Vandplaner på et tvivlsomt grundlag

Ålegræs er et tvivlsomt beregningsgrundlag for hvor meget kvælstofudledningen fra landbruget må være. Og samtidig har man slet ikke taget højde for kvælstofudledningen fra landene omkring Østersøen – ikke mindst de mange østeuropæiske lande, hvorfra udledningen er massiv.

Det var blandt budskaberne, da Kolding Herreds Landbrugsforening havde inviteret til medlemsmøde under overskriften ”Vandplaner – er der noget nyt?”

Blandt indlægsholderne var første mand på banen afdelingsleder Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer, der gennemgik alle de forhold man kender nu omkring vandplanerne omkring kompensation, markvanding, kvælstof og det såkaldte ålegræsværktøj, hvor man netop bruger ålegræssets forekomst ude i vandet som direkte målestok for kvælstofudledningen og dermed forureningen.

Han refererede samtidig til en nyligt udarbejdet rapport, der viser, at mange andre ting spiller ind omkring ålegræsset:

- Eksempelvis er saltindholdet i vandet mange steder højere end var for 100 år siden. Det samme gælder også vandtemperaturerne, forklarede Flemming Nør-Pedersen.

Vigtige efterafgrøder
- Der er ikke meget ændret endnu i vandplanerne. Ordene var Aksel Ravn´s der er planteavlskonsulent hos KHL, og som i sit indlæg på medlemsmøde kom ind på både generelle og lokale forhold omkring vandplanerne.

Her gennemgik han blandt andet de generelle krav for etablering af efterafgrøder, der træder i kraft fra efteråret 2011, der blandt andet betyder, at efterafgrøder ikke længere kan erstattes med grønne marker.

Og de målrettede efterafgrøder for 140.000 hektar, der forventes gældende fra efteråret 2012, hvor placeringen bestemmes centralt.

Aksel Ravn kom tillige ind på etablering af de pligtige efterafgrøder, der blandt andet handler om at de skal etableres efter almindelige driftsmæssige principper uden brug af spildfrø. Desuden skal efterafgrøden sås, etableres og passes som en afgrøde der skal høstes. Det gælder både såtidspunkt, såteknik, udsædsmængde og omsåning.

Foruden de skærpede krav til efterafgrøder er der også fem alternativer. Det gælder overførsel til andre ejendomme, mellemafgrøder, reduktion ad normen, etablering af flerårige energiafgrøder samt gylleseparering og afbrænding af fiber.

Se på andre lande
Han lagde ikke skjul på, at man i Landbrug & Fødevarer også gerne så meget mere fokus på, hvad andre EU-lande omkring Danmark som England, Holland, Tyskland og Sverige gør omkring vandplaner, samtidig med en vurdering af den store kvælstofudledning der finder sted fra mange østeuropæiske lande omkring Østersøen.

Flemming Nør-Pedersen fremlagde samtidig hvad Landbrug & Fødevarer vil gøre i de kommende seks måneder i høringsfasen omkring vandplanerne, hvor det blandt andet kommer til at handle om guidelines, rejseaktivitet, oplæg til dialog med miljøcentrene og øget indsats og kontakt med lokale folketingspolitikere. Endelig vil man sætte eksterne udredninger på vandområdet i gang med uafhængige beregninger fra blandt andet Orbicon, da man skønner det er vigtigt med uvildige beregninger og undersøgelser, fra virksomheder der ikke er part i landbrugets organisationer.

Nye tal afslører at andelen af den danske befolkning der mener at landbruget gør for lidt for miljøet på bare ti år er steget fra 10 til 30 procent. Det er sket samtidig med at landbruget har indført en række miljøforbedrende foranstaltninger – og det sammenfald går bare ikke.

I hvert fald ikke hvis man spørger formand for Kolding Herreds Landbrugsforening, KHL, Asger Christensen, der på medlemsmødet i Kolding omkring de stærkt omdiskuterede vandplaner, luftede sin bekymring og frustration over folkestemningen, og samtidig forsøgte at pejle sig ind på, hvad der skal til for at ændre den situation.

Og med de stærkt omdiskuterede vandplaner i høring det næste halve år, er Landbrug & Fødevarer undervejs med en landsdækkende kampagne, hvor man denne gang vil gå målrettet efter befolkningen i landsdækkende tv-reklamer og avisannoncer, for at få vendt folkestemningen overfor landbruget – efter det er lykkes at få flere politikere i tale.

Flyt diskussionen
- Det handler om at få flyttet diskussionen. Få ud hvad I bidrager med i landbruget, og ikke hvor dårligt I har det, lød budskabet fra en af indlægsholderne, tidligere spindoktor for SF, og i dag adm. direktør i Geelmuyden.Kiese, Peter Goll, der løftede lidt af sløret for den kampagne der arbejdes med på Axelborg omkring landsdækkende avisannoncer og tv-reklamer.

Asger Christensen har som formand været meget i offensiven omkring den politiske proces og påvirkning omkring vandplanerne. Men han erkendte efter mødet onsdag aften, at det formentlig er en anden taktik, der bør vælges overfor befolkningen – men at der skal handles nu, er der ingen tvivl om:

- Vi skal have besluttet hvilke initiativer der skal sættes i værk. Både hvad vi kan gøre, og hvad den enkelte landmand kan gøre. Jeg har det godt med alle de ressourcer vi allerede har brugt på at anskueliggøre – mange ting sendt til hjørnespark, sagde Asger Christensen, der samtidig fastslog at han nu er åben overfor modellen med at få drøftet strategien omkring landbruget i befolkningen internt i Landbrug & Fødevarer, og dernæst samlet melde ud i form af en landsdækkende kampagne målrettet danskerne.