Fem landmænd lægger jord til Landbrug & Fødevarers principsag mod staten. Det kan tage op til fem år, før sagen er afsluttet
Loven om randzoner, efterafgrøder, og vandplaner kommer
til at koste landbruget så dyrt, at der er tale om ekspropriation. Det mener
man i hvert fald hos Landbrug & Fødevarer.
Således skriver Landbrug & Fødevarer på sin hjemmeside, at fire gange
Bornholms areal ikke længere kan dyrkes, fordi det inddrages for at opfylde
loven om randzoner og kravene om efterafgrøder. Sammen med vandplanerne udgør
det en ekspropriation i strid med grundloven.
Derfor stævner Landbrug & Fødevarer nu staten.
- Lovgivningen er trukket ned over hovedet på os, derfor
skal den nu prøves ved domstolene. Miljøindsatsen stemmer slet ikke overens med
effekten, det gør det endnu sværere at acceptere, lyder det fra viceformand i
Landbrug & Fødevarer Henrik Frandsen.
Fortsætter dialogen
Henrik Frandsen understreger samtidig, at Landbrug & Fødevarer vil
fortsætte den gode tone i samarbejdet med politikerne.
- Jeg er meget glad for at arbejdet med næste generation af vandplaner er blevet
en åben proces. Den dialog vi har nu står jo i skærende kontrast til første
generation af vandplaner, som blev til bag hermetisk lukkede døre og nedrullede
gardiner, forklarer Henrik Frandsen.
Fem landmænd lægger jord til Landbrug & Fødevarers principsag mod
staten. De fem landmænds sager ligner ifølge Landbrug & Fødevarer andre.
Derfor forventer organisationen, at andre medlemmer vil få glæde af
retssagen, hvis sagen vindes.
Landbrug & Fødevares advokat, Håkun Djurhuus, vurderer, at sagen bliver
henvist til Østre Landsret, som kan have en afgørelse klar efter et par år.
Ankes sagen til Højesteret, tager det fem år i alt.