bannerPos

Økolog: - Konventionel gylle er et nødvendigt kompromis

Alexander Dornwirth

Videojournalist
05-07-2019 08:00
Den økologiske landmand Niels Kjær Tvedegaard, nord for Randers, er selv afhængig af at få tilført gylle fra konventionel husdyrproduktion. En fremtid helt uden konventionel gylle er i teorien mulig, mener han, men det vil have betydning for pris og udbytter. Og så vil der stadig være et problem med hensyn til fosfor og kali.

Niels Kjær Tvedegaard er økologisk landmand i Harridslev nord for Randers. Han har været i gamet i 20 år til efteråret, og igennem alt den tid har der løbende været diskussioner internt i branchen om, hvornår økologerne kan stå helt på egne ben og eksempelvis undvære gylle fra den konventionelle husdyrproduktion.

- Ser du det som et problem, at man ikke har kunnet frigøre sig fra at bruge konventionel gødning i den økologiske planteavl?

- Man kan jo sige, at det er et kompromis. Det optimale, nemlig at få næringsstofferne tilbage fra dem som bruger dem i den sidste ende, altså forbrugerne, det kan vi ikke få i dag. Så der har skullet findes en anden løsning på det, og det er jo ren fysik. Hvis ikke vi kan få tilført jorden noget, så bliver den jo på et tidspunkt udsultet. Og en af økologiens grundsætninger er, at man skal bevare jordens frugtbarhed og faktisk aflevere den bedre, end man modtog den. Så jeg synes, at det er helt naturligt, at man skal finde noget til at erstatte, det der mangler, når vi nu ikke får menneskegødning tilbage igen, siger Niels Kjær Tvedegaard.

Økonomisk mulighed

Niels Kjær Tvedegaard begyndte som økologisk landmand for 20 år siden. Dengang handlede det primært om, at han kunne se en økonomisk mulighed. Og samtidig gav det ham chancen for at udfordre sin faglighed. I dag er den økologiske livsstil langt mere krøbet ind under huden på ham.

Den økologiske landmand er - ligesom de fleste andre i landet - stadig afhængig af at få tilført næringsstoffer fra konventionelt landbrug. Reglerne i dag er, at økologer maksimalt må bruge 50 kilo konventionelt kvælstof per hektar. Det er dog muligt at få hævet dette til 100 kilo, hvis man kan dokumentere et behov. Som det seneste skud på stammen har Landbrug & Fødevarer samt Økologisk Landsforening stillet et forslag 19. februar i år. Forslaget går ud på, at den maksimale grænse skal være på 40 kilo konventionelt kvælstof per hektar. Man kan så få dispensation til at bruge op til 60 kilo, hvis gyllen har været afgasset i et biogasanlæg inden.

En fremtid uden?

- Kan du forestille dig en fremtid, hvor man bliver helt fri fra det konventionelle?

- Det kommer an på, hvordan man definerer det konventionelle så. Jeg kan sagtens se, at man kunne lave nogle ting, hvor man flytter lidt rundt på noget kvælstof inde i systemet. For eksempel at man har noget kløvergræs, hvor man flytter gødning fra måske en fjerdedel af arealet over på det resterende areal. Men det løser ikke problemet i forhold til fosfor og kali, og det er også helt sikkert, at man ikke kan få de samme udbytter, eller i hvert fald ikke kan producere til samme pris, som man gør i dag, siger han og fortsætter.

- Økologi er jo en eller anden definition, som vi har sat, og det er bestemt ikke sort og hvidt, og det er også hele tiden i udvikling, hvor der bliver lavet nogle justeringer af reglerne. Og nu er der udsigt til, at vi kan gøde lidt mindre i fremtiden, og at der bliver sat nogle andre vilkår for at få adgang til konventionel gødning. Så økologi er jo en definition, som vi bliver enige med forbrugerne om, kan man sige, lyder det fra landmanden.

- Frygter du personligt for de måske kommende regelændringer?

- Jeg er lidt bekymret for nogle af elementerne i det, hvor man jo for eksempel er tvunget til at skulle have op til 25 procent bælgsæd i sit sædskifte. Så begynder man i hvert fald at lave noget, hvor der er fare for, at man ødelægger nogle markeder. Så kan det være, at det bliver svært at sælge ærter og hestebønner, som vi får en nogenlunde pris på i dag. Jeg ville også have ønsket, at der var noget mere med efterafgrøder. At man ville kunne vælge det til og lave kvælstof på den måde eller holde på noget kvælstof. Men ellers så er jeg enig i, at der skal gøres noget, og jeg synes ikke, at det er helt skævt, det der er på vej, siger Niels Kjær Tvedegaard.

Læserbrev: Klima er noget helt andet

Dette er et læserbrev, som vi hos Effektivt Landbrug har valgt at bringe i vores medier.

L&F: Udfordringen bliver kun større

Erhvervspolitisk chef for L&F, Morten Holm Østergaard, mener, at vi skal forberede os på at kæmpe endnu hårdere for arbejdskraften fremover, men at samfundet og regeringen også har et stort ansvar i kampen.

Centrovice-underviser: Landmænd har selv et ansvar

Landmænd kan sagtens gøre mere selv for at få den udenlandske arbejdskraft til at blive, mener ophavskvinde til danskkursus.

Danskkursus motiverer udenlandsk arbejdskraft til at blive i landet

Udenlandsk arbejdskraft er ofte svaret på landbrugets mangel på hænder, men kampen om dem vokser. Derfor tøvede driftsleder Lars Mortensen ikke, da to rumænere på kvæggården i Grindsted spurgte, om de måtte komme på danskkursus. Nu er deres motivation for at blive steget.

Forsøgsstald skal sikre ny viden

Vestjyllands Andel har blandt andet ambitioner om at levere fremtidens svinefoder. Dét svinefoder bliver minutiøst testet og analyseret i en forsøgsstald i Lemvig-området.

Enkornssåning betaler sig kun i teorien

Nu er det teknisk muligt at enkorns-så i praksis. VKST har gennemført en forsøgsserie for at be- eller afkræfte, om der kan opnås økonomiske fordele. Og konklusionen er klar: Der er ingen sparet udsæd, ej heller hævet udbytte.

Berørte landmænd stævner nu staten

Onsdag vil der dumpe en stævning ind ad døren hos Miljø- og Fødevareministeriet. Den nystiftede forening, Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, mener nemlig, at staten har givet kommunerne alt for vide beføjelser til at lave rådighedsindskrænkelser i forhold til grundvandsbeskyttelse overfor landmænd. Ifølge advokat i sagen, Hans Sønderby, bliver det hele endnu mere absurd, da han mener, at landmændenes sprøjtemidler reelt set ikke udgør et problem i dag.

Økolog: Vi kan desværre ikke bare droppe den konventionelle gylle fra i morgen

Bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening Mads Helms mener, at økologerne er fint på vej til uafhængighed fra at bruge gødning fra konventionel husdyrproduktion. Men det vil tage væsentligt længere tid end forhåbningerne i 2008, hvor man troede det kunne ske i 2022.

God kvalitet i vinterbyggen

Vinterbyggen er af god kvalitet hos svineproducent Svend Gammelgård, der i sidste uge fik høstet sine 61 hektar med afgrøden nær gården ved Haderslev.
Side 1 af 1584 (31677 artikler)Prev1234567158215831584Next