Vandplanernes faglige grundlag blev endnu engang betvivlet, da Landbrug & Fødevarer fremlagde resultaterne af den seneste tids drænvandsmålinger i går i Brønderslev.
- Ingen ved med sikkerhed, hvor kvælstoffet kommer fra, sagde chefkonsulent Jens Elbæk, LandboNord, da Landbrug & Fødevarer i går holdt pressemøde om de drænvandsmålinger, som man i den seneste tid har fået gennemført landet over.
Det blev på mødet gjort klart, at der er langt mindre kvælstof i landbrugets drænvand end forventet.
Landmænd har igennem efterår og vinter taget prøver tre gange af 234 forskellige dræn på dyrkede marker. Prøverne er nu blevet analyseret på et godkendt laboratorium i samarbejde med Århus Universitet.
- Resultaterne viser, at kvælstofindholdet er 10 til 20 procent lavere end forventet.
På op til 40 procent af lokaliteterne er indholdet af kvælstof så lavt, at tiltag til reduktion af udledning af kvælstof, såsom ekstra efterafgrøder, ikke vil have nogen effekt.
Så klart udtrykte chefkonsulent Leif Knudsen, Videnscentret for Landbrug, sig, da han præsenterede resultaterne af drænvandsanalyserne hos LandboNord i Brønderslev.
Limfjordsopland hårdt ramt
Til mødet var samlet forskere, miljøstyrelsesfolk og landbrugets egne konsulenter.
Mødet var henlagt til Brønderslev, fordi Limfjordsoplandet bliver ramt hårdest af vandmiljøplanernes krav om kvælstofreduktionerne. Samtidig er det fra det område ideen med måling af drænvandet kom fra, fortalte Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion. Og han tilføjede:
- Efterafgrødekravet har ingen effekt andet end de økonomiske.
LandboNord demonstrerede omkostninger på op til 384 kroner pr. kilo reduceret N - på en mark, hvor drænvandets indhold af N er målt til 0,95 mg pr. liter.