Selvom det har været et sløjt år i forhold til konkurrencer, opvisninger og træningslejre, har der stadig været gang i klubhuset hos Rold Skovklub stort set hver torsdag.
- Det gælder om at vælge en økse, der vandrer godt i træet, men som ikke bider sig helt fast, så man ikke hurtigt kan få den ud af blokken igen. Og det er altså meget forskelligt, hvilken slibning, der er bedst, alt efter hvilken træ, man skal hugge i. Derfor har man også normalt fem-otte økser med til konkurrence, forklarer Mads Pedersen, og lukker kufferten med sine fem konkurrenceøkser, der ikke har fået meget motion i år.
I år har corona-situationen nemlig betydet, at det har stået noget sløjt til i forhold til konkurrencer. Da LandbrugNord lægger vejen forbi Rold Skovklub, er man dog i fuld sving med forberedelserne til det årlige klubmesterskab. Det bliver første konkurrence siden klubbens egen Nytårs Cup, og formand Preben Palsgaard ser frem til endelig at dyste igen.
- Vi plejer at være ude og give opvisning to-tre gange om året, og mange deltager i fem-seks konkurrencer. Jeg plejer selv at være ude til 10 og skulle da også have været i Amerika to gange i år, mens min søn Brian skulle have været i Australien. Hvis man vil køre efter det, kan man normalt komme til konkurrencer hver eneste weekend et eller andet sted i Europa. Så der bliver noget at tage revanche for næste år, fortæller Preben Palsgaard, der til dagligt arbejder som skovløber hos Naturstyrelsen Himmerland.
Fra fagforening til sportsklub
For Preben Palsgaard har arbejdet i skoven været en del af dagligdagen siden 1983. Og skovhuggerkonkurrencerne har også fyldt siden dengang.
- Klubben er oprindelig stiftet i 1973, men dengang hørte den under fagforeningen. Den gik ud af business i løbet af 80’erne, og så måtte vi jo få den lavet om til en sportshuggerklub, fortæller formanden, der i dag kan samle omkring 20 medlemmer – mange er professionelle skovfolk, men klubben tæller også smede, maskinmestre og svineproducenter.
- Vi er ikke så mange som tilbage i 90’erne, hvor vi var over 50, men de sidste mange år har medlemstallet ligger jævnt omkring de 20, fortæller formanden, der kan se skovhuggersportens historie række endnu længere tilbage.
- De skilte, vi har stående er fra en konkurrence i 1954, så det er altså ikke noget, der lige er blevet opfundet, fortæller han.
Hver torsdag aften åbner klubhuset lidt uden for Skørping, og så står der ellers øksekast, træhugning og motorsavsfærdigheder på programmet.
- Her i coronatiden, hvor vi ikke har kunne komme ud og konkurrere, har vi også hygget os lidt med at bygge og tune motorsave. Så der sker lidt forskelligt, fortæller Preben Palsgaard.
Overhalet af sønnike
Mens Preben Palsgaard gennem mange år løb afsted med trofæet, når klubmesterskabet – som normalt også tæller deltagere fra Norge – har han de seneste år måtte overlade tronen til sønnike, Brian Palsgaard, der jævnligt tager turen fra sin bopæl på Fyn til Rold Skov.
- Jeg kan stadig godt vinde over ham i øksekast, hvor det ikke er råstyrken, der tæller, men ellers må jeg erkende, at vores kurver går hver sin vej. Brian er født i 1990, så hans går stadig op, mens jeg må erkende, at jeg nok har været stærkere end jeg er nu, siger Preben Palsgaard, der dog stadig mangler at se sin søn triumfere i en enkelt af de faste discipliner til klubmesterskabet.
- Vi har vores »Morten Palsgaard Memorial Chop«, hvor vi hugger i en 35 centimeter tyk bøg og hvor det foregår efter handicap, så den bedste starter sidst. Der starter han alligevel for langt bagved til, at han kan klare os, mens det på normale vilkår nok ville have været en ren walkover for ham, forklarer formanden.
Nye konkurrenter?
Mens konkurrenceelementet er en del af Rold Skovklub, er slyngelstuen i klubhuset ikke bygget forgæves.
Der skal gerne være tid til en snak og måske en øl efter at have fået sved på panden med økser og motorsave.
Denne aften bliver tiden ved baren blandt andet brugt på at opstøve nye mulige konkurrenter i en sport, hvor deltagerantallet ikke er, hvad det har været.
- Der er ikke mange klubber tilbage. Vi har en søsterklub på Sjælland, Stevns Lumberjacks, og så er de nogle stykker, der mødes og træner hos Brian på Fyn, forklarer Preben Palsgaard, inden der via Facebook bliver sat en eftersøgning i gang på en sønderjysk øksekasterklub – vist godt nok med udgangspunkt i vikinger frem for skovhuggere - som nogle af medlemmerne hørte omtalt i et radioprogram i ugens løb.
- Tag da lige og send en dem en besked. Det kunne da være meget sjovt at få kontakt til dem, lyder forslaget fra formanden.