På onsdag kan Henrik Høegh fejre 100-dages jubilæum på ministertaburetten, der stadig står, selvom han både er blevet kaldt bindegal, politisk tonedøv og har været godt fedtet ind i kødklister.
Da jeg møder Henrik Høegh for at lave et interview om de første hundrede dage som fødevareminister, er hele kødklister-sagen netop blevet afgjort i EU. Det orienterer ministerens sekretær mig om, da han viser mig vej op til ministerkontoret, der ligger med udsøgt udsigt over Slotsholmen og Den Sorte Diamant i det indre København, cirka et par hundrede meter fra Christiansborg.
Men ifølge sekretæren har de ikke haft særlig tryk på denne dag, da alt har handlet om regeringens nye økonomiske genopretningsplan for Danmark. Det har været en stille og rolig dag i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Afslutningen på kødklister-sagen, der for godt hundrede dage siden var yderst betændt, da Henrik Høegh første gang kunne præsentere sig som minister, har nu mistet noget af pusten, og er blevet afløst af noget nyt.
Adrr-stof
Da Reimer Bo spurgte Henrik Høegh under præsentationen af alle de nye ministre på DR 1, om han selv ville spise kødklister, svarede han noget usikkert og afvigende.
Sagen har fødevareministeren nu fået lidt på afstand, og kan med en noget større selvsikkerhed vurdere.
- Hele debatten om kødklister fik pludselig tændt et helt folketing på noget, som måske ikke er så farlig stor en sag endda – kødklister kunne måske have fjernet 50 procent af det salt og nitrat, vi har for meget af i vores fødevarer. Men med god hjælp fra pressen så startede kødklister som et »adrr«-stof, hvor alle siger »adrr«, og så er den bare utroligt svær at lande politisk, siger fødevareministeren til Effektivt Landbrug.
Mellem følelser og faglighed
Men det er netop i det spændingsfelt – mellem sagligheden og folkestemningen – at Henrik Høegh finder gejsten for politik. Når et helt folk og dets politikere hidser sig op over et tilsætningsstof, der ifølge ministeren og flere fødevarevirksomheder har nogle fordele i forhold til den måde, vi producerer på i dag, så gør det ikke fødevareministeren frustreret. Det er i det spændingsfelt, at han agerer politisk.
- Sådan en sag er en del af udfordringen – og det er en spændende udfordring. Det må jeg sige. For i feltet fra faglig viden og så over til følelser er der plads til utroligt meget politik, siger Henrik Høegh.
Midt i en ophedet folkestemning er det vigtigt, at en minister kan komme med et svar. Have en mening på rygraden. Henrik Høegh vægter det højt at basere sin politik på faglig viden. Men sommetider er der også behov for et hurtigt svar på en verserende sag, som da han for nylig måtte kommentere på den høje dødelighed blandt pattegrises første fire uger.
Testen
Her blev det af medierne lagt frem som et særligt stort problem i Danmark. De følgende dage viste det sig dog, at dødeligheden var på niveau med sammenlignelige lande i Europa. Det fik dog ikke ministeren til at ændre mening. Og det gjorde det ikke, fordi han havde gennemløbet en hurtig test på sin mening inden, at han udtalte sig. En test, som han altid bruger i sin politik.
- Jeg har sådan en god test på, om der er noget, som jeg synes er rimeligt. Hvis jeg ikke synes, det ville være nemt at forklare naboen eller beboerforening eller for så vidt et samråd i Folketinget, så er det heller ikke rimeligt. Dødeligheden blandt pattegrise virker forkert på mig, så derfor har jeg også den holdning, at vi bliver nødt til at få set på det. Tallet er svært at forklare og svært at forsvare, siger Henrik Høegh.
Teknikken har han lært for 30-35 år siden.
- Da jeg for mange, mange år siden startede som kontaktlærer i landbrugsskolernes kontaktordning, lærte jeg, at når man var kommet hjem fra et læreværelse, og det slet ikke var lykkedes at trænge igennem med nogle argumenter, så skulle man måske også selv prøve at overveje, om man skulle flytte sig lidt, fordi ellers så bliver det nok svært i fremtiden. Det er egentlig sådan en model, som jeg tit bruger, og det var en jeg lærte for en 30-35 år siden. Det er sådan set bare det samme, men det er lidt på nogle andre niveauer nu, siger ministeren.
