Støtte til specialafgrøder

EU’s landbrugsreform åbner støttekassen for en række landmænd, som ikke tidligere har fået tilskud til deres produktion. Det gælder blandt andet frugt- og grønsagsavlerne.

Og selv om formanden for det fynske frugt- og grøntudvalg, Ib W. Jensen, principielt er modstander af hele støttesystemet, er han tilfreds med, at reformen ligestiller frugt- og grøntavlerne med landets øvrige planteavlere.

- Reformen er positiv på den måde, at vi nu stilles lige med hensyn til jordværdierne. Det hektartilskud, man har fået til almindelig planteavl, er jo kapitaliseret i jorden. Derfor ville den jord, jeg bruger til specialafgrøder, kun være det halve værd uden tilskuddet på de 2300 kroner, siger Ib W. Jensen, der på sin ejendom i Koppenbjerg ved Glamsbjerg dyrker 10 hektar med specialafgrøder som jordbær, plukærter, asier, blommer og squash, og cirka 40 hektar med almindelige landbrugsafgrøder som korn, frø og sukkerroer.

I store træk får den nye støtteordning først og fremmest betydning for jordens handelsværdi. Når det gælder produktionen af specialafgrøder, får tilskuddet på de cirka 2300 kroner pr. hektar ingen dramatisk betydning, vurderer Ib W. Jensen.

- Mange af de ting, frugt- og grøntavlerne producerer, er højværdiafgrøder, og om vi får 2300 kroner fra eller til, er ikke det, der afgør, om produktionen kan betale sig, siger han og henviser til, at omsætningen på en hektar med jordbær godt kan løbe op i 100.000 kroner, og så udgør tilskuddet kun en ubetydelig del af indtægten.

Jo mindre intensiv afgrøden er, des mere betyder tilskuddet dog. Dyrker man for eksempel hvidkål eller rødkål, hvor omsætningen pr. hektar måske ligger på omkring 25.000 kroner, så vil tilskuddet have større betydning. Prisen på specialafgrøder bestemmes dog af de frie markedskræfter, og sådan vil det også være i fremtiden.

- Omsætningen i jordbærrene svinger også meget og har været længere nede end 100.000 kroner pr. hektar. De sidste to år har været rigtig gode, men de to foregående år var så dårlige, at vi var tæt på at sige stop, fortæller Ib W. Jensen.

Han tilføjer, at reformen på den måde også ligestiller frugt- og grøntavlerne med andre planteavlere, idet producenterne fremover frit kan vælge, hvilken afgrøde de vil dyrke på deres jord.

Der er også grænser for, hvor mange hektar, frugt- og grøntavlerne kan få tilskud til. Støtten bliver beregnet på baggrund af en referenceperiode, som er 2000-2002. Kun arealer, som var registreret i denne treårige periode, kan få støtte efter de nye regler.

- Hvis jeg har flere hektar i dag end i referenceperioden, så vil jeg få svært ved at få tilskud til dem. Det betyder, at jeg under alle omstændigheder har nogle hektar, som jeg ikke kan få tilskud til, siger Ib W. Jensen, der som et kuriosum fortæller, at han har plantet læhegn på cirka 1 hektar af sin jord. Hvis han havde ventet med at plante til næste år, hvor reformen træder i kraft, kunne han fremover have fået 2300 kroner i tilskud til arealet med læhegn også.

- Læhegnet blev dog først og fremmest plantet for at forskønne naturen, understreger Ib W. Jensen.

Juletræsproducenterne, og andre med såkaldte permanente beplantninger, kan dog stå i et særligt dilemma, fordi sådanne arealer ikke er tilskudsberettigede ifølge EU-reformen.

- Hvis man har en juletræsplantage, der er ved at være gammel, kan det være en fordel at rydde den, selv om man kunne have skåret træer et par år endnu. Ved at fælde det hele kan man starte ved år nul og få de 2300 i tilskud pr. hektar, påpeger Ib W. Jensen, der selv står i samme problematik med et mindre areal med blommer. Hvis han på et tidspunkt rydder arealet, skal han søge i den nationale reserve og forsøge at redde nogle penge der fra.

Noget af det, der ærgrer Ib W. Jensen mest, er dog, at reformen har fået den form, den har fået.

- Det er ærgerligt, mener han, at der gik så meget politik i det, som der gjorde. Dansk Landbrugs første forslag, dengang man diskuterede EU-reform, gik på en ens hektarpris til alle arealer undtagen græs. På den måde ville vi have undgået en masse bureaukrati og en masse besværlige skemaer, som vi fortsat skal udfylde en del af fremover. Det have givet et meget smidigere system end det, som nu bliver gældende.

Når det gælder fremtiden, er han dog ikke i tvivl om, at EU med reformen er begyndt at skrue ned for hele tilskudspolitikken på landbrugsområdet. Reformen er kun første skridt i en retning, som uundgåeligt vil føre mod en yderligere nedtrapning af støtten.

- Det, synes jeg, er udmærket. Vi kan ikke gøre det over en nat, men det vil kunne lade sig gøre over en 15-årig periode, og det er den rigtige vej at gå, mener Ib W. Jensen, som tilføjer, at når det ikke kan lade sig gøre at fjerne støtten hurtigere, så skyldes det, at hektartilskuddene er blevet kapitaliseret i jordpriserne.

- På sigt er det fint med en aftrapning, men jeg håber samtidig, at resten af verden, USA for eksempel, også vil være med. Det har stor betydning for konkurrenceevne og vores muligheder for at overleve som erhverv, slutter formanden for det fynske frugt- og grøntudvalg.

I dag findes en lang række forskellige landbrugsstøtteordninger. Flere af dem ophører fra næste år og bliver erstattet af en ny, samlet støtteordning; den såkaldte »enkeltbetalingsordning«.

Enkeltbetalingsordningen erstatter blandt andet den nuværende hektarstøtte, markfrø-støtten og en række dyrepræmier - nemlig ammeko-, slagte- og ekstensiveringpræmier samt den nye mælkepræmie, der også kommer til at indgå i den nye enkeltbetaling.

Enkeltbetalingsordningen fungerer ved, at den enkelte landmand tildeles såkaldte betalingsrettigheder. Når det gælder jord vil værdien være cirka 2300 kroner pr. hektar, og beløbet vil være det samme, uanset hvilken afgrøde, der dyrkes på jorden.

Betalingsrettighederne tildeles som udgangspunkt én gang for alle i 2005. Det er nyt og ganske anderledes end de principper, der i dag kendes fra hektarstøtten.

Betalingsrettigheden er efter den første tildeling ikke knyttet specifikt til et konkret jordareal, men kan sælges af den landmand, der har fået den tildelt. Man skal dog til enhver tid råde over et støtteberettiget jordareal for at udnytte sin betalingsrettighed og få udbetalt støtte. Hvis en betalingsrettighed ikke har været brugt i tre på hinanden følgende år, inddrages den til den nationale reserve.