Åbent Landbrug løb søndag af stablen, og arrangementet
blev noget af et tilløbsstykke.
Godt 117.000 gæster valgte nemlig at besøge en af de
gårde, hvor dørene var åbne for alle interesserede. Dermed blev sidste års
rekord på knap 87.000 besøgende slået.
- I en tid, hvor krisen for alvor kradser
hos landmændene, er rekordbesøget opmuntrende. Jeg synes, at successen i
år taler sit helt tydelige sprog om, at danskerne i den grad er interesserede i
den mad, de spiser og i at møde landmanden, der laver deres råvarer.
De vil selv røre og dufte til produktionen, lyder det fra formand for Landbrug
& Fødevarer (L&F) Martin Merrild i kølvandet på arrangementet.
Næste år vil der være Åbent Landbrug søndag den 18.
september.