Landmandsministeren
Den umiddelbare forståelse, som han naturligt har for landmænd og landbrug, har givet ham en del knubs. Han er af flere fra oppositionen blevet døbt landmandsministeren og er blevet kaldt for landbrugets mand. Det er ikke noget, der generer landmanden fra Lolland, der ikke længere har noget at gøre med den daglige drift hjemme på gården.
- Sådan noget rører mig ikke så meget. Alle kender min baggrund, og jeg kan ikke løbe fra min baggrund, og den har givet mig en god ballast på en del af det, som det her job handler om. Hvis det skulle miskreditere mig til at være fødevareminister, så burde skatteministeren jo heller ikke være dansk skatteborger. Jeg er den, jeg er, og det bliver jeg ved med at være, siger Henrik Høegh, der dog har lært ikke længere at sige »vi« om landmænd.
- Det er klart. Det er et must. Det vil blive misforstået, hvis jeg hele tiden siger »vi«. Jeg er nødt til at omtale erhvervet i tredjeperson ligesom alle andre i den her kæde, som jeg nu har ansvaret for. Det er klart.
Bindegal
Den mere faglige og personlige tilgang til det politiske stofområde har dog også betydet, at han har fået hæftet flere mere eller mindre ubehagelige mærkater på sig. En oppositionspolitiker har kaldt ham bindegal, mens Tv2’s politiske redaktør Henrik Qvortrup har kaldt ham for politisk tonedøv.
- Hvis jeg med mig selv har svært ved at afgøre, hvad jeg synes er rigtigt, eller hvis jeg har svært ved at argumentere for det, så sover jeg dårligt om natten, men fordi jeg bliver kaldt politisk tonedøv og i øvrigt ved med mig selv, at jeg har truffet en beslutning, som jeg synes er rigtig, og som jeg kan leve med, så lever jeg også med at blive kaldt politisk tonedøv. Jeg har det fint med ikke altid at være spindoktor-præget, siger Henrik Høegh.
Jagten på bedriften
På hjemmefronten har den nye titel dog også kostet lidt. Én ting er, at Henrik Høegh ikke er så meget hjemme, som han var før i tiden, men fordi at pressens pres også bliver lagt på familiemedlemmerne.
- Der er ingen tvivl om, at hverdagen ser anderledes ud for dem derhjemme. Og i virkeligheden så tror jeg stadig, at de lever fint med, at jeg ikke kommer og blander mig så meget. Jeg har rigtig, rigtig dygtige folk ansat - både en dygtig driftsleder og en søn, der er på vej ind i det. Så der er jeg utroligt godt hjulpet. Det, der tærer på hjemmefronten, er, når der bliver søgt aktindsigt på alt, hvad der vedrører vores landbrug. Der bliver søgt aktindsigt på driften ti år tilbage. I de første tre-fire uger som minister, der kom jeg jo ikke hjem en eneste dag, uden at der lå en melding om, at nu var der søgt aktindsigt på hektarstøtte eller på alle kommunens miljøtilsyn og så videre. Først på mig selv, så på vores søn og så på min svigerinde.
- Når vi kommer så langt, så er det, at det begynder at tære.
- Indtil videre er der ikke kommet en masse presse ud af det. Men det er klart, at man føler, det går lige lovligt meget ud over familien, siger Henrik Høegh, der dog ikke på nogen måde ønsker at skifte job. Heller ikke til et andet ministerium.
Begærer ikke andre ministerier
- Jeg rendte ikke rundt med nogen fødevareminister i maven, da jeg blev ringet op af statsministeren. Jeg blev ligeså overrasket som mange andre. Derfor er jeg fuldt engageret i det her job, og synes, det er utroligt spændende og engagerer mig vildt og voldsomt i det. Og jeg begærer ikke andre ministerier i øjeblikket. Overhovedet. Det gør jeg ikke. Jeg synes, jeg har en rigtig spændende post her, siger Henrik Høegh.