Tag prognoser med et gran salt

- Der er en over-efterspørgsel efter eksperter med faste meninger om, hvordan fremtiden ser ud, lyder det fra professor

Professor på Copenhagen Business School, Michael Møller, rådede på et foredrag på svinekongressen i Herning landmændene til at være skeptiske over for forudsigelser.

- Jeg bliver altid så trist, når nogen håndfast forsøger at forudsige fremtiden. Det er altid forkerte skøn. Desværre er der en over-efterspørgsel efter eksperter, der har faste meninger. Aviserne er for eksempel fulde af artikler om, at vi er på vej ind i en recession. Men reelt ved vi først i 2014, om vi var i en recession i 2011. Det siger noget om, hvor dårlige vores tal er, lød det fra Michael Møller.

Professoren citerede en kollega for følgende forudsigelser om renten:

- Jeg tror, at renten vil gå op, og den vil gå ned. Men ikke nødvendigvis i nævnte rækkefølge.

- Det er nok det bedste, vi kan sige om at forudsige fremtiden, tilføjede Michael Møller med et glimt i øjet.

Du kan læse mere fra svinekongressen i Herning i torsdagens udgave af Effektivt Landbrug.

Her kan du se, hvordan du tegner abonnement på Effektivt Landbrug.

Læs også