Fokus på økonomien

Hvorfor er det interessant for landmænd, hvordan vodka og kvælstof hænger sammen?

Hvordan kommer man af med gyllen – og vil gylleseparering løse alle problemerne?

Hvorfor skal man selv passe sin jord, når man kan forpagte den ud til 4-5.000 kr. pr. ha/år?

Ovenstående er blot nogle af de mange aktuelle emner og spørgsmål, som bliver taget op til debat, når Patriotisk Selskab i overmorgen, onsdag den 12. december, afholder den årlige økonomidag på Odense Congress Center.

Økonomidagen, der indledes kl. 9.30 og forventes at slutte kl. 16.00, byder på en række indlæg, dels ved selskabets egne medarbejdere og dels ved repræsentanter for Landbrugets Rådgivningscenter og Danske Maskinstationer.

Udgangspunktet for økonomidagen er Patriotisk Selskabs nyligt udsendte håndbog, »Driftsanalyser 2000/2001«, som på godt 200 sider i en række artikler, kommentarer, sammendrag og tabeller giver et både dybtgående og alsidigt billede af den aktuelle økonomiske situation hos selskabets medlemmer og i dansk landbrug i det hele taget.

Driftsanalyser 2000/2001 omfatter i alt 51.217 ha landbrugsjord, 15.436 stk. årssøer, 173.449 stk. producerede slagtesvin samt 1.993 stk. malkekøer med tilhørende opdræt.

Af analyserne fremgår, at malkekvæget i de første par år af 90’erne har givet et positivt nettoudbytte, mens det omvendte har været tilfældet i de sidste seks år. Årsagen hertil har været faldende mælkepris samt dårlige afsætningsmuligheder for oksekød. Dette til trods for, at produktiviteten, udtrykt ved kg energikorrigeret mælk pr. ko, er steget støt gennem årene.

God styring af indtjeningen giver de fleste mulighed for at få afviklet en hel del af den gæld, der blev stiftet i 1998/99 og 1999/2000. De, der ikke har kunnet eller ikke kan magte denne opgave, rådes til at overveje fremtidsmulighederne inden for svineproduktionen meget nøje.

Effektiviteten er steget de sidste par år. Fra i en årrække at have ligget på et gennemsnit omkring 22,5 grise pr. årsso, er niveauet steget til 22,8 i 1999/2000 og 23,4 i 2000/2001. Det er en betydelig forbedring og også en økonomisk nødvendighed. Ofte går det sådan, at i gode år med høj notering går effektiviteten ned ad bakke. Dette har ikke været tilfældet denne gang.

Igennem de senere år har kompensationen omregnet pr. kg korn ligget meget stabilt på ca. 30 øre. I 2001 og 2002 forventes dette at stige til 32 øre. Den gennemsnitlige afregningspris for korn er i perioden efter EU-kompensationens indførelse i 1993/94 og rem til 2000/2001 faldet med 14 kroner pr. kg, hvilket svarer til ca. 14 procent. Ifølge prognosen forventes uændret pris eller meget moderat prisfald i 2001 og 2002.

Bag dette nettoresultat ligger en stigning i det samlede erhvervsresultat på 523.000 kr., en forøgelse af rentebelastningen på 174.000 kr., en forøgelse af den personlige indtjening på 17.000 kr. og endelig en forøgelse af kapitalkravet på 237.000 kr. Det bemærkes, at ca. 180.000 kr. af stigningen i kapitalkravet udgør en beregnet skat på ca. 50 procent af den forøgelse af indtjeningen, der er sket i forhold til 1999/2000.

- Ingen bør derfor være det mindste i tvivl om, at kun de allerdygtigste har en fremtid i landbrugs erhvervet i Danmark, fremhæver Jørgen G. Jørgensen. Han understreger, at hvis man skal klare sig i den voldsomme strukturudvikling, drejer det sig om ledelse. Ledelse er den væsentligste årsag til forskellene i de opnåede resultater, der fremgår af »Driftsanalyser«.