Klokken er 15 minutter over 10 om formiddagen. Benjamin Christensen og skole-pigerne, der er indkaldt som ekstra medarbejdere i sommersæsonen, er netop begyndt at lave dagens første portion jordbær-sorbet.

Udenfor butiksruderne har de første kunder indtaget en afventende og lurende position, selvom der stadig er tre kvarter til butikken åbner.

- Gå du bare ud og luk dem ind. Så kan du begynde at stille isene ud, siger Benjamin Christensen til en af de unge medhjælpere.

- Det der har overrasket mig mest er, hvor godt der er blevet taget imod butikken. Det har været en succes og vi har haft mange flere kunder end jeg havde forventet, siger Benjamin Christensen.

Inspiration fra Dybbøl
I midten af maj åbnede han det første landmandsdrevne is-mejeri under konceptet »bondegårds-is« øst for Storebælt. Der findes fire is-mejerier af samme type i Jylland, og det var i et mejeri i Dybbøl, at Benjamin Christensen fik inspirationen til at åbne sin egen butik med bondegårds-is på Pollerup Hovgaard.

- Før vi åbnede, tænkte vi meget på, om folk dog gad køre hele vejen herud og købe is. Men det gør de. Vi ligger også i et godt område tæt ved Møns Klint, så det er et område med mange turister, siger Benjamin Christensen.

Sammen med sin kone har han 150 SDM-køer og driver omkring 420 hektar jord. Han overtog gården i 1997, og har forøget produktionen fra 105 malkekøer og 60 hektar jord.

Senere har han arbejdet på at få godkendt en ny udvidelse af mælkeproduktionen, men da miljøgodkendelsen har været længe undervejs, begyndte han at spekulere på, hvad man ellers kunne gøre.

Han læste første gang om et af de jyske is-mejerier og efter en del betænkningstid besøgte han mejeriet i Dybbøl, og besluttede sig for at starte sit eget op.

Benjamin Christensen købte udstyr og renoverede for 1,5 million, og er senere blevet indstillet af Den Lokale Aktionsgruppe i Vordingborg Kommune til 400.000 kroner i landdistriktsmidlerne. Penge som han dog endnu ikke har modtaget.

6-800 liter is om ugen
For tiden laver han 2-300 kasseekspeditioner om dagen, og det betyder, at hele landbrugsdelen er mere eller mindre overladt til elever og to medarbejdere.

Selv bruger han det meste af sin tid i det lille mejeri, hvor der bliver produceret omkring 600-800 liter is om ugen i juli måned.

Det ligger umiddelbart ret langt væk fra det job, han som landmand begyndte med, da han for knap ti år siden købte gården.

- Vi bliver nødt til at finde nogle nye veje at gå. Det har dansk landbrug ikke altid været for gode til. Men jeg gider ikke konkurrere på mælkeprisen med dem syd-østpå, hvor de har 1000 dyreenheder pr. farm, siger Benjamin Christensen.

Derfor er han gået i gang med selv at forædle sine produkter. Til isen bruger han mælk og fløde direkte fra gården. Noget af mælken kommer han i kartoner og sælger direkte i butikken.

- Det er sjovt at lave et produkt direkte til forbrugeren. Men det kræver, at vi åbner fuldstændig op for gården. En dag var der en ko, der haltede lidt, og det fik jeg at vide omkring 70 gange af kunder, der gik rundt og kiggede på bedriften, mens de spiste deres is. Vi har åbnet helt op, og det betyder også at alting skal være fuldstændig i orden altid. Det er det også, siger Benjamin Christensen og forklarer at det ligeså meget er oplevelsen, som han sælger, som det er selve isen.

Han vurderer at der gennemsnitligt kommer 500-700 besøgende på gården om dagen.

Centrifuge er flaskehals
Fra køerne bliver malket og til, at isen ligger klar i fryseren til at blive solgt, går der maksimalt seks timer. Det betyder, at de selv skal separere fløden. Til det har de indkøbt en centrifuge, der kan klare 125 liter mælk og dermed 12-15 liter fløde i timen.

- Det er vores flaskehals lige nu. Det tager to til tre timer om morgenen for os at separere mælk og fløde til en dags produktion. Jeg har allerede overvejet, om vi skal ud og købe en ny og større centrifuge, men nu tror jeg, det er vigtigt at holde begge ben på jorden, til vi har set, hvordan det løber rundt i længden, siger Benjamin Christensen.

Alt i alt laver de 20 slags is. De fem af dem er sorbetis, mens resten er flødeis lavet af deres egen mælk og fløde.

- Jeg prøver så vidt muligt at lave isen på lokale varer. Det vil sige, at vi bruger jordbær fra Møn til vores jordbærsorbet og så videre. Jeg vil også gerne ud og prøve at finde flere lokale produkter, som vi kan lave is af. Jeg har allerede snakket med en producent af vin, som jeg tror vi skal prøve at lave en is af inden for den nærmeste tid.

Største salg på gården
Han afsætter størstedelen af isen i sin egen butik på gården, men har også andre salgssteder rundt omkring. Blandt andet til festuger og større arrangementer rundt omkring i nærområdet, samt enkelt mindre butikker og gårdbutikker, som han har lavet et samarbejde med.

- Den lokale brugs har også meldt sig på banen, men dem venter jeg lige med til, jeg ikke selv kan afsætte det hele. De forventer en højere avance og så får jeg mindre for min is, siger Benjamin Christensen.

Til at reklamere for gårdbutikken har han fået lavet en stor plastic-ko, som han hver formiddag kører på hjul ud til hovedvejen mod Møns Klint. Koen viser bilisterne vej til is-mejeriet, der ligger godt tre kilometer fra den turist-befærdede vej.

- Det er nok den ko med det bedste dækningsbidrag i år, som han siger.

Indtil videre er Benjamin Christensen dog lidt usikker på, hvordan økonomien ser ud ved is-salget.

- Vi har ikke lagt et budget eller noget, så jeg har lidt svært ved at vurdere, hvor meget vi får ud af det, men jeg har da en tiltro til, at det kommer til at gå rigtig godt, siger han.

Hollandsk koncept
Isen bliver produceret efter et hollandsk koncept, som er udbredt over det meste af Europa. Det hollandske firma leverer over 200 opskrifter på is, og man køber også maskiner og flere af ingredienserne til is-produktionen gennem firmaet.

- Jeg har ikke tidligere arbejdet med isproduktion, og med det her koncept fik jeg noget oplæring is-fremstilling, opskrifts-udvikling, hygiejne, varedeklaration og så videre. Det gjorde det lidt nemmere, siger Benjamin Christensen, der løbende prøver de forskellige opskrifter af og sælger dem i butikken.

De fire andre is-mejeri, der ligger i Jylland, bruger også samme koncept.

Isene bliver produceret uden e-numre eller stabilisator, kombinerer man det med frisk mælk leveret direkte fra køerne og oplevelsen af kunne se og klappe de fritgående køer i et turistet område, så har man altså gode chancer for succes.

- Jeg har hyret et bureau til at lave mit logo og lidt markedsføring, og siden da har jeg ikke gjort så meget for det. Kunderne er bare kommet, og når der er større arrangementer i nærheden, så bliver jeg ringet op for at høre, om jeg ikke har lyst til at medvirke, så det kører egentlig ret meget af sig selv allerede, siger den nyudklækkede is-mejerist.