Halm som underlag giver store udfordringer

Deltagerne ved RDM Årsmøde i Sæby kunne se og høre mere om den store dybstrøelsesstald på I/S Kokkenborg ved Dronninglund

Da kostalden i 1988 bliver opført ved I/S Kokkenborg, Dronninglund, er det populært med store dybstrøelsesstalde.

Halmen er billig og nem at skaffe.

I dag er det ejerne af I/S Kokkenborgs største drøm at bygge ny kostald med sengebåse og sand, for dybstrøelsen giver store problemer med køernes celletal, og halmen er både dyr og svært tilgængelig.

Celletal på himmelflugt

Der er 230 RDM køer på stedet, og der drives 280 hektar jord. Ejendommen drives af Conny og Jens Eigil Hermansen, deres søn René Hermansen og deres datters mand Dennis Nørgaard.

Celletallet svinger mellem 170.000 til 230.000, for bakterietrykket er stort set umuligt at holde nede i stalden.

Det påvirker både mælkeafregningen og regningen fra dyrlægen.

Derfor muges der ud hver syvende uge, hvilket er noget hyppigere end for bare få år siden.

Køber halm fra 400 hektar jord

En anden udfordring ved at have dybstrøelse er prisen og tilgængeligheden af halm.

- Vi skal bruge halm fra 500 hektar årligt, og vi har selv kun halm fra 100 hektar, fortæller René Hermansen.

Han forklarer, at det, i takt med at biogasanlæggene efterspørger halm, er blevet sværere og sværere for I/S Kokkenborg at finde halm overhovedet, og det har samtidig gjort, at halmballerne er blevet dyrere.

- Det koster dagligt fem kroner pr. ko i strøelse. Men ved brug af sand er det fire kroner billigere pr. ko, siger Jens Eigil Hermansen.

Har undersøgt andre muligheder

Tiderne i landbruget gør, at den nye kostald med sand i sengebåsene, stadig kun er en drøm.

Og den drøm er, efter familiens mening, det eneste, der kan løse udfordringerne. De har undersøgt mulighederne for at lave den nuværende stald om til en kompoststald, men ser det ikke som noget løsning, som vil blive en succes.

Oven i det hele har årets høstvejr gjort det svært for familien at få bjerget deres eget halm. Noget der er blevet udskudt af regn og bløde marker.

Læs også