Høst af biomasse gavner alle

Både landbruget og naturen har gavn af, at der høstes biomasse på engarealer

Mange landmænd har nogle u-dyrkbare engarealer, de modtager EU-støtte til, og de skal enten afgræsses eller brakpudses, hvis de ikke er for våde.

Sådan nogle har svineproducent Frants Heltoft, Linderupgaard ved Brønderslev, 8-9 hektar i alt, men i år skal han hverken sørge for afgræsning eller klipning, for han får marken passet kvit og frit mod, at massen køres til afgasning på biogasanlægget GFE Krogenskær i Brønderslev.

Samtidig udløser høst af engen muligheden for at give mere gødning på andre marker, idet fjernelsen af næringsstoffer fra engen udløser yderligere gødningskvote.

- Høst af biomasse er et rigtig godt alternativ på de marker, hvor det er svært at køre, og hvor man ikke kan dyrke korn, siger Frants Heltoft, der driver 350 hektar og har 750 søer og en produktion af 25.000 30 kilos grise.

Man skal dog være opmærksom på, at ikke alle typer af engarealer kan tildeles kvælstofkvote.

Biogasanlægget er tilfreds

På biogasanlægget GFE Krogenskær i Brønderslev er man også tilfredse med den nye biomasse-afgrøde.

Anlægget kører på gylle og plantebaseret biomasse såsom halm, frøgræs, majs og naturgræs.

Alle materialer samensileres i en stor plansilo, og det giver en ensartet masse.

- Når vi fylder en ensartet masse i anlægget hver dag, får vi en ensartet kvalitet og dermed en stabil gasproduktion, som er nemmere at styre, end da vi brugte fiskeaffald, siger Per Pedersen, der ejer biogasanlægget sammen med Jan Ulrich.

I første omgang kommer anlægget til at bruge naturgræs fra cirka 100 hektar, men anlægget har kapacitet til 700 hektar.

Nytte af uudnyttet ressource

Samtidig ser han en kæmpe fordel i, at man nu kan udnytte en ressource ved at samle noget græs op, der ellers ikke ville have været brugt.

- Nu får vi både gas og opsamler næringsstoffer, som kommer tilbage på markerne sammen med den afgassede gylle, siger han og tilføjer:

- Vi skal væk fra at bruge potentielle fødevarer, eksempelvis majs, i biogasanlæggene og i stedet bruge halm og naturgræs med mere. Det er klogere at bruge noget, vi ellers ikke udnytter.

Genopretter gammelt kulturlandskab

Det er ikke kun landbruget, der har gavn af biomasse-høsten, for i Naturstyrelsen er man også begejstrede.

- Biomassehøst genopretter det gamle kulturlandskab, der var i engene, da arealerne blev afgræsset, eller der blev slået hø, siger skovfoged Ole Hyttel, der også er projektleder på projektet »Fra græs til gas«, der er en del af et større projekt, der handler om at gøre naturpleje økonomisk attraktivt.

De gamle landskabstyper er vigtige for en lang række dyr og planter, oplyser han. Eksempelvis er stærens foretrukne levested netop i enge.

- Og jeg har set dobbeltbekkasiner og fine, sarte planter som orkideer, som pludselig er der igen, når engene slås. Det har øjeblikkelig effekt, siger han og tilføjer, at de fugtige engområder er noget af det fineste natur, der findes.

Måske 100.000 hektar eng

Ole Hyttel vurderer, at der findes måske 100.000 hektar eng i Danmark, hvor det vil være muligt at høste biomasse.

Og selvom hans udgangspunkt er naturen, så vurderer han også, at biomasse-høst kan være en forretning for de entreprenører, der skal udvikle maskiner til opgaven, for landmændene og for biogasanlæggene.

Lige nu arbejder han på at få afprøvet forskellige, danske høst-maskiner og bjergningsteknikker. Sidste år var det et hollandsk firma, der er specialiseret i høst af våde arealer, der klarede opgaven, og forskellige danske firmaer arbejder på at udvikle maskiner, der kan klare det samme. 

Læs også