Mange landmænd har nogle u-dyrkbare engarealer, de modtager
EU-støtte til, og de skal enten afgræsses eller brakpudses, hvis de ikke er for
våde.
Sådan nogle har svineproducent Frants Heltoft, Linderupgaard
ved Brønderslev, 8-9 hektar i alt, men i år skal han hverken sørge for
afgræsning eller klipning, for han får marken passet kvit og frit mod, at
massen køres til afgasning på biogasanlægget GFE Krogenskær i Brønderslev.
Samtidig udløser høst af engen muligheden for at give mere
gødning på andre marker, idet fjernelsen af næringsstoffer fra engen udløser
yderligere gødningskvote.
- Høst af biomasse er et rigtig godt alternativ på de
marker, hvor det er svært at køre, og hvor man ikke kan dyrke korn, siger
Frants Heltoft, der driver 350 hektar og har 750 søer og en produktion af
25.000 30 kilos grise.
Man skal dog være opmærksom på, at ikke alle typer af
engarealer kan tildeles kvælstofkvote.
Biogasanlægget er tilfreds
På biogasanlægget GFE Krogenskær i Brønderslev er man også
tilfredse med den nye biomasse-afgrøde.
Anlægget kører på gylle og plantebaseret biomasse såsom
halm, frøgræs, majs og naturgræs.
Alle materialer samensileres i en stor plansilo, og det
giver en ensartet masse.
- Når vi fylder en ensartet masse i anlægget hver dag, får
vi en ensartet kvalitet og dermed en stabil gasproduktion, som er nemmere at
styre, end da vi brugte fiskeaffald, siger Per Pedersen, der ejer
biogasanlægget sammen med Jan Ulrich.
I første omgang kommer anlægget til at bruge naturgræs fra
cirka 100 hektar, men anlægget har kapacitet til 700 hektar.
Nytte af uudnyttet ressource
Samtidig ser han en kæmpe fordel i, at man nu kan udnytte
en ressource ved at samle noget græs op, der ellers ikke ville have været
brugt.
- Nu får vi både gas og opsamler næringsstoffer, som
kommer tilbage på markerne sammen med den afgassede gylle, siger han og
tilføjer:
- Vi skal væk fra at bruge potentielle fødevarer,
eksempelvis majs, i biogasanlæggene og i stedet bruge halm og naturgræs med
mere. Det er klogere at bruge noget, vi ellers ikke udnytter.
Genopretter gammelt kulturlandskab
Det er ikke kun landbruget, der har gavn af
biomasse-høsten, for i Naturstyrelsen er man også begejstrede.
- Biomassehøst genopretter det gamle kulturlandskab, der
var i engene, da arealerne blev afgræsset, eller der blev slået hø, siger
skovfoged Ole Hyttel, der også er projektleder på projektet »Fra græs til gas«,
der er en del af et større projekt, der handler om at gøre naturpleje økonomisk
attraktivt.
De gamle landskabstyper er vigtige for en lang række dyr
og planter, oplyser han. Eksempelvis er stærens foretrukne levested netop i
enge.
- Og jeg har set dobbeltbekkasiner og fine, sarte planter
som orkideer, som pludselig er der igen, når engene slås. Det har øjeblikkelig
effekt, siger han og tilføjer, at de fugtige engområder er noget af det fineste
natur, der findes.
Måske 100.000 hektar eng
Ole Hyttel vurderer, at der findes måske 100.000 hektar
eng i Danmark, hvor det vil være muligt at høste biomasse.
Og selvom hans udgangspunkt er naturen, så vurderer han
også, at biomasse-høst kan være en forretning for de entreprenører, der skal udvikle
maskiner til opgaven, for landmændene og for biogasanlæggene.
Lige nu arbejder han på at få afprøvet forskellige, danske
høst-maskiner og bjergningsteknikker. Sidste år var det et hollandsk firma, der
er specialiseret i høst af våde arealer, der klarede opgaven, og forskellige
danske firmaer arbejder på at udvikle maskiner, der kan klare det samme.