En gruppe forskere ved Danmarks JordbrugsForskning i Foulum har sat et stort spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i den måde, danske kvægbrugere har fodret spædkalve på i årtier.

- Blot 35 gram kraftfoder i døgnet til spædkalve giver faktisk lige så surt et vommiljø som hos en måned gamle kalve, der æder to kilo kraftfoder i døgnet. Godt nok udvikler kalven sig ikke til drøvtygger, før den får noget ned i maven, der gærer. Men det er da voldsomt, at det første vi giver vore helt små kalve, er en aggressiv stivelse, som medfører så lavt et pH i kalvens mave, at noget tilsvarende hos malkekøer ville medføre subakut vomacidose, siger forskningsprofessor Niels Bastian Kristensen i en samtale med Effektivt Landbrug.

Det, han tænker på, er, at der med hensyn til stivelsesindhold opereres med en øvre grænse på 280 gram pr. foderenhed til malkekøer for at undgå sur vom. Ikke desto mindre er det ganske almindeligt at tildele helt små kalve en kalvestarter med 330 gram stivelse pr. foderenhed!

- Tidligere forsøg har vist, at det er de såkaldte kortkædede fedtsyrer som især smør- og propionsyre, der for alvor stimulerer udviklingen af vomslimhinden og vomvæggen hos de helt små kalve. Men vi har i et af forsøgene fundet frem til en alternativ fodring, som giver lige så god en vomudvikling som traditionel fodring, men forhindrer det ekstremt sure vommiljø hos småkalvene. For spørgsmålet er jo, om ikke en så kraftig syrebelastning i kalvens mave er skadelig for dyret, siger Niels Bastian Kristensen.

Det pågældende forsøg omfattede otte kalve, der blev delt i to lige store hold. Det ene hold blev fra fødslen fodret efter den aktuelle anbefaling med mælk, en traditionel kalvestarter samt grønhø. Forsøgsholdet blev kun fodret med mælk og grønhø i de første fire uger efter fødslen, hvorefter de fik fri adgang til en nyudviklet, pelleteret såkaldt konceptfoderblanding.

Konceptfoderblandingen var karakteristisk ved kun at indeholde 68 gram stivelse pr. kilo, og den havde et højt indhold af cellevægge og sukker. Blandingen indholdt hele 20 procent melasse ud fra den betragtning, at sukker ved forgæring nedbrydes til smørsyre - den vigtigste af de kortkædede fedtsyrer til igangsætning af udviklingen af vomslimhinden.

- Resultatet af dette spændende forsøg var, at kalvene på forsøgsholdet havde lige så god en tilvækst som de traditionelt fodrede kalve, og der var heller ingen forskel på vomudviklingen. Og mindst lige så spændende var det, at kalvene på forsøgsholdet optog ikke mindre end seks gange så meget hø som de traditionelt fodrede kalve i fire-ugers alderen og dobbelt så meget i 10-ugers alderen, fortæller Niels Bastian Kristensen.

- Det, som det kunne være interessant at få afdækket her, er, om den traditionelle fodring af småkalve med stivelsesrige kalvestartere dybest set er skyld i nogle af de mange sygdomsproblemer, der bliver kæmpet med rundt omkring i kalvestaldene. For hvis kalvene er belastet af et unødvendigt surt vommiljø, har de selvfølgelig ikke så meget at stå imod med overfor smitte af diarré og lungebetændelse. Og hvem ved, om et problem som leverbylder kan forklares med det sure vommiljø, som de små kalve udsættes for, spørger han.

Niels Bastian Kristensen gør opmærksom på, at det ikke har været muligt at undersøge de samlede produktionsmæssige konsekvenser af en mere skånsom kalvefodring indenfor rammerne af dette projekt. Men det kan slås fast, at der ligger nogle spændende perspektiver, som gerne skulle afprøves i storskalaforsøg.