Produktionen af slagtekyllinger i Danmark blev i 2009 ramt af de svingende foderpriser. Ydermere måtte producenterne lide den tort, at importandelen stiger, lød det på fjerkræbranchens årsmøde i går.
- Det er meget skuffende og utilfredsstillende, at vi i 2009 for første gang må opleve, at halvdelen af det danske forbrug af fjerkrækød er importeret.
Formanden for Dansk Landbrugs Erhvervsfjerkræsektion, Martin Merrild, kunne under sin beretning på årsmødet i Brædstrup i går ikke skjule sin irritation over den stærkt stigende import af fjerkrækød til Danmark de senere år.
- En nationalitetsmærkning vil imidlertid ikke løse problemet for os, for vi bliver nødt til at indrette os efter, at to ud af tre kyllinger, som vi producerer, skal sælges på eksportmarkederne. I stedet skal vi i tættere dialog med de danske politikere og detailkæder, og ved enhver lejlighed fremhæve den danske kyllings kvaliteter, især at danske kyllinger er fri for zoonotiske bakterier, og produceret med et minimalt forbrug af antibiotika, sagde formanden.
Nationalitetsregler
- Nationalitet er jo i det hele taget ikke så entydigt, når vi taler om fjerkrækød, forklarede Martin Merrild.
Ifølge reglerne er kødets nationalitet det land, hvor de sidst er blevet forarbejdet. Det vil sige, at når for eksempel danske kyllinger, ænder eller kalkuner sendes til slagtning i Tyskland, så er de efter slagtningen tyske og skal mærkes som sådan. Ved siden af kan der så være en frivillig mærkning, der siger, at kyllingen, anden eller kalkunen er opdrættet i Danmark, og slagtet i Tyskland.
- På internationalt plan skal vi fortsat arbejde for, at det fjerkrækød, som handles internationalt, handles efter på forhånd aftalte kvalitetsstandarder, så fødevaresikkerheden ikke kompromitteres, og her kan dansk særstatus være en mulighed, fordi det vi sikre specifikke kvalitetskrav vedrørende salmonella.
Martin Merrild glædede sig over, at EU’s ministerråd i 2009 vedtog at udvide marketingstandarderne for fjerkrækød til også at omfatte tilberedninger og produkter af fjerkrækød. Det betyder, at det nu ikke længere er tilladt at optø frossent kød og sælge det som fersk.
CO2-venligt kød
Udover de dramatiske og uforudsigelige svingninger i råvaremarkedet, der enten gav store tab eller gode fortjenester, kunne Martin Merrild glæde sig over, at klimadebatten er en positiv sag for fjerkræproducenterne.
- For fjerkræbranchen er det positiv, at der sættes fokus på klima og CO2, for vi producerer de mest klimavenlige, og det mindst CO2- og miljøbelastende animalske proteiner. Fjerkrækød vil også fremover komme til at spille en væsentlig rolle med at brødføde en stigende global befolkning. Med en årlig befolkningstilvækst på cirka 75 millioner og et stabilt forbrug på cirka 20 kilo fjerkrækød pr. indbygger på kloden, giver det en årlig stigning i forbruget på 1.500 millioner kilo. Det svarer i runde tal til ti gange Danmarks produktion, beregnede formanden, som dermed kunne glæde sig over gode muligheder for branchen fremover.
Ude i verden har vigtige lande som Brasilien og Kina øget forbruget af fjerkrækød til henholdsvis 40 kilo og cirka 10 kilo pr. indbygger, mens forbruget i USA er faldet med fem procent til 50,6 kilo pr. indbygger.
Nul klor i EU
EU holder fast i sit forbud mod import af amerikanske kyllinger, der er skyllet i klor, og i slutningen af 2009 indtog Rusland samme holdning.
- Vi har på denne side af Atlanten den holdning, at zoonotiske bakterier slet ikke skal forefindes noget sted i produktionen, og selv i USA er der på politisk niveau begyndt at lyde kritik af deres hidtidige praksis med at dyppe slagtekroppene i klorvand, fortalte Martin Merrild.
Formanden anerkendte desuden aftalen med fødevareministeren om en reduktion af de veterinære omkostninger.
- Det vil vi gerne kvittere for, for det er et første skidt på vejen til at få omkostningerne ned på et konkurrencedygtigt europæisk niveau, lød det.
Lav afregning
Ude i den praktiske slagtekyllingeproduktion blev 2009 et meget anstrengt år.
- Høje foderpriser i første halvdel af 2009 samtidig med faldende notering betød, at indtjeningen i løbet af foråret faldt til et fuldstændigt uacceptabelt lavt niveau på omkring 70 kroner pr. kvadratmeter. Når vi samtidig ved, at der er stor spredning mellem producenterne, så er gennemsnittet udtryk for, at nogle producenter i denne periode har produceret med et negativt dækningsbidrag, beklagede Martin Merrild.
- I løbet af foråret og sommeren fik vi billigere foder, og vores indtjening steg, men efter et par måneder med tilfredsstillende indtjening faldt vores afregning ad flere omgange, og vi har nu igen en utilfredsstillende indtjening.
Forskellige vilkår
Igennem hele 2009 har producenterne, der leverer til Lantmännen Danpo, fået cirka fem øre mere i grundnotering end de producenter, der leverer til Rose Poultry.
- Det uholdbare i dette er flere gange blevet påpeget overfor Rose Poultry, men de fastholder, at grundnoteringen ikke giver det fuldstændige billede af situationen, fordi dækningsbidrag pr. kvadratmeter pr. år også afhænger af antallet af rotationer pr. år.
- Det er selvfølgelig rigtigt nok, men for os, der leverer til Rose Poultry, giver det alligevel stof til eftertanke, at vi skal arbejde mere for at opnå den samme indtjening end vores kollegaer, der leverer til Lantmännen Danpo, siger Martin Merrild.