Hjemmeblandermanagement er et redskab til at holde fokus på, om der blandes som planlagt og om indholdet i foderet er som forventet
Som hjemmeblander må målet være, at opnå bedre foder end
færdigkøberne - og til en lavere pris.
Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion, lover ikke, at det er
muligt hvert år.
Til gengæld lover han, at han med rådgivningstilbuddet
hjemmeblandermanagement kan give en kvalitetssikret gennemgang af anlæg og
produktion samt en optimering af foderproduktionen således, at man sikrer sig,
at foderet blandes som planlagt, hvér gang.
Kontrol af siloer
- Hvis vi tager udgangspunkt i et besøg, hvor jeg kommer
for at gennemgå hjemmeblandingsprocessen, så vil jeg altid sætte proceduren »silokontrol«
i gang, fortæller svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion.
- Her tjekker vi først og fremmest den indkøbte mængde
foder, med den indvejede mængde foder. Tilsætter vi den mængde, vi tror vi
tilsætter, eller er der noget, der ikke fungerer, som det skal?
Her henviser Kim Kofoed blandt andet til vejeceller, der
ikke fungerer, eller rør der hænger på blanderen, så den ikke er fritstående.
Blanderen kan ligeledes påvirkes af tryk fra møllen eller undertryk fra et
dyssefilter.
- Hvis vi løbende registrerer, hvad komponenterne vejer,
kan vi hurtigere gribe ind, hvis der er noget galt, og dermed også hurtigere få
rettet fejlen og undgå forkerte foderblandinger, lyder det fra svinerådgiveren.
Registrering giver fordele
Han har flere gange oplevet landmænd, der til at begynde
med synes, det er meget registrering.
- Det sjove er, at når først man er kommet i gang, så
finder man ud af, at det faktisk kun tager to minutter, og når man så samtidig
begynder at se alle fordelene, ja, så fortsætter man, siger Kim Kofoed.
Fordelene er ifølge rådgiveren også åbenlyse.
- Man opnår en tryghed for, at tingene kører som de skal.
Man gør det, der er planlagt og har dermed en større indflydelse på det
produkt, der kommer ud i sidste ende. Nemlig sunde, velnærede grise med optimal
tilvækst.
Håndtering af råvarer
For at opnå det, man har planlagt, er det også nødvendigt
at have styr på formalingsgraden af kornet.
Her påpeger Kim Kofoed, at det man tjekker er, om møllen
kan håndtere de råvarer, der er til rådighed på ejendommen.
- For bedre mavesundhed, skal søerne have en grov
formaling af foderet, hvorimod smågrise og slagtesvin skal have en finere
formaling. Det er vigtigt, at det sker nøjagtigt, som man forventer og efter
forskrifterne for optimal sundhed for dyrene med et lavt foderforbrug til følge,
siger han.
Undgå »forkerte« rester
Også håndtering af råvarer og komponenternes rækkefølge
får også et kritisk blik under gennemgangen.
- Det er vigtigt, fordi der nemt kan ligge rester tilbage
i møllen og i fællestransporten. Slutter du for eksempel med sojaskrå, er det
ikke ualmindeligt, at der ligger 10 kg tilbage, som bliver taget med ind i den
næstkommende foderblanding.
- Har du kun en dyregruppe, der æder den samme blanding,
jamen, så er det selvfølgelig ligegyldigt, men har du flere dyregrupper, der
skal have forskellige foderblandinger, så er det ikke heldigt, hvis der ender
sojaskrå i for eksempel fravænningsblandingen eller roepiller, vi gerne vil
give til søerne men ikke til smågrisene, forklarer Kim Kofoed.
Han anbefaler som udgangspunkt, at slutte med korn og i
enkelte tilfælde også begynde med korn, hvilket han kalder »den nemme
anbefaling«.
- Men det er individuelt, og vi gennemgår altid, om det
har betydning, siger han.
Hold rent
Også rengøring er på programmet, når Kim Kofoed kommer
rundt i besætningerne.
- Foderhygiejnen er vigtig, og vi gennemgår derfor, hvad
der skal til, for at holde rent. Ikke hvad der skal til for at gøre rent. Der er
en væsentlig forskel, pointerer han.
Kim Kofoed laver sammen med sin kunde en rengøringsplan
for fodersilo, sneglrender med mere og planlægger af den vej, hvor tit de
forskellige anlæg skal tilses - og hvis nødvendigt - rengøres.
- Og det er en løbende proces, forklarer Kim Kofoed.
Rationel rengøring
- Har vi aftalt tilsyn hver 14. dag og anlægget er pinligt
rent, jamen, så skal det ændres til måske en gang i måneden.
- Det gælder om, at holde anlæggene rene hele tiden men på
mindst mulig tid, siger han.
Til sidst i besøget gennemgår Kim Kofoed lovgivningen, hvor
især dyrlægeordineret zink har stor fokus. Og i tilfælde at, at der benyttes
tilsætningsstoffer på ejendommen, sikres det at HACCP-registreringen er i
orden.