Planteavlsmøde med sparetips

Halvér dit forsfor-forbrug, køb din planteværnsmidler i udlandet og få energiafgrøder. Planteavlsmøde i Ringsted bød på de seneste testresultater, samt gode tips til besparelser i marken.

Formand for Gefion Torben Hansen var for en kort bemærkning første mand på scenen til planteavlsmøde i et fyldt Ringsted Kongrescenter torsdag den 19. november. Her kom han med en kritisk revsel af politikernes seneste påfund, Grøn Vækst.

- Landbruget er en grundsten i den danske økonomi. Det må vi holde fast i, når vi skal overbevise politikerne om at komme til fornuft, sagde Torben Hansen, mens han viste slides over, hvor stor en grundsten landbruget er i dansk økonomi.

- Desværre er der negative prognoser for planteavl i de kommende år, forsatte formanden nedslående, inden han bød velkommen til dagens første talere, der således kunne forsøge at løfte stemningen med nye testresultater og sparetips til at effektivisere driften.

Billig import fra udlandet
Planteavlskonsulent Jens Larsen fra Gefion havde undersøgt mulighederne for at parallelimportere identiske planteværnsprodukter fra udlandet og opnå besparelser ved det.

Han tog konkret afsæt i planteværnsmidlet Boxer. Ved at aflæse Boxers danske etikette kunne han finde identiske kopi-produkter i udlandet over internettet. De udenlandske produktnumre, sender man til miljøstyrelsen, der vurderer, om de er identiske med de produkter, der allerede er godkendt i Danmark.

Specielt England og Polen er lande, hvor der kan fås gode besparelser på import af planteværnsprodukter. I England koster en dunk eksempelvis 65 kroner, hvor den i Danmark i form af Boxer vil koste 90-110 kroner.

En væsentlig besparelse, som Jens Larsen alligevel ikke entydigt vil opfordre til at gå efter.

Jens Larsen konkluderede, at trods en væsentlig besparelse på parallelimporten af planteværnsprodukter fra udlandet, så er besparelsen alligevel begrænset, når man skal dele fortjenesten med skat og i øvrigt skal medregne den tid, der skal bruges på det.

Halver forbruget af fosfor
Et oplæg, der fik debatten i gang blandt tilhørerne kom fra Lars Skovgaard fra Gefion, der talte om, hvor længe man kan undgå at gødske med Fosfor.

Han fremlagde forsøg, der viste, man kan spare penge ved at halvere forbruget af fosfor i hvert fald i en årrække uden at miste udbytte på det. Blandt resultaterne af forsøg med mindsket tilsætning af fosfor var, at responsen af 15 kg fosfor ikke gav mindre udbytte end, hvis forbruget var 30 kg.

Hvor kommer stenene fra?
Gefions planteavlskonsulent Jakob Kjærgsgaard udnyttede i en kommentar drilsk resultatet af fosfor-forsøget til at sende deltagerne til frokostpause med et klassisk spørgsmål: Hvor kommer stenene fra?

- Hvert år går vi og fjerner sten fra markerne, og jeg kan huske et spørgsmål, som jeg læste i en lærebog fra 1964, som til dels stadig er relevant: Hvor kommer stenene fra? Et svar kunne være at vandet i jorden fryser til is i vinteren og skubber stenene op. Altså kommer stenene op fra grundjorden, og dermed kan der også komme fosfor op samt andre næringsstoffer op, sagde Jakob Kjærsgaard, der satte sit eget oplæg om eftermiddagen i spil til den, der kunne forklare, hvor stenene kommer fra – og dermed også, hvordan det kan lade sig gøre at halvere forbruget af fosfor og alligevel ikke tabe udbytte på det.

Klimatruslen
De to sidste indlæg var med globale briller. Dels berettede Ole Schou om, hvordan man i østlandene lidt bedre kan leve af den lave kornpris end danske bønder kan. Dog lider de stadig af så mange effektivitets- og klimaproblemer, at de ikke for alvor er en trussel mod de danske bønder før om fem til otte år, mente han.

Til den tid kan det hele se meget anderledes ud, forklarede forskningsprofessor og medlem af FN's klimapanel, Jørgen E. Olesen til sidst. Han kunne se, at der ville opstå et behov for afgrøder til energiproduktion, som han derfor opfordrede tilhørerne til allerede nu at overveje at investere i.

Læs også