bannerPos

Økolog: - Konventionel gylle er et nødvendigt kompromis

Alexander Dornwirth

Journalist
05-07-2019 08:00
Den økologiske landmand Niels Kjær Tvedegaard, nord for Randers, er selv afhængig af at få tilført gylle fra konventionel husdyrproduktion. En fremtid helt uden konventionel gylle er i teorien mulig, mener han, men det vil have betydning for pris og udbytter. Og så vil der stadig være et problem med hensyn til fosfor og kali.

Niels Kjær Tvedegaard er økologisk landmand i Harridslev nord for Randers. Han har været i gamet i 20 år til efteråret, og igennem alt den tid har der løbende været diskussioner internt i branchen om, hvornår økologerne kan stå helt på egne ben og eksempelvis undvære gylle fra den konventionelle husdyrproduktion.

- Ser du det som et problem, at man ikke har kunnet frigøre sig fra at bruge konventionel gødning i den økologiske planteavl?

- Man kan jo sige, at det er et kompromis. Det optimale, nemlig at få næringsstofferne tilbage fra dem som bruger dem i den sidste ende, altså forbrugerne, det kan vi ikke få i dag. Så der har skullet findes en anden løsning på det, og det er jo ren fysik. Hvis ikke vi kan få tilført jorden noget, så bliver den jo på et tidspunkt udsultet. Og en af økologiens grundsætninger er, at man skal bevare jordens frugtbarhed og faktisk aflevere den bedre, end man modtog den. Så jeg synes, at det er helt naturligt, at man skal finde noget til at erstatte, det der mangler, når vi nu ikke får menneskegødning tilbage igen, siger Niels Kjær Tvedegaard.

Økonomisk mulighed

Niels Kjær Tvedegaard begyndte som økologisk landmand for 20 år siden. Dengang handlede det primært om, at han kunne se en økonomisk mulighed. Og samtidig gav det ham chancen for at udfordre sin faglighed. I dag er den økologiske livsstil langt mere krøbet ind under huden på ham.

Den økologiske landmand er - ligesom de fleste andre i landet - stadig afhængig af at få tilført næringsstoffer fra konventionelt landbrug. Reglerne i dag er, at økologer maksimalt må bruge 50 kilo konventionelt kvælstof per hektar. Det er dog muligt at få hævet dette til 100 kilo, hvis man kan dokumentere et behov. Som det seneste skud på stammen har Landbrug & Fødevarer samt Økologisk Landsforening stillet et forslag 19. februar i år. Forslaget går ud på, at den maksimale grænse skal være på 40 kilo konventionelt kvælstof per hektar. Man kan så få dispensation til at bruge op til 60 kilo, hvis gyllen har været afgasset i et biogasanlæg inden.

En fremtid uden?

- Kan du forestille dig en fremtid, hvor man bliver helt fri fra det konventionelle?

- Det kommer an på, hvordan man definerer det konventionelle så. Jeg kan sagtens se, at man kunne lave nogle ting, hvor man flytter lidt rundt på noget kvælstof inde i systemet. For eksempel at man har noget kløvergræs, hvor man flytter gødning fra måske en fjerdedel af arealet over på det resterende areal. Men det løser ikke problemet i forhold til fosfor og kali, og det er også helt sikkert, at man ikke kan få de samme udbytter, eller i hvert fald ikke kan producere til samme pris, som man gør i dag, siger han og fortsætter.

- Økologi er jo en eller anden definition, som vi har sat, og det er bestemt ikke sort og hvidt, og det er også hele tiden i udvikling, hvor der bliver lavet nogle justeringer af reglerne. Og nu er der udsigt til, at vi kan gøde lidt mindre i fremtiden, og at der bliver sat nogle andre vilkår for at få adgang til konventionel gødning. Så økologi er jo en definition, som vi bliver enige med forbrugerne om, kan man sige, lyder det fra landmanden.

- Frygter du personligt for de måske kommende regelændringer?

- Jeg er lidt bekymret for nogle af elementerne i det, hvor man jo for eksempel er tvunget til at skulle have op til 25 procent bælgsæd i sit sædskifte. Så begynder man i hvert fald at lave noget, hvor der er fare for, at man ødelægger nogle markeder. Så kan det være, at det bliver svært at sælge ærter og hestebønner, som vi får en nogenlunde pris på i dag. Jeg ville også have ønsket, at der var noget mere med efterafgrøder. At man ville kunne vælge det til og lave kvælstof på den måde eller holde på noget kvælstof. Men ellers så er jeg enig i, at der skal gøres noget, og jeg synes ikke, at det er helt skævt, det der er på vej, siger Niels Kjær Tvedegaard.

Tiden er afgørende når man snakker om digital dermatitis

Selvom det føles som om, at en digital dermatitis kommer af sig selv, ja så forsvinder den ikke af sig selv. Den kræver altid behandling, og jo hurtigere man sætter i gang, desto større er succesraten, lød det onsdag da udenlandske eksperter gjorde en gruppe nordjyske landmænd og klovbeskærere klogere på klovlidelsen. Først i Støvring og senere på bedriftsbesøg ved Aalborg.

- Vi vil gøre en hel del anderledes fremadrettet

På baggrund af PRRS-smitten fra ornesæden hos Hatting afholdt Seges Svineproduktion i sidste uge to informationsmøder om situationen i Horsens. I denne uge blev Fagligt Nyt i Horsens indledt med aktuel information om den kritiske situation – netop i Horsens. Den kom fra afdelingschef for Veterinær & Kvalitetsforhold, Seges, Bent Nielsen.

Kliplev-biogas er klar til at indgå aftaler med landmænd

Nu kan landmænd indgå en leverandøraftale med biogasselskabet i Kliplev.

Arlas ikoniske mælkekasser skifter farve til sort

Arla lancerer nu mere klimavenlige mælkekasser. Det betyder farvel til de grønne mælkekasser.

Kender du papirtypen?

Både jeg og mine gode kolleger her i Seges og DLBR vil rigtig gerne hjælpe »papirtype-landmanden« ved at gøre hans livs meget lettere, skriver Morten Langgaard.

Danmark vil vise verden hvordan man investerer grønt

Regeringen vil stille sig i spidsen for arbejdet med at tiltrække flere private investeringer til grøn energi på globalt plan. Investeringsbehovet er enormt, og der skal kanaliseres langt flere midler fra private investorer, hvis den grønne omstilling skal lykkes i tide.

Hvor går spildevandet hen, når det går ud?

Rigtig meget spildevand renses ikke, selvom vi betaler for det. Det går ud over miljøet, mener skribenten.

Ny jordfordelingsfond er startskuddet til noget større

Partierne bag Tørkepakken fra sidste år er blevet enige om, hvordan den multifunktionelle jordfordelingsfond på 150 millioner kroner, som de her aftalte, skal se ud og fungere i praksis.
Side 1 af 1637 (32728 artikler)Prev1234567163516361637Next