sidste fem år. Vi kan lave automatisk sprøjteregnskab, hvor vi kan dokumentere det hele. Vi kan dokumentere, hvilket ukrudt der var hvor, hvorfor og hvornår, vi har sprøjtet det.
Arbejder døgnet rundt
- Det er et genialt produkt, også når føret ikke er til at køre. Vi kan udnytte de effektive timer, også klokken 2 om natten, hvis det er der, det er mest optimalt.
Hecto Drone er i gang med at undersøge - i samarbejde Danfoil, Danish Agro, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet - hvad der sker med sprøjtemidlet, når det påvirkes af drones lufttryk.
- Vi er nået frem til at flytte bommen i forhold til, hvor dronen er, og så finde det optimale område. Vi sigter mod at holde bommen cirka en halv meter over afgrøderne, forklarede Andreas Siggaard.
Andreas Siggaard, direktør for Hecto Drone arbejder intenst på at kunne spotsprøjte direkte med en drone ud fra oversigtskort.