Biogas fra gylle og tang varmer i Solrød

Et nyt biogasanlæg syd for København udnytter rådden tang, restprodukter fra en lokal virksomhed og svinegylle

Solrød Biogas A/S syd for København er netop begyndt at producere biogas. Det skriver Foodculture.dk.

Og gassen kommer fra rådden tang fra stranden i Solrød, restprodukter fra en lokal pektinproducent – og så gylle fra fire lokale svineproducenter.

- Med denne biogasproduktion formår vi at udnytte en varieret mængde restprodukter, som både betyder besparelser for de lokale virksomheder, at vi mindsker lugtgenerne for de, der bor ved vandet, og at landmandens gylle faktisk forbedres i processen, så næringstofferne nemmere kan optages bedre i planterne, siger projektleder Mikkel Busck fra Solrød kommune til Foodculture.dk.

Biogasanlægget blev officielt åbnet mandag, og det skal opvarme over 1.500 husstande og give elektricitet til det tredobbelte.

Læs også