Salget af traktorer i 200 hk-segmentet er stigende, men generelt falder salget af nyregistrerede traktorer i Danmark måned for måned og salget er nede med godt syv procent.
Traktorsalget i Danmark konsoliderer sig omkring de store maskinkoncerner. CNH, der både har Case IH og New Holland i stalden fører stort i Danmark med et samlet salg på 433 solgte traktorer pr. 31. oktober. Det svarer til 37 procent af totalmarkedet.
På andenpladsen kommer Agco-koncernen, som har Fendt, Massey Ferguson og Valtra i stalden, med 366 solgte traktorer. Agro-koncernen har en samlet markedsandel på næste 32 procent af totalmarkedet. John Deere på tredjepladsen har solgt 221 traktor pr. 31. oktober. Det giver næsten 19 procent i markedsandel.
Case IH har førertrøjen på for oktober måned med 29 registrerede traktor, efterfulgt af New Holland med 26, John Deere med 14, Valtra med 11, Fendt med 10, Massey Ferguson med 9, Claas med 7 og Deutz-Fahr med én traktor.
Lige nu er det Case IH Puma 240 CVX, som er Danmarks mest solgte traktormodel pr. 31. oktober. Hele 60 traktorer er der solgt. Fendt 724 Vario er på andenpladsen med 44, John Deere 6250R på tredjepladsen med 28. Herefter følger New Holland T7.270 Autocommand med 26, John Deere 6215R med 24, Claas Axion 870 med 23.
Stigning i over 200 hk-segmentet
Salget af traktorer frem til 31. oktober er på 1.170 traktorer mod 1.259 sidste år.
Ser vi på traktorsalget over 200 hk er salget stigende med godt seks procent. 714 traktorer er solgt pr. 31. oktober mod 671 i samme periode sidste år.
John Deere fører statistikken i over 200 hk-segmentet med 149 solgte traktorer, Case IH har solgt 142, Fendt 130, New Holland 91, Claas 72, Massey Ferguson 67, Valtra 46, Deutz-Fahr 15 og McCormick to stykker.
per@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 20 25 10 37