Proceduretjek kan give bedre foder

Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion, lover ikke, at det er muligt hvert år.

Til gengæld lover han, at han med rådgivningstilbuddet hjemmeblandermanagement kan give en kvalitetssikret gennemgang af anlæg og produktion samt en optimering af foderproduktionen således, at man sikrer sig, at foderet blandes som planlagt, hvér gang.

Kontrol af siloer

- Hvis vi tager udgangspunkt i et besøg, hvor jeg kommer for at gennemgå hjemmeblandingsprocessen, så vil jeg altid sætte proceduren »silokontrol« i gang, fortæller svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion.

- Her tjekker vi først og fremmest den indkøbte mængde foder, med den indvejede mængde foder. Tilsætter vi den mængde, vi tror vi tilsætter, eller er der noget, der ikke fungerer, som det skal?

Her henviser Kim Kofoed blandt andet til vejeceller, der ikke fungerer, eller rør der hænger på blanderen, så den ikke er fritstående. Blanderen kan ligeledes påvirkes af tryk fra møllen eller undertryk fra et dyssefilter.

- Hvis vi løbende registrerer, hvad komponenterne vejer, kan vi hurtigere gribe ind, hvis der er noget galt, og dermed også hurtigere få rettet fejlen og undgå forkerte foderblandinger, lyder det fra svinerådgiveren.

Registrering giver fordele

Han har flere gange oplevet landmænd, der til at begynde med synes, det er meget registrering.

- Det sjove er, at når først man er kommet i gang, så finder man ud af, at det faktisk kun tager to minutter, og når man så samtidig begynder at se alle fordelene, ja, så fortsætter man, siger Kim Kofoed.

Fordelene er ifølge rådgiveren også åbenlyse.

- Man opnår en tryghed for, at tingene kører som de skal. Man gør det, der er planlagt og har dermed en større indflydelse på det produkt, der kommer ud i sidste ende. Nemlig sunde, velnærede grise med optimal tilvækst.

Håndtering af råvarer

For at opnå det, man har planlagt, er det også nødvendigt at have styr på formalingsgraden af kornet.

Her påpeger Kim Kofoed, at det man tjekker er, om møllen kan håndtere de råvarer, der er til rådighed på ejendommen.

- For bedre mavesundhed, skal søerne have en grov formaling af foderet, hvorimod smågrise og slagtesvin skal have en finere formaling. Det er vigtigt, at det sker nøjagtigt, som man forventer og efter forskrifterne for optimal sundhed for dyrene med et lavt foderforbrug til følge, siger han.

Undgå »forkerte« rester

Også håndtering af råvarer og komponenternes rækkefølge får også et kritisk blik under gennemgangen.

- Det er vigtigt, fordi der nemt kan ligge rester tilbage i møllen og i fællestransporten. Slutter du for eksempel med sojaskrå, er det ikke ualmindeligt, at der ligger 10 kg tilbage, som bliver taget med ind i den næstkommende foderblanding.

- Har du kun en dyregruppe, der æder den samme blanding, jamen, så er det selvfølgelig ligegyldigt, men har du flere dyregrupper, der skal have forskellige foderblandinger, så er det ikke heldigt, hvis der ender sojaskrå i for eksempel fravænningsblandingen eller roepiller, vi gerne vil give til søerne men ikke til smågrisene, forklarer Kim Kofoed.

Han anbefaler som udgangspunkt, at slutte med korn og i enkelte tilfælde også begynde med korn, hvilket han kalder »den nemme anbefaling«.

- Men det er individuelt, og vi gennemgår altid, om det har betydning, siger han.

Hold rent

Også rengøring er på programmet, når Kim Kofoed kommer rundt i besætningerne.

- Foderhygiejnen er vigtig, og vi gennemgår derfor, hvad der skal til, for at holde rent. Ikke hvad der skal til for at gøre rent. Der er en væsentlig forskel, pointerer han.

Kim Kofoed laver sammen med sin kunde en rengøringsplan for fodersilo, sneglrender med mere og planlægger af den vej, hvor tit de forskellige anlæg skal tilses - og hvis nødvendigt - rengøres.

- Og det er en løbende proces, forklarer Kim Kofoed.

Rationel rengøring

- Har vi aftalt tilsyn hver 14. dag og anlægget er pinligt rent, jamen, så skal det ændres til måske en gang i måneden.

- Det gælder om, at holde anlæggene rene hele tiden men på mindst mulig tid, siger han.

Til sidst i besøget gennemgår Kim Kofoed lovgivningen, hvor især dyrlægeordineret zink har stor fokus. Og i tilfælde at, at der benyttes tilsætningsstoffer på ejendommen, sikres det at HACCP-registreringen er i orden.