Fald i antallet af malkekøer

Antallet af malkekøer pr. 31. marts var nede på samme niveau som i 2008, konstaterer man hos Danmarks Statistik

Den 31. marts var der 561.000 malkekøer i Danmark. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Herfra peger man på, at antallet af malkekøer dermed er nede på samme niveau som i 2008.

Den samlede bestand af køer var således på 659.000, hvilket er et fald på 2,5 procent i forhold til marts sidste år.

Ifølge rapporten fra Danmarks Statistik er bestanden af malkekøer faldet med 2,7 procent, mens ammekøerne faldt med 1,4 procent.

- Faldet i antallet af malkekøer skyldes, at mælkeproducenterne prøvede at tilpasse mælkeproduktionen til deres mælkekvote for kvoteåret 1. april 2013 – 31. marts 2014. Dette medførte, at der blev slagtet flere malkekøer, lyder det fra Danmarks Statistik.

31. marts var kvægbestanden på 1.575.000 stk. Dermed er der sket et fald på 1,6 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Læs også