KVÆGFODRING: For mælkeproducent Søren Krog, Thisted, er fodring med roer den perfekte løsning.
- Køerne vil rigtig gerne have roer. De giver en god ædelyst, siger mælkeproducent Søren Krog, mens en ko ruller tungen omkring et stykke af den søde rodfrugt, der er blandet i fuldfoderet.
For ham er roer i foderplanen den helt rigtige løsning, og siden 2006 hvor han købte en stationær Strautmann Bio-Mix fuldfoderblander har det fungeret optimalt.
Nu bliver roestykkerne godt blandet med de øvrige fodermidler, så køerne ikke længere kan sortere lækkerierne fra og lade halmen ligge tilbage.
Det har hævet grovfoderandelen med mellem fem og ti procent og foderudnyttelsen med fem til otte procent.
- Roer passer rigtig godt ind i vores system, men derfor er det jo ikke sikkert, det passer til andre, siger Søren Krog.
Der har altid været roer i foderplanen på ejendommen Laugård, som i dag ejes af Ingelis og Søren Krog, som overtog gården i et generationsskifte med Søren Krogs far i 1996.
- Jeg er opvokset med roer, fortæller Søren Krog, der har 45 årskøer og driver 45 hektar med græs, korn, roer og vedvarende græs.
Høj selvforsyningsgrad
En fjerdedel af den daglige foderration er roer, og hver ko får cirka fem foderenheder i roer foruden 14,5 foderenhed i halm, græsensilage, korn, solsikkeskrå, fedt og en raps- og sojablanding.
En stor del af foderet er altså hjemmeavlet, og det er kun protein, der indkøbes. Selvforsyningsgraden er helt oppe på 74 procent. Det er der god økonomi i, og roerne er i den forbindelse en væsentlig faktor.
- Det er skønt, at der ikke kommer en stor hilsen fra grovvaren hver måned, siger Søren Krog.
Store, sikre udbytter
Sidste år havde Søren Krog et udbytte på 16.282 foderenheder pr. hektar i roerne.
- Det er dobbelt udbytte af en græsmark, siger Jørgen Kristensen, der er chefkonsulent for kvægbrug i Landbo Limfjord og konsulent hos Søren Krog.
Nogle år har udbyttet været oppe over 17.000 foderenheder pr. hektar.
- Når man har sået roer, er man sikret mellem 10.000 og 12.000 foderenheder på de gode jordtyper, siger Jørgen Kristensen.
Han fortæller, at roer er ret dyrkningssikre, da deres vækstpotentiale hovedsagelig ligger i august, september og oktober.
- I de måneder får vi mere nedbør. Roerne kan godt tåle lidt modgang med lidt sommertørke, hvor rødderne på den måde tvinges til at gå længere ned efter vand. Ser vi på foderanalyserne, viser det sig oftest ved, at tørstofindholdet er højere i de år, hvor vi ikke får så meget nedbør, forklarer konsulenten.
De høje udbytter kommer selvfølgelig ikke helt af sig selv, og det er ingen tilfældighed, at Søren Krog har så gode resultater med roerne.
- De bliver virkelig passet, siger konsulenten.
Majs kontra roer
Majs derimod, der bruges i næsten alle kvægbesætninger, er efter grundig overvejelse ikke med i planen hos Søren Krog.
- Majs giver et lavere udbytte, men kan til gengæld med fordel avles på lette jorde, siger konsulenten.
Søren Krog ser flere fordele ved roer frem for majs på hans bedrift.
- Roer er billigere at etablere end majs, da de ikke skal have startgødning, siger Søren Krog.
Han har roer efter tredjeårs græsmarker, og de udnytter kvælstoffet i jorden godt. Han giver lidt fast gødning, som pløjes ned, inden roerne etableres.
- Derefter klarer de sig selv, siger mælkeproducenten og understreger, at der også er miljøperspektiver i roernes særlige gode evne til at opsamle kvælstof.
Desuden er der mindre udgifter til høst, hvor majsen skal snittes og ensileres, og så skal der cirka halvanden hektar majs til at få samme antal foderenheder som på en hektar roer.
- Dermed er der heller ikke så meget jord at forrente, siger Søren Krog.
Dyrere at beskytte
Der er ingen tvivl om, at Søren Krog ser mange fordele ved at have roer. Men der er også ulemper. Det er dyrere at holde roemarkerne frie for ukrudt.
Midlerne koster mere, og der skal bruges flere af dem.
- Det koster cirka 2000 kroner pr. hektar til plantebeskyttelse i roer mod cirka 500 kroner i majs, siger konsulenten.
Søren Krog har selv en roeoptager. Toppen skilles fra kroppen, og toppen ensileres og bruges til kvierne. Roerne opbevares i en roekule, og derfra tages der ind på lager til mellem syv og otte uger ad gangen.
Inden roerne kommer i fuldfoderet, køres de igennem en Herborg roeskærer. Foderet fordeles i stalden med en knækstyret fodertruck.
Går ikke ud over sundheden
Det har været sagt om roer, at hvis man fodrer med dem, så får man mange dyrlægeudgifter på grund af roernes høje sukkerindhold.
- Det er en skrøne, siger Jørgen Kristensen.
Dog er det vigtigt, at køerne samtidig æder rigeligt med halm, så de ikke får sur vom eller tynd mave. Søren Krogs køer får cirka to kilo hvedehalm pr. dag.
- Det er utænkeligt ikke at fodre med halm, hvis man fodrer med roer, siger konsulenten.
Resultaterne hos Søren Krog taler da også deres tydelige sprog, og dyrlægen er en sjælden gæst hos de 45 blanke, rene og velfodrede Dansk Holstein, der står i bindestalden.
Celletallet ligger på 99.000, ydelsen på 9.000 kilo mælk, og den seneste mælkeproduktionsopgørelse viser topresultater, og der har ikke været en yverbetændelse i stalden siden januar måned.
Sådan nogle resultater kommer ikke af sig selv. Søren Krog har stor fokus på pasningen af køerne. De står blandt andet på madrasser med rigelige mængder af snittet halm og er på græs om sommeren – og så kender han hver enkelt ko.