På den fynske grovfoderdag blev præsenteret 18 majsparceller med både kendte og nye sorter samt sortsblandinger. Trods den sene såning står majsen på Fyn flot og med tegning til et normaludbytte.
Mens de jyske majsmarker, især i Sønderjylland og Østjylland, halter efter med den sene såning og efterfølgende rekordstore regnmængder hen over sommeren, ser det anderledes ud her på Fyn.
Det kunne de ikke mindre end 150 fremmødte konstatere ved selvsyn ved den fynske grovfoderdag, som blev afholdt den 2. september med de sædvanlige arrangører, DLG, Velas, DLF og Kvægrådgivningen Danmark.
På demo-arealet bag Henrik Terkelsens store kvægbedrift i Bøllemosen ved Gudbjerg og den helt nye stald med plads til 430 kvier stod de 18 majsparceller flot med høje planter og kolber, der har nydt godt af de høje sensommertemperaturer.
Majshøst om to uger
Både demo-arealet, der for første gang er anlagt på Grønnemosegaard, og bedriftens ialt 250 hektar majs blev sået efter den 13. maj og uden den traditionelle pløjning.
Sommeren igennem har majsen formået at hente 2.200 majsvarmegrader, ikke mindst i august, hvor Fyn har sluppet for en del af nedbøren, som især har ramt det jyske område.
- Med prognoserne, som forudsiger yderligere 200 varmeenheder, vil vi om to uger være oppe på en tørstofprocent på 31-32. Derfor forventer man her på stedet at starte majshøsten den 17. september, kunne den lokale Velas-grovfoderkonsulent Anders Christiansen fortælle de rekordmange fremmødte ved den fynske grovfoderdag.
Han glæder sig over, at majsmarkerne i den grad har indhentet det tabte terræn, og med den lune septembervejr sker der en stor indlejning i majskolberne. Endvidere har den fynske majs ikke været ramt af svampesporer i væsentlig grad, trods den våde sommer.
- Majsen står høj og flot i det fynske, trods den sene såning, fremhævede grovfoderkonsulent Anders Christiansen. Bag ham Jens Bagge og Martin Mikkelsen, der sædvanen tro præsterede de mange majsparceller.Ensilage til salg
Efter sidste års store majsudbytter og med udsigten til et normaludbytte - sammen med et stort udbytte i græsmarkerne - har de første fynske kvægbrugere allerede sat majsensilage til salg. Noget, som kan blive aktuelt for jyske kolleger at aftage.
- Nogle fynboer har måske endda øget majsarealet, da såningen blev så forsinket i foråret, nævner Anders Christiansen, der ikke vil spå om, hvad majsensilagen vil kunne sælges til.
Et alternativ kunne være at lade majsen stå tre uger længere, til den er klar til at høste som kolbemajs. Det kræver dog mindst en tørstofprocent på 55 procent, og derfor ser den fynske grovfoderkonsulent en risiko i at vente helt hen til slutningen af oktober, hvor der meget vel kan komme regn i mellemtiden.
Tidlig topsort
De i alt 18 majsparceller på Grønnemosegaard mellem Kværndrup og Gudbjerg blev gennemgået af majseksperterne Martin Mikkelsen, Seges, og Jens Bagge, Sejet. Foruden de gængse sorter var der flere nye sorter. En af dem var den meget tidlige LG Bonnevie 160.
- Den har et forholdstal på 100 og en sjælden høj cellevægsværdi for en så tidlig sort. Det er en spændende udvikling, at de meget tidlige sorter kan bidrage med cellevægsfordøjelighed, der især kan gavne med energi og stivelsesindhold hos jerseybesætninger. Den bliver ganske givet en topsort fremrettet, forudser Jens Bagge.
Om den forestående majshøst mindede Martin Mikkelsen om, at tørstofindholdet skal være mellem 30 og 34 procent. Sidste år blev høstet en del vissen majs med højere indhold, hvilket resulterede i en lavere mælkeydelse i flere besætninger.
- Majsen skal være høstet inden 15. oktober. Ellers falder udbyttet med 10 procent. Og snitlængden skal være otte millimeter, lød rådene fra Seges’ majsekspert.
Biodiversitetsblanding
På græsmarken rundt om majsparcellerne kunne studeres 11 forskellige græsblandinger fra DLF.
Som noget nyt blev en såkaldt biodiversitetsblanding præsenteret, med indhold af både lucerne, cikorie, vejbred, kællingetand og kommen.
Urterne har rigt indhold af mineraler og næringsstoffer, og både kællingetand og lancet vejbred har vist sig at være parasithæmmende. Endvidere forebygger kommen trommesyge, blev det nævnt ved rundvisningen i græsforsøgene.
- Og med en 30 centimeter rod er cikorie med til at forbedre jordstrukturen i sædskiftet, tilføjede planteavlskonsulent Kristoffer Boye Larsen fra Velas, og nævnte forsøgsresultater fra New Zealand, hvor urter i græsblandinger har kunnet reducere kvælstofudvaskningen mellem 20-80 procent.
Ikke mindre end 150 deltog i den fynske grovfoderdag. Det er ny rekord. Inden formiddagens program blev der serveret kaffe og rundstykker i Henrik Terkelsens nye kviestald.