Ny teknologi: Op til 58 procent mindre ammoniak i stalden

En »gamechanger« i stalden lyder det i beskrivelsen af produktet Atmowell, der reducerer ammoniakudledningen med en såkaldt ureahæmmer, der bremser omdannelsen af urea til ammoniak.

Det tyske firma SKW Piesteritz har sammen med Betebe og instituttet for Agricultural Process Engineering (ILV) på Kiel udviklet produktet Atmowell. En teknologi, der er udviklet til at reducere ammoniakudledningen fra stalde.

Teknologien kombineres med Betebes »SmartScraper«-skraberobot. På gødningsskraberen er der således påsat en påfyldningsenhed med en integrereret sprayfunktion, som giver en sikker og præcis tildeling af Atmowell.

- Den aktive ingrediens, en videnskabeligt testet ureasehæmmer, blokerer de bindingssteder på ureaseenzymet, der er relevante for nedbrydningen af ​​urinstof. Dette forsinker nedbrydningen af ​​urinstoffet betydeligt, hvilket resulterer i en signifikant reduktion i frigivelsen af ammoniak på op til 58 procent, forklarer Dr. Carola Schuster, SKW Piesteritz.

Også udenfor stalden vil man kunne mærke, at luften er anderledes, påpeges det – og dermed er det ikke kun dyrevelfærd, men også arbejdsforhold, der forbedres.

Teknologien, der har vundet sølv på EuroTier, kan anvendes i både eksisterende og nye stalde.

Læs mere om EuroTier

Følg med, når Effektivt Landbrug dækker den store EuroTier-udstilling i Hannover. Læs alt om husdyrbranchens seneste produktinnovationer og de nyeste teknologier.

Læs mere her

Læs