Åbent hus hos PN Maskiner i Troldkær

Fredag den 22. november inviterer PN Maskiner til åbent hus hele dagen.

Er man til hygge, maskinsnak og gode tilbud, skal der sættes kryds i kalenderen ud for fredag den 22. november.

Her inviterer maskinforretningen PN Maskiner i Troldkær nær Rødding nemlig til åbent hus.

Hele dagen bliver der mulighed for at se og opleve hele forretningens sortiment af traktorer, landbrugsmaskiner samt butikken med masser af spændende varenumre.

Desuden vil der være mulighed for at møde repræsentanter for en række af de leverandører af landbrugsmaskiner og udstyr, som PN Maskiner er forhandler af.

Det er blandt andre New Holland, Kuhn/MI, Ålø/Quicke, Dalbo, Hardi, Amazone, Agrometer, JO Hydraulics, Kirk, Skodborg Dæk, Kramp, Granit, Teegee Dan, og Stihl.

- Vi sørger for hyggeligt samvær og let forplejning undervejs, så tag gerne familie og venner med til en inspirerende dag i godt selskab, lyder det fra PN Maskiner, der står klar til at modtage kunder og gæster fra kl. 9.00 – 17.00.

Læs også