Defekt sensor kostede køerne livet

- Det værste var, at dyrene endnu virkede raske, da vi opdagede det, men intet hjalp, siger gårdejer Aage Seidelin, Visby Hedegaard.

En foderautomat, der uddeler valset korn – i mængder afhængige af, hvad den læser i hvert dyrs chip – var gået amok. Den blev ved at tilkalde mere korn. For kreaturerne blev det et dødbringende orgie.

Aage Seidelin var blandt pionerne på foderautomat-området. Der er omkring 25 år siden, han tog det første i brug, og siden er de blevet mere avancerede, og der har aldrig været alvorlige problemer med dem.

Ikke før den nat for tre uger siden.

De erfarne kvægbrugere vidste øjeblikkeligt, at den var gal, og slog alarm til dyrlægen.

Tre dage senere var 62 køer og to kælvekvier døde.

Det ventede man ikke på Visby Hedegaard den morgen, da dyrene, der stadig kunne gå selv – bortset fra nogle enkelte – blev drevet over i en stor fold med dybstrøelse, halm og vand, hvor dyrlægerne gik i gang med at behandle dem.

Hele tre læger og en assistent var i sving, og de søgte fortvivlet at hente gode råd fra kolleger.

Det hjalp vel, men ikke nok. Ligesom det ikke hjalp, at Falck blev indkaldt for at tage sig af fem dyr, som ikke selv kunne gå over i den nye fold.

- Den fredag var værst. Og det allerværste var, at vi ikke kunne gøre noget som helst, siger Aage Seidelin. Men hvor galt det egentlig var, gik først op for mig om søndagen, da det værste var overstået.

- Det var hårdt, for man kender jo sine dyr. Man har arbejdet i årevis for at skabe en god besætning, og pludselig dør de mellem hænderne på én, uanset hvad man gør.

Køerne havde bare ædt. De har ingen stopmekanisme som mennesker, men æder, til de ikke orker mere. Så danner deres vom syre af kulhydraterne, og når der bliver for meget, går syren i blodet og organerne, og kreaturerne dør. Langsomt.

Det er et klassisk problem ved letfordøjeligt foder. Det kan også ske med spiret korn eller roeblade. Men det er meget usædvanligt, at det skyldes en sensor på en foderrobot, der pludselig falder ud af drift.

Skaden er sket på bare fem timer – mellem Aage Seidelins midnatstjek og morgenmalkningen.

Seidelin ville sidde tilbage med et milliontab.

Men efter at have gransket policerne i fire dage kom Almindelig Brand på andre tanker. Selskabet har meddelt, at det dækker det meste af tabet.

- Faktisk har Almindelig Brand behandlet mig rigtigt godt. Jeg tror efterhånden, at de erstatter næsten det hele, siger Aage Seidelin.

Hvis forsikringsselskabet havde fastholdt sin første holdning, ville Seidelins tab være over en million kroner, inklusive driftstab.

- Nu håber jeg at slippe med måske 100.000. Da uheldet skete, havde vi 117 køer plus opdræt, i alt ca. 265 dyr. Hvor stort vores tab bliver, afhænger også af, hvor hurtigt vi kan erstatte de døde køer. Forsikringsselskabet har sagt: - Skynd jer at få nye, driftstab er værre end noget andet.

- Men selv om vi har været heldige med de nye, kan vi ikke forlange, at de kommer op på fuld produktion de første 14 dage. De skal vænne sig til at være her. Og vi kan ikke forlange, at de skal give lige så meget som den besætning, jeg havde opbygget over årene.

Tabet af de dyr smerter mest. Mere end økonomien. Det er jo dyr, det drejer sig om, ikke maskiner.

Læs også