Jordens reaktionstal har stor betydning for, hvor tilgængelige næringsstofferne i jorden er for afgrøderne – og for at opretholde optimale reaktionstal, skal der tilføres mere kalk.
Hvert år opgør Seges, Plante og miljøinnovation tilførslen af jordbrugskalk til landbrugsjorden i Danmark. Opgørelsen er baseret på producenters og importørers oplysninger om salg og import af kalk.
Hos Kongerslev Kalk studerer man nøje statistikken over forbruget af kalk til jordbrugsformål, og den udvikling der er sket.
- Vi kan se, at der er sket op mod en halvering i forbruget af kalk fra 90’erne til i dag, siger Jens Sproegel, produktchef og fastslår:
- Der er ingen tvivl om, at det var for meget på det tidspunkt, og at man så finder ud af, at man skal drosle ned.
I 2021 udgjorde det samlede kalkforbrug 593.000 ton ren calciumcarbonat (CaCO3).
- Vi har lavet en beregning på, hvordan vi har set den udvikling. Hvis man siger, at det samlede landbrugsareal er 2,5 millioner hektar – det er ikke det hele, der er under plov og egentlig skal have kalk – men hvis man siger, at det er de to millioner hektar, der har kalkbehov, og der skal bruges 500-600 kg pr. hektar pr. år, så er det omkring en million ton, der skal bruges om året, forklarer Jens Sproegel og påpeger:
- Mange år på har vi lagt på 600.000 ton, og det gør så, at hvis vi kigger 20 år tilbage, er reaktionstallet faldet fra 6,5 til 6,2.
Den nuværende tildeling af kalk er således ikke tilstrækkelig til at fastholde jordens reaktionstal stabilt. Det medfører ifølge Seges, at risikoen for kalktrang er stigende.
Også Jens Sproegel er bekymret for udviklingen.
- Det er faktisk mange år af Danmarks produktion af jordbrugskalk, vi er bagefter. Jeg har regnet det ud til, at det er omkring seks millioner ton, vi er bagefter, siger han og indrømmer, at det er tal, man skal være varsom, men han understreger, at det giver en indikation på, at vi er rigtig langt bagefter.
Nogle egne er ekstra udsatte
Når markerne ikke får deres behov for kalk opfyldt, kan det ifølge Jens Sproegel få store konsekvenser.
- Hvis vi kigger på reaktionstallet, som nærmer sig seks, og kommer vi ret meget derunder, begynder kvælstoffet at blive bundet i jorden i stedet for, at blive optaget af planten, forklarer han og tilføjer:
- Vi har også et problem med både fosfor især og magnesium.
Nogle steder i landet oplever man at være ekstra udsatte for den manglende kalk.
- I Thy er der eksempelvis i forvejen så lidt molybdæn i jorden, at nogle af de næringsstoffer bare bliver bundet hårdere og hårdere i jorden. Det allerværste er kvælstoffet, som begynder at blive et problem, understreger Jens Sproegel.
Han henviser desuden til reaktionstallene over hele landet.
- Man kan se, at i alle de markprøver, der er taget, er vi oppe i nærheden af 50 procent, som ligger under seks nu. Det nærmer sig noget, der er kritisk, fastslår han.
Høje afgrødepriser giver ekstra mulighed for fortjeneste
- Hvis næringsstofferne bliver bundet i marken, skal du bare gøde endnu mere, påpeger Jens Sproegel.
Det er noget, som han minder om, vil påvirke dækningsbidraget og giver et eksempel på udviklingen i prisen på byg.
- Sidste års bygpris lå på 110 kroner og i år på 210 kroner, og selvom gødningspriserne også er steget, har vi et dækningsbidrag på afgrøderne nu, der er næsten dobbelt så højt, og det gør jo efter vores mening, at man skal passe på sine afgrøder, siger Jens Sproegel og tilføjer:
- Er der virkelig kalkmangel i jorden, er udbyttet lig nul.