Fødevareministeriet åbner nu igen en støtteordning til nye teknologier på økologiske jordbrugsbedrifter
Frem til den 18. september er der mulighed for at søge om
tilskud gennem ”Økologisk Investeringsordning”.
I ordningen er der øremærket 24 millioner kroner til
investeringer i nye teknologier på økologiske jordbrugsbedrifter. Det oplyser
NaturErhvervstyrelsen.
Ifølge NaturErhvervstyrelsen er målet med ”Økologisk
Investeringsordning” at bidrage til at udvide det økologiske landbrugsareal og
den økologiske produktion inden for fastsatte indsatsområder:
Svinesektoren, kvægsektoren, frugt- og grøntsektoren,
planteavl samt æg- og fjerkræsbranchen.
Aarhus
Universitet har opdateret oversigten over nye, tilgængelige teknologier, der er
særligt relevante for økologiske jordbrugsbedrifter.
NaturErhvervstyrelsen
bruger oversigten til at prioritere ansøgningerne.
Interesserede kan læse mere om de tilgængelige teknologier på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.