GROVFODER: Avnespreder, stubharvning, rotorharvesæt, stor udsædsmængde og såning midt i august er grundlag for høje udbytter og lang holdbarhed i græsmarker
Udbyttet har ligget på 4.900 FE pr. hektar i første slæt græs hos Asger Christensen, Nørupgaard i Jordrup, som ikke lægger skjul på sin tilfredshed.
- Det har været helt vildt, siger han.
Udbyttet er et gennemsnit af 129 hektar bestående af første, andet og tredje års marker, og kvaliteten er 1,15 kilo tørstof pr. foderenhed.
Græsset blev skårlagt den 22. maj
- Vi bruger en maskinstation med to skårlæggere, fordi det er vigtigt at kunne blive færdig i en fart. Det går ud over kvaliteten, hvis det hele tager to dage, forklarer Asger Christensen.
Selve snitningen af de 129 hektar har taget 20 timer og foregik med en maskine.
35 kilo pr. hektar
Asger Christensen, som var vært ved Specialudvalgets grovfoderekskursion i går, har gode erfaringer med etablering af kløvergræs i august uden pløjning.
Mejetærskeren er monteret med en avnespreder, og efter hveden er der harvet to gange med en Lemken stubharve med bærerruller. Såarbejdet udføres med et Kuhn rotorharvesæt med skiveskær og luftsåmaskine, og der køres med slappe svarende til en rillesåning. Udsædsmængden er 35 kilo frø pr. hektar.
- Vi sår rigeligt. Vi bruger nok fem kilo mere end nødvendigt for at være sikker på en god plantebestand, vurderer han.
Græsset på denne mark er sået den 15. august sidste år.
- Udlægget skal sås mellem den 15. og 25. august og må ikke sås senere, understeger Asger Christensen.
En mark på 15 hektar er først blevet sået den 12. september, og det kunne let ses på størrelsen af første slæt.
Aldrig dæksæd
Asger Christensen anvender aldrig dæksæd – heller ikke på de marker, der først sås 12. september.
- Vi bruger normalt blanding 45, men ved en fejl kom vi sidste år til at så blanding 46, der er uden rødkløver, siger han.
Rødkløveren vil blive sået i til efteråret.
Asger Christensen har brugt metoden i fem år og er godt tilfreds med resultatet.
- Det er en meget hurtig etableringsmetode, og jeg skal ikke prøve andet. Hvis vi pløjer på dette tidspunkt, kan vi ikke lave et ordentlig såbed, fortæller han.
Jordtypen på marken, vi står på, varierer fra JB 5 til 7 og er repræsentativ for en stor del af bedriften.
Fire års græsmarker
Græsmarkerne ligger i tre år, men på nogle arealer med meget stiv jord, hvor det er meget vanskeligt og dyrt at pløje, overvejer han at lade græsset ligge i fire år.
Normaludbyttet ligger på 9.000-9.500 foderenheder pr. hektar.
For hver 24 meter er der anlagt plejespor, som bruges til udbringning af gylle, der lægges ud med slanger.
- Det er svært at køre på denne stive lerjord i det tidlige forår, og derfor vil jeg helst køre på en skorpe af frost, siger mælkeproducenten.
Her er der bragt 15 ton gylle pr. hektar ud på frost den 10. februar, men Asger Christensen vil gerne tildele 30 ton pr. hektar på dette tidlige tidspunkt.
Der er desuden spredt 300 kilo 18-0-16 pr. hektar.
Planlægger fast spor
Asger Christensen planlægger at etablere faste kørespor i nær fremtid.
- Jeg er i dialog med min maskinstation om det, og jeg regner med, at vi får et 12-meter-system på plads i løbet af et eller to år, oplyser han.
Maskinstationen tøver med investeringen og håber, at udstyret falder i pris.
Græsset er ikke sprøjtet mod ukrudt og der er heller ingen behandling mod bladrandbiller, og det bidrager til at sænke BI på ejendommen.
- Ukrudt er ikke noget problem. Der var lidt synligt ukrudt og nogle rapsplanter før første slæt, men det var mest et æstetisk problem, mener Asger Christensen.