Alarmerende tal i ny dyrevelfærdsrapport
- Der skal en gang for alle gøres noget ved dyrevelfærden i Danmark, og de udfordringer, der er på området.
Sådan lyder det fra fødevareminister Jacob Jensen (V), efter at Dyrevelfærdsrapproten med tal fra 2021 er kommet på gaden. Den viser nemlig, at næsten halvdelen af kontrolbesøgene hos kvægbesætninger udløste en sanktion, mens det hos grisebesætninger var knap hver tredje.
- Det er bekymrende, mener fødevareministeren, og derfor vil han de kommende måneder mødes med en række interessenter, aktører og eksperter for at blive klogere og finde ind til kernen af problemet.
- Adskillige af mine forgængere – fra både røde og blå regeringer – har med de bedste intentioner forsøgt at komme problemerne med mangelfuld dyrevelfærd til livs. Alligevel kan vi bare se på tallene, at vi ikke rykker os, og den positive udvikling står stille, eller går ligefrem den forkerte vej, siger Jacob Jensen.
Endnu et godt år hos Bovi-Denmark
Trods lukning af eksporten af avlsdyr til Rusland som følge af Ruslands invasion i Ukraine, har aktivitetsniveauet i Bovi-Denmark i det forgangne regnskabsår været på et meget tilfredsstillende niveau.
Det betyder, at bestyrelsen for Bovi-Danmark nu for femte år i træk har besluttet at lave en efterbetaling i størrelsesorden 200 kroner pr. solgt kvie til Bovi-Danmark for den pågældende periode.
- Jeg er stolt over at vi har et velfungerende eksportfirma for danske avlsdyr der år efter år performer så godt, at det kommer leverandørerne til gode. Bovi-Denmark har således over de sidste fem år samlet set efterbetalt for mere end 16 millioner kroner, alt sammen til gavn for de danske landmænd, siger formand for bestyrelsen i Bovi-Denmark, Kristian Nielsen.
Og han bakkes op af direktør i Bovi-Denmark, Martin Kristensen:
- Trods eksportstoppet til Rusland er det lykkedes at finde andre markeder, som ønsker at købe dansk genetik, så der er kun tale om et mindre fald i det samlede antal dyr, der er eksporteret i det netop afsluttede regnskabsår, siger han.
Dava Foods overtager tysk partner
Danish Agros fødevaredivision, Dava Foods, overtager nu alle aktiviteter i den tyske producent af æggebaserede og proteinholdige produkter Pumperlgsund, som man i flere år har samarbejdet med. Det skriver Dava Foods i en pressemeddelelse.
Med overtagelsen af aktiverne i Pumperlgsund ønsker Dava Foods at servicere de tyske kunder direkte under Dava-brandet. I en overgangsperiode vil produkterne forblive under Pumperlgsund-navnet, da det er det brand, som de tyske forbrugere kender.
Pumperlgsund har i dag salg til flere tyske og østrigske detailkæder, ligesom de har salg via onlineplatformen Amazon. Det er alle aktiviteter og salgskanaler, som Dava Foods ønsker at fortsætte.
Omsætningen runder 80 milliarder kroner
DLG-koncernens samlede omsætning blev på 80 milliarder kroner mod 59 milliarder. kroner året før. Driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA) steg til 3 milliarder kroner, hvilket er en fremgang på 770 millioner kroner. Årets resultat efter skat rundede for første gang 1 milliard kroner. Trods det volatile marked har DLG gennem stram risikostyring og fokus på kapitalforbruget forbedret de finansielle nøgletal og haft et pænt afkast på investeret kapital (ROCE).
- Vi kan ikke være andet end tilfredse med det resultat, vi har leveret. Vores forretning er bygget op om tre forretningsområder, der alle servicerer fundamentale behov i samfundet, og det giver en stabil efterspørgsel. Det er en del af forklaringen på, at vi har navigeret så godt igennem et på mange måder udfordrende 2022, siger Group CEO Kristian Hundebøll.
Det flotte resultat betyder, at DLG kan udlodde 252 millioner kroner i overskudsdeklarering til de danske andelshavere. Det er en stigning på 46 procent i forhold til 2021 og giver et afkast på andelskapitalen på 17 procent.
Kommuner skal finde nye veje til et rent vandmiljø
Viborg Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Varde Kommune og Odense Kommune. Det er de fire kommuner, der er udvalgt til at deltage i et projekt om såkaldt lokalt funderede analyser. Nye kystvandråd i de udvalgte kystvande skal afdække, om der er alternative veje til at opnå god økologisk tilstand i hav og fjorde. Kystvandrådene etableres i de udvalgte kommuner og består af erhvervs- og interesseorganisationer med fokus på vandmiljøet.
Kommunerne skal i samarbejde med kystvandrådene, der bistås af anerkendte eksperter, afklare væsentlige udfordringer for at opnå målopfyldelse i de pågældende kystvande, samt udarbejde alternative indsatsprogrammer for at opnå god tilstand i henhold til EU’s Vandrammedirektiv.
Projektet udspringer af den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra oktober 2021. Projektet løber fra 1. februar til 31. december 2023.
Ny Mesterlære skal gøre det mere attraktivt at bruge elever i landbruget
Fremtidens landmænd skal i lære i landbruget, men mange er i dag afvisende over for at tage elever ind i erhvervet. Ofte forbindes elever med manglende arbejdskraft i perioder, og det skaber for stor usikkerhed ude på arbejdspladsen. Med Ny Mesterlære er eleven mindre i skole, og skoleperioderne planlægges uden for arbejdspladsens travle perioder.
42 procent af landbrugsvirksomheder har fravalgt at have elever i deres drift. Det bunder i en frygt for, at eleven bliver en byrde frem for en fortjeneste. Og så er de udfordret på, at elever i perioder skal på skole. Og det fører til mangel på arbejdskraft.
Ifølge landmand Mikkel fra Krogstrup I/S er der især én bestemt grund til, at mange er afholdende fra at tage elever ind.
- Mange frygter, at det ikke kan betale sig med den oplæring, der skal til i forhold til, hvad de får ud af at have en elev, fortæller Mikkel, der indtil for nylig aldrig har haft en elev.
For Mikkel ændrede det sig, da hans nuværende elev Magnus søgte ind som Ny Mesterlære-elev. Magnus startede med at arbejde i 1,5 år, inden hans første skoleperiode i november.
Med Ny Mesterlære starter elever deres uddannelse med en lang praktik og har efterfølgende færre skoleperioder og mere tid ude på lærepladsen. Og så passer skoleperioderne med højsæsonerne ude i landbruget.
- Magnus har haft lange perioder ude hos os, og så har vi sendt ham på skole i de perioder, hvor der ikke er så travlt, siger Mikkel om fordelen ved at have en elev i Ny Mesterlære.
Også for Magnus selv er det en befrielse med mindre skole og mere tid på arbejdspladsen.
Ny podcast om jægernes våben
Da isen trækker sig tilbage fra det, der i dag er Danmark, indvandrer de første mennesker. Fortællingen om jagtvåbnenes historie begynder for mange tusinde år siden. Dengang som i dag – og hele vejen op igennem tiderne – var jagtens succes afhængig af det gode jægerhåndværk, dygtigt fremstillet værktøj og sans for detaljen. Og så var jagten som regel livsfarlig – med livet som indsats.
Hvordan så menneskenes første jagtvåben ud, og hvordan udviklede de sig gennem tiderne til dem, vi har i dag? Det bliver der taget hul på det første afsnit i Danmarks Jægerforbunds podcastserie om jægernes våben.
I det første afsnit i en miniserie om jagtvåbnenes historie tager Rune Clausen, museumsinspektør ved Det Grønne Museum, lytterne med på en rejse tilbage i tiden.
Bælgplanter giver fordele for grøn bioraffinering
Der er brug for nye bæredygtige proteinkilder med lav miljøpåvirkning, hvis vi skal imødekomme miljø- og klimahensyn i vores fødevareforsyning. Derfor har forskere fra Institut for Agroøkologi undersøgt hvidkløver, rødkløver, lucerne, almindelig rajgræs og strandsvingel, iet forsøg på at finde de mest optimale grønne biomasse til proteinekstraktion.
- Vi har tidligere udviklet en metode, der kan vurdere potentialet for at presse protein ud af grønne afgrøder. Den metode har gjort det muligt for os fremover at kunne finde en afgrødes protein-potentiale helt uden den skulle en tur igennem bioraffinaderiet, fortæller postdoc Henrik Thers fra Institut for Agroøkologi.
- Vi har målt udbytte i to år, og når man ser på udbytte alene, så er græsarterne svære at slå, men vi har også kigget på indholdet af råprotein, og der ligger indholdet pr. tørstof lidt højere i bælgplanterne. Det betyder, at når man kigger efter proteinindholdet pr. hektar, så ender det faktisk i dødt løb mellem græsserne og bælgplanterne, siger Henrik Thers.
Den eneste undtagelse er hvidkløveren, der ikke kan følge med de andre planter. Rødkløver har i løbet af de to år et ret svingende resultat, mens lucerne ligger stabilt på højde med de mest gødede græsser, når man kigger på råprotein.
Tilvækst i landdistrikterne
Forenet Kredit har bedt »Fremforsk, Center for fremtidsforskning« om at undersøge udviklingen i landsbyer og landdistrikter. Det er der kommet to rapporter ud af, som giver et indblik i befolkningsudviklingen i landdistrikterne og i hvad der tiltrækker og fastholder tilflyttere til landdistrikterne.
Undersøgelserne viser, at rygterne om de danske landsbyers snarlige død, er for unuanceret. Der er befolkningstilvækst i 30 procent af landdistrikterne.
Undersøgelserne viser også, at væksten er spredt ud over landet. Faktisk er der ikke én kommune i landet, som ikke har et landdistriktssogn, hvor antallet af beboere vokser.
- Undersøgelserne dokumenterer, at selv om vi er i en tid med urbanisering, er der stadig mange, som søger mod de mindre lokalsamfund, siger vicedirektør i Forenet Kredit, Karsten Beltoft og tilføjer:
- Desuden er det interessant, at en stor andel af tilflytterne til landsbyerne går fra at være lejere til i deres nye hjem at være ejere.