Selvejet er passé, og den nye generation af landmænd må forholde sig til globaliseringen. 28-årige Bjarke Snedker er direktør på en stor ukrainsk farm, og har en opsang til den næste generation i landbruget.
Bjarke Snedker er 28 år og allerede direktør. Titlen har han på en stor farm i det vestlige Ukraine med 1.100 hektar og en slagtesvineproduktion på 10.000, der på sigt skal blive til 70.000 slagtesvin og 2.700 søer, når først alle staldene står færdig.
Bjarke Snedker, der kom til Ukraine i september 2008, er for nylig blevet ansat som direktør på den danskejede virksomhed. Undertiden har der været 80 ansatte på farmen, men nu er der noget færre på grund af vinterfyringer.
Det er et stort sted, der giver Bjarke Snedker en masse erfaring. En erfaring, som han mener, alt for få nyuddannede danske landmænd tager ud i verden og henter.
- Den kommende generation af danske landmænd skal ud og opleve deres landbrug udefra. Det er der ikke mange, der gør, og det virker som om, at de ikke vil forholde sig til realiteterne, siger Bjarke Snedker.
Fars ejendom ikke nok
Bjarke Snedker mener, at der er for mange unge landmænd, der bare følger fars fodspor, og ikke tænker ny struktur og fremtid ind i dansk landbrug. De mangler visioner og innovationslyst.
- Jeg bliver så skuffet, når jeg for eksempel møder en gammel kammerat fra landbrugsskolen til en fest, og han fortæller mig, at han har overtaget faderens gård og bare vil drive den videre på samme måde. Vi kan ikke drive landbrug på samme måde. Vi bliver nødt til at tænke nyt og indstille os på, at vi lever i en globaliseret verden, siger Bjarke Snedker.
Opgør med selvejet
Bjarke Snedker har i sin tid i Ukraine lært om ledelse og hvad det vil sige at drive et stort landbrug.
- Jeg ser landbruget som en professionel virksomhed. For mig er det næsten lige meget, om jeg producerer sko eller grise. Det er de samme problemstillinger, jeg står med som leder, siger Bjarke Snedker.
Og på den måde ligger Bjarke Snedker meget godt i tråd med vismændene i Det Miljøøkonomiske Råd, der i torsdags præsenterede deres vurderinger af fremtidens landbrug i Danmark. Her var budskabet klart: Jordskatterne skulle ikke sænkes. I stedet skulle de danske landbrug, der havde forgældet sig og ikke kunne klare sig igennem krisen, sorteres fra. De stærkeste skal overleve og selvejet skal ophæves.
Udmeldinger, der provokerede det meste af dansk landbrug. Og Bjarke Snedker ved også godt, at hans tanker kan virke provokerende på mange danske landmænd. Men han mener ikke, at landbruget i Danmark kan forsætte på samme måde.
- Jeg har svært ved at se, hvordan vi skal føre det her erhverv videre med selveje. Selvejet giver for mange begrænsninger, og vi begrænser os på et for lavt niveau i forhold til udlandet. Hvem skal overtage dansk landbrug, hvis der ikke er større ambitioner end at komme hjem og køre det videre i fars rille, spørger den unge landmand.
Professionalisme
- Der har været manglende professionalisme og for mange følelser – og det har gjort, at vi nu står med et super forgældet erhverv, der er urentabelt. Hvis man skal finde den professionalisme, der mangler, bliver man nødt til at tage til udlandet. Hvis næste generation ikke vil forholde sig til globaliseringen, så har jeg svært ved at se, at vi kan drive det videre, siger Bjarke Snedker.
Han mener, at den sunde fornuft forsvandt i dansk landbrug under opgangen i økonomien
- Man har været alt for fokuseret på at opkøbe andre ejendomme i en radius af fem kilometer fra sin egen ejendom. Naboejendommen er så blevet købt alt for dyrt uden tanke for, hvad det betyder på bundlinjen, siger han.
Skuffende
For Bjarke Snedker hedder fremtiden i dansk landbrug selskabsdrift, ledelse og business. Der er noget grundlæggende galt i den måde, som landbruget i Danmark fungerer på, synes han.
- Det er forrykt, at man skal sætte 50 millioner kroner i blød og så ikke kunne tjene mere end en ufaglært rengøringskone.
Derfor er opfordringen fra den unge direktør til sine unge fæller i landbruget heller ikke til at tage fejl af.
- Vi har alle muligheder, vi kommer fra et af verdens rigeste vidensamfund og så kommer vi ikke videre end fars ejendom – det er som om, at de unge ikke vil skubbes ud af deres egen virkelighedsforestilling og det er sindssygt skuffende, siger Bjarke Snedker.