Professor kritiserer kampagne mod buræg

Når Coop og forbrugere vælger buræg fra, får de det måske godt med sig selv, men det har intet med dyrevelfærd at gøre. Tværtimod, lyder det fra professor, der blåstempler forholdene for danske burhøner.

Professor i bioetik ved Københavns Universitet, Peter Sandøe, gik tirsdag aften i rette med Coops udfasning af buræg og Dyrenes Beskyttelses kampagne mod burhøns.

- Hvorfor går Dyrenes Beskyttelse ikke imod skrabehøns i stedet for burhøns, spurgte han under en debat omkring velfærd hos æglæggere i forskellige systemer, efter han netop havde vist engelske forskningsresultater, der indikerede, at burhøns har det bedre end i mange alternative systemer.

Professoren antyder, at det måske ikke er dyrevelfærd, der ligger bag Coops og Dyrenes Beskyttelses incitament til at kritisere produktionen af buræg, men at det nok snarere er markedsføring og et forsøg på at kapre nye medlemmer.

Læs også : Danske æg er klimaæg

- Man kan sige om Dyrenes Beskyttelse, at de ikke lyver, men at de er økonomiske med sandheden, lød en anden af professorens skarpe replikker under debatmødet, som var arrangeret af Tværfagligt Fødevareforum i festauditoriet på det tidligere Landbohøjskolen på Frederiksberg, nu Københavns Universitet.

Den melding kom i kølvandet på en tilkendegivelse fra salen, hvor en tilhører følte sig misformeret af Dyrenes Beskyttelse omkring hvilke æg, man som forbruger kan købe med god samvittighed.

Misinformeret
- Jeg har egentlig ikke haft råd, men alligevel har jeg købt økologiske æg, men fra i aften køber jeg buræg, lød det fra en af de studerende ved mødet.

- I burde oplyse forbrugerne langt mere nuanceret, for de stoler blindt på jer, lød en anden kritik fra salen mod Dyrenes Beskyttelse.

Tilhøreren forklarede, at hun i sin fritid arbejdet i en dagligvarebutik, hvor der sælges de forskellige typer æg, hvoraf de økologiske anbefales af Dyrenes Beskyttelse, men hvor tilhøreren, efter at have lyttet til Peter Sandøs fremlæggelse af forskningsresultater, syntes, at forbrugerne misinformeres.

- Det kan du måske nok have ret i, men man skal også passe på, at man ikke drukner folk i information, for så forsvinder det centrale budskab, svarede Pernille Fraas Johnsen, der
præsenterede Dyrenes Beskyttelse ved mødet.

Hun mente desuden, at den interesserede forbruger altid har mulighed for at søge yderligere information.

Mindre stress og skader
Under debatmødet blev der flere gange henvist til DR’s Detektor, som blev vist på DR den 31. marts klokken 21, og hvor Peter Sandøe, ligesom ved mødet tirsdag aften, gik i rette med de faglige belæg for Dyrenes Beskyttelses kampagne mod buræg.

- Man kan ikke sige, at burhøns har det dårlige end høner i andre systemer. Tværtimod, konkluderede Peter Sandøe i både Detektor og ved mødet tirsdag aften.

Professoren brugte dødeligheden og de hændelser, der ligger forud som argument for, om hønerne har det dårligt eller ej: Nemlig stress, infektion, knækkede knogler og sygdomme.

Og omkring dilemmaet omkring burhøns versus høner i alternative systemer, sagde han henvendt til Pernille Fraas Johnsen:

- Det hjælper ikke noget, at man kan gå ude under åben himmel, hvis man samtidig har utroligt ondt af en kronisk sygdom eller skade. For så er man ikke i stand til at glæde sig over, at solen skinner.

Smertefulde skader
Peter Sandøe opsummerede forskningsresultater. Blandt andet fra et stort engelsk studie, hvor man havde sammenliget velfærd hos høner i forskellige systemer.

- Man målte alt det, man kunne komme i tanke om at måle. Blandt andet hvor mange høner, der havde brækkede brystknogler, hvor mange der var døde, hvor mange der var hakkede bagi, så de var blodige, og hvor mange høner der havde kalkpletter på æggene, fordi de var stressede.

- Og da var det forbavsende og lidt uventede resultatet, at burhønsene havde de færreste problemer, fortalte han om de berigede bure med siddepind, skrabeareal og redekasse, der har været lovkrav om i EU siden 2012 men ikke i resten af verden.

- De systemer, man holder hønerne i på tværs af landene, er ret ens. Derfor kan vi, med nogenlunde ro i sindet sige, at når vi får de samme slutresultater i form af dødelighed, så ligger der formentlig de samme problemer bag, ræsonnerer Peter Sandøe.

Derfor konkluderer han, at når dødeligheden er lav hos danske burhøns, så må det skyldes mindre stress og færre infektioner og skader.

Samtidig påpeger professoren, at burene er den eneste produktionsform, hvor hønerne lever i en naturlig flokstørrelse på omkring 10 individer. I de øvrige produktionsformer holdes hønerne i flokke på mindst 3.000 individer og helt op til 15.000 individer.

- Så mange høner sammen har ikke noget med naturlighed at gøre, fastslog han.

Pest eller kolera
Peter Sandøe indrømmer dog samtidig, at burægsproduktionen ikke er perfekt, fordi hønerne er begrænset i deres udfoldelse.

Derfor mener professoren, at forbrugeren, der står i butikken og skal vælge æg, basalt har to muligheder: Æg fra en høne med mindre bevægelsesmulighed, men hvor de er sundere og mindre stressede, eller æg fra høner med udfoldelsesmuligheder, men med større risiko for at det er æg fra høner med skader, sygdomme og stress.

- Hvis man vælger buræggene fra, kan forbrugere og Coop altså pudse sin glorie, men det har bare intet med dyrevelfærd at gøre, mener Peter Sandøe.

Samtidigt erkendte han, at den økologiske produktion har udviklet sig positivt de seneste 20 år. - Jeg skældte dem meget ud for 20 år siden for deres meget høje dødelighed, men den har de formået at få ned, og det skal de have ros for.

På trods af Dyrenes Beskyttelses ønske om at udfase burene, anerkendte Pernille Fraas Johnsen den lave dødelighed i burene. - Men jeg bliver provokeret, når løsningen på dødelighed er at sætte dyrene i bur. Vi synes ikke, det er løsningen.

Plads og berigelse
- I stedet bør man satse på systemer, der tilgodeser hensyn til dyrenes bevægelse og naturlige adfærd. For selvom burene er blevet berigede, så er det stadig et bur, lød fra foreningens faglige konsulent.

Penille Fraas Johansen anderkendte dog også, at der er udfordringer de andre systemer, men at man skal starte et sted – med burene – og så arbejde videre med resten.

- Men grundlæggende synes vi i Dyrenes Beskyttelse, at god plads og berigelse er det, der giver den bedste dyrevelfærd, understregede hun.

Tværfagligt Fødevareforum er en forholdsvis ny forening for studerende, der har til formål at løfte fødevaredebatten op på et højere niveau. Foreningen er stiftet af studerende i statskundskab Marie-Louise Risse Boisen Thøgersen, som også er foreningens formand.
aw 

Læs også