Kartoffelmarker er nam-nam for krondyr. Krondyr er nam-nam for jægere. Og hvad så med kartoffeldyrkeren? Han bliver ramt på økonomien.

Effektivt Landbrug besøgte sidste år ved den her tid kartoffelavler Jan Beier, Galstho ved Grindsted, som oplevede udbyttetab og affaldsprocenter på op til 16 procent i sine kartofler som følge af krondyrskader.

I år er problemerne med krondyrene der stadig, og antallet af krondyr i området er øget siden sidste år, vurderer han.

- Jægernes afskydning af krondyrene er ikke særlig god. Dels fordi krondyrene nærmest kender jagttiderne bedre end jægerne og derfor holder sig i sikkerhed inde i skovene, når de ved, at der er fare på færde. Dels fordi der måske ikke er så meget prestige for jægerne i at skyde hinder og kalve, når nu et stort krondyr-opsats pynter bedre på væggen derhjemme, siger Jan Beier.

Den sydjyske landmand har generelt et godt forhold til jægerne.

- Jægerne kan godt se, at den er gal, når dyrene laver ravage i kartoffelmarken. Men de trækker også lidt på smilebåndet. Det er jo en kendsgerning, at Danmarks Jægerforbund og samfundet i øvrigt helst ser en vækst i antallet af krondyr, siger Jan Beier.

Han er også selv fascineret af krondyrene, men fastholder, at hvis antallet af krondyr skal stige, så bør landmændene holdes skadesløse.

- Ellers betragter jeg det nærmest som en stille ekspropiation af min jord, hvor jeg som planteavler er med til at fodre kronvildtet med mine kartofler, mens jægerne skyder dyrene. Det kan ikke være rimeligt.

Jan Beier synes ikke, at det har hjulpet, at Vildtforvaltningsrådet har oprettet lokale vildtforvaltningsudvalg med repræsentanter fra jægerne, landbruget, skovbruget og de grønne organisationer, blandt andet for at sikre bæredygtig jagt på krondyrene.

- Man kunne få den tanke, at rådene er med til at give jægerne bedre muligheder for at skyde krondyr med større opsatser. Jeg har ikke mærket nogen videre effekt af de regionale vildtudvalg, siger Jan Beier.

Den sydjyske planteavlers 12 hektar store mark ligger i et område, der grænser op til både Baldersbæk, Klelund og Hovborg Plantage på op mod 4.000 hektar totalt, og dermed er området et oplagt spisekammer for kronvildtet.

I år har der dog været korn på den mark, der plejer at blive angrebet hårdest. Så skaderne fra krondyrene har ikke været så store, konstaterer Jan Beier.

- Men jeg vil jo gerne have kartofler i marken igen af hensyn til sædskiftet. Spørgsmålet er, om jeg tør. For hvis skaderne fra krondyrene bliver ret meget værre, kan jeg ikke få det til at hænge sammen, siger Jan Beier.

Jan Beier kan i øvrigt nævne naboer, der er langt hårdere ramt end ham selv.

- For mig er problemet med krondyrskader ikke voldsomt stort indtil videre. Men problemet er stigende, og det er nu, vi skal råbe vagt i gevær, inden det bliver for sent, siger han.