Hemmeligheden bag højtydende planteavl på sandjord
SUCCES PÅ SAND: Tidlig gødskning i vintersæd, tidlig såning og placeret gødning i vårsæd, tidlig mangansprøjtning, flere mindre doseringer mod svampe, og optimal vanding er blandt ingredienserne
Finn Bo Jørgensen ved Ølgod driver 220 hektar planteavl med vårbyg, vinterbyg, vinterhvede, vinterraps og melkartofler på grovsandet jord. Derudover er der er en produktion på 10.000 slagtesvin.
»Planteavl i særklasse på sandjord« og »Hvad er hemmeligheden bag den effektive og højtydende sandjord?«. Det var overskrifterne, da der i sidste uge blev afviklet en markvandring med 50 deltagere hos ham.
- Jeg synes selv, at afgrøderne står rigtig godt i år, men overskrifterne er altså nogle, som Jysk Landbrugsrådgivning har valgt, siger Finn Bo Jørgensen, da Effektivt Landbrug beder ham om at uddybe det.
Rettidighed er meget vigtig.
- Hvis man skal nå høje udbytter, er det vigtigt at komme tidlig i gang, og det skal være inden man kan se symptomer eller skader i marken. Det gælder både med hensyn til vanding, men også i forhold til gødskning, sprøjtning og såning, siger han.
Forebygger manganmangel
Finn Bo Jørgensen vil gerne så tidligt, og i år var 90 procent af vårsæden sået omkring den 12. marts.
- Vi har altid højest udbytte i de tidligst såede marker, understreger han.
Såningen udføres med en Väderstad, der kan placere gødningen. Der placeres typisk 15-20 kilo kvælstof i vårsæden efter, at der er nedfældet og nedpløjet gylle.
- Det forebygger manganmangel, der ofte er et problem på denne jord, fortæller planteavleren, som er vokset op samme sted.
Anskaffelsen af Väderstadmaskinen er sket i samarbejde med en nabo.
Tidligt ude med gødning
Der sprøjtes altid med mangan mindst to gange. Første gang inden ukrudtssprøjtningen og igen sammen med ukrudtssprøjtningen.
- Lige så snart, vi kan se sprøjtesporene, sprøjter vi med 1,5 kilo mangansulfat. Det er med til at sikre en god etablering i både vårbyg og vinterbyg, forklarer han.
På sandjord er det ifølge Finn Bo Jørgensen vigtigt at komme tidligt ud med gødningen i vintersæd, gerne omkring den 1. marts. I et tørt forår er det gylle, der køres ud på dette tidspunkt, og i et vådt forår anvendes handelsgødning.
Husdyrgødningen fra besætningen dækker behovet for fosfor og kalium, og der indkøbes kun lidt kvælstof.
Finn Bo Jørgensen kører gerne en ekstra gang med marksprøjten mod ukrudt og svampe.
Små doseringer
- Vi bruger altid små doseringer mod svampe og kører så eventuelt en gang til, hvis det er nødvendigt. I vårsæd bruger vi normalt halv dosis og tilstræber at fordele det på to sprøjtninger, og i vintersæd behandler vi normalt mod svampe tre gange, siger han.
I år bliver det dog i alt tre gange i vårsæd. I næste uge behandles sidste gang med en 0,15 dosering.
Der er ikke kommet meget nedbør i lokalområdet.
- Siden den 26. maj, har vi kun fået syv millimeter, og vi er heldige med at temperaturerne er så lave, ellers ville afgrøderne blive svedet lige nu, lyder vurderingen.
Derfor vander Finn Bo Jørgensen fortsat for fuld skrue med otte maskiner. I vinterbyg og raps er det sidste gang, der vandes. Lige nu – tirsdag eftermiddag – holder de fleste vandingsmaskiner dog stille på grund af kraftig vind.
Kører efter jordspyd
- Vandingsmaskinerne holder ofte stille, når det rigtigt blæser. Jeg vil gerne have mindre blæst, når der skal vandes, siger han.
Opmærksomheden på at vande optimalt er blevet større i de senere år.
- Da jeg var ung, var vi tilfredse med 22 fold på denne jord. Nu skal det helst give 35 fold, og man må sige, at effektiv vanding er en nøglefaktor for høje udbytter, konkluderer den vestjyske landmand.
Finn Bo Jørgensen styrer vandingen ved hjælp af et jordspyd.
- Jeg har altid jordspyd med i marken, og det bruger jeg til at vurdere behovet for vanding. Jeg undersøger jorden i 20 centimeters dybde, og det er let at se, hvor langt man skal ned for at finde fugt i jorden, forklarer han.
Alle vandinger registreres i en markbog.
Kraftig vinterbyg
Vinterbygafgrøden er kraftig, ensartet og stadig meget grøn.
- Vinterbyg praler altid noget, og når der høstes med øjnene, ser det altid godt ud, men den bør give 65 hektokilo pr. hektar i år. Den bliver nok klar til høst midt i juli, vurderer Finn Bo Jørgensen.
Gyllen er kørt ud den 22. februar, og der er vandet fire gange med 25 millimeter.
- Sorten er Chess, og jeg har for nylig fået oplyst, at det er den sort, der lettest angribes af rust, tilføjer han.
Her er der sprøjtet to gange mod rustsygdomme, og der er ingen rust i afgrøden.
- Rent økonomiske giver vårbyg lige så godt, som de øvrige afgrøder, men jeg vil gerne have forskellige afgrøder for at fordele markarbejdet, pointerer Finn Bo Jørgensen.
Vanding betaler sig
Vårbyggen, der er tæt og sund og dyrkes på rigtig skarp JB 1 sandjord, vandes en gang om ugen med 25 millimeter. Indtil nu er den vandet tre gange.
På en af vårbygmarkerne er der en kile, som ved en fejl ikke fik vand første gang, der blev vandet, og effekten er meget tydelig.
- Her mangler 15 centimeter i højden, og akset trænger nu sidelæns ud af bladskeden, påpeger han.
Alt korn anvendes til foder.
- Som svineproducent er det dejligt, når kornpriserne er lave, men korn bør koste over 100 kroner pr. hektokilo for at der er balance i det. Jeg synes, at 110-125 kroner er passende, siger Finn Bo Jørgensen, som ikke mener, at der – på trods af pæne kornudbytter – er meget tilbage til jordlejen, når de variable og faste omkostninger samt lønnen er betalt.