Væksten er for svag til, at centralbankerne hæver renterne. På længere sigt vil der måske ligefrem komme yderligere rentefald, vurderer analytiker.
Det nuværende opsving er for vagt til, at Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske forbundsbank FED hæver renterne lige med det samme. Tværtimod kan de blive tvunget til at sænke styringsrenterne, når vi kommer frem til 2012-2013.
Sådan lyder vurderingen fra Jens Schjerning, cheføkonom i landboforeningen LandboSyd og analytiker i selskaberne AgroMarkets og Agrocura. Sidstnævnte holdt møde i Nyborg i går.
Stik modsat bankerne og realkreditinstitutternes forventninger om stigende renter holder den sønderjyske økonom, der i 2007 var blandt de få, der advarede om en forestående økonomisk krise, fast i sine forventninger om faldende lange renter. Det til trods for en let stigende lang rente det seneste stykke tid, og trods begyndende tegn på et økonomisk opsving, der har fået banker og realkreditinstitutter til – som de har gjort så mange gange før – at forvente flere rentestigninger forude.
Midlertidigt
Jens Schjerning vurderer imidlertid, at der blot er tale om en korrektion i markedet, som ikke kommer til at ødelægge hans mere langsigtede forventninger om fortsat faldende lange renter. Dette scenarium bygger på, at antallet af byggetilladelser i USA fortsat ligger på et meget lavt niveau i lighed med priserne på ejendomsmarkedet. Og selvom arbejdsløsheden viser gode takter, er beskæftigelsen i USA fortsat for nedadgående ifølge cheføkonomen.
Netop antallet af byggetilladelser er en af de ti såkaldt ledende indikatorer, der ifølge den økonomiske skole, som Jens Schjerning tilhører, fortæller, om der er reel vækst på vej eller ej.
- Jeg tror ikke meget på vækst, hvis nybyggeriet ikke er i gang, og priserne på ejendomsmarkedet er så lave, som de er nu, lød det således i går fra Jens Schjerning. Han henviste til tal, der viser, at tvangsauktioner på boliger i øjeblikket ruller hen over USA.
I Danmark er der også en tvangsauktionspukkel, som formentlig vil blive afviklet i de kommende år, vurderede Jens Schjerning.
Ikke tiden lige nu
Cheføkonomen noterede sig, at der både er optimisme til stede i aktiemarkederne og en øget inflation, som ifølge lærebøgerne skal bekæmpes med stigende renter fra centralbankernes side.
- Men en stigning i renterne vil kvæle al vækst i en situation som nu, hvor byggeriet, beskæftigelsen og ejendomsmarkedet står i stampe. Det er i hvert fald aldrig før sket, at FED har hævet renten i en situation, hvor antallet af byggetilladelser har været så lavt, sagde Jens Schjerning.
Dertil kommer, at hullet i mange statskasser verden over – og det gælder i udtalt grad også i USA – er værre end i 30’ernes store krise, og begrænser landenes muligheder for at skabe vækst, fordi de ikke har råd til i al evighed at lave stimulanspakker, og for USA’s vedkommende lade seddelpressen køre, tilføjede han.
Korte renter i ro
Jens Schjerning tror heller ikke på, at flexrenten og cibor 3-renten vil stige nævneværdigt i den kommende tid.
- Situationen er fastlåst. De korte renter kan simpelt hen ikke stige, så længe centralbankerne undlader at hæve styringsrenten, sagde han, og tilføjede:
- Jeg gætter i stedet på, at det kommer til at gå ligesom de seneste tre gange, hvor vi har været i samme situation: De lange renter vil falde, lød det fra Jens Schjerning. Derfor er der blandt andet grund til at holde øje med 10 års euro-swaprenten.
- Hvis den går under 3,37 procent, så er bunden 2,4 procent, lød det fra cheføkonomen.
Men det tager tid, inden et eventuelt rentefald kommer, understregede han:
- Vi skal først have presset inflationen væk.
Måske ikke slut endnu
Jens Schjerning henviste til en teori fra en amerikansk økonom ved navn Martin J. Pring om, at tilbageslag i verdensøkonomien kommer i bølger over 16-18 år. Typisk vil et tilbageslag blive efterfulgt af yderligere tre tilbageslag i denne årrække, viser historiske erfaringer ifølge økonomen.
- I så fald har vi to recessioner til gode i de næste 6 år, da den seneste recessionsperiode startede i 2000, lød det fra Jens Schjerning.