(Effektivt Landbrug) UNDER MIDDEL: Danske Mælkeproducenter taler om politisk løftebrud og tildeler lovændringerne et 6-tal på 13-skalaen. Svineproducenterne kalder de betingede udvidelsesmuligheder politisk sprængstof og tildeler et 8-tal.
Danmarks to store producentforeninger er langt fra begejstrede for de lovmæssige ændringer, landbruget er stillet i udsigt fra politisk hold.
Det understreger formændene for Danske Mælkeproducenter og Danske Svineproducenter over for Effektivt Landbrug på Agromek 2006.
Noget af det, der vækker størst bekymring hos svineproducenterne, er, at der nu lægges op til, at man kan søge om at få hævet grænsen for dyreenheder på en bedrift fra 750 til 950 DE, hvis man opfylder en række miljømæssige og dyrevelfærdsmæssige krav.
- Det er stærkt betænkeligt rent politisk. For disse særkrav kan ikke undgå at blive et generelt krav for alle landbrug, når tingene først kommer på skrift. For man vil selvfølgelig blive mødt med et argument om, at det er forkert, at det kun er søerne på de allerstørste gårde, der skal have det særligt godt. Derfor er de særlige krav til de største bedrifter politisk set et uholdbart krav, siger formanden for Danske Svineproducenter, Torben Poulsen.
Torben Poulsen påpeger samtidig, at det fra Christiansborg er blevet nævnt, at de lovmæssige ændringer blandt andet sker for at holde flere grise og dermed arbejdspladser i Danmark.
- Hvis det er ånden i loven, at vi skal værne om arbejdspladserne, så trækker man tingene i en helt anden retning, hvis man igen indfører særlige krav til en bestemt størrelse landbrug. For jo flere særkrav, vi mødes med, desto mere svækker man danske landmænds konkurrencedygtighed, siger Torben Poulsen, der sammen med sin direktør, Hans Aarestrup har svært ved at se det logiske i, at man over 120 DE skal eje 30 procent af udbringningsarealet på bedriftsniveau, mens grænsen er 25 procent for bedrifter under 120 DE.
- Hvorfor skal man gøre tingene så komplicerede i stedet for at have ens regler hele vejen?, lyder det fra svinefolkene, som tildeler lovændringerne et spinkelt 8-tal på 13-skalaen.
Hos Danske Mælkeproducenter er censor og formand Peder Mouritsen længere ned i kælderen for at hente karakteren 6 frem af skuffen.
- Jamen, det er jo en OM’er, kommer det bramfrit fra formanden, der føler, at politikerne render fra et løfte, som tidligere fødevareminister Mariann Fischer Boel har givet i maj 2004.
- Dengang deltog jeg selv i et møde med den daværende minister, som lovede os, at de lovændringer, man dengang havde i støbeskeen, ville blive de sidste. Herefter ville der ikke komme andre ændringer, kun en afskaffelse af loven, lød det dengang, siger Peder Mouritsen og fortsætter:
- Og nu ser vi, at man endnu engang puster til spliden på landet ved at sikre små landbrug udvidet fortrinsstilling og dermed endnu bedre muligheder for at sikre sig suppleringsjord.
- Det burde da være sådan, at ham, der vil betale mest for varen, han får den, siger Peder Mouritsen.
Mælkeproducenternes formand understreger dog også, at han isoleret set finder det positivt, at man åbner op for, at loftet over DE kan hæves fra 750 til 950 DE.
- Vi taler dog fortsat om en lov, som for mig at se ikke er fremtidssikret, sådan som politikerne siger. Landbrugsloven er, med alle sine restriktioner, konkurrenceforvridende for danske landmænd. Og det skuffer mig, at det løfte, Mariann Fischer Boel gav os i maj 2004, ikke overholdes, siger Peder Mouritsen, mens svineformand Torben Poulsen, supplerer:
- Politikerne har det med at lave love, der er lavet, for at passer ind i den tid, vi lever i lige nu. De nye tiltag er endnu et eksempel på lovgivning, som udviklingen ret hurtigt vil løbe fra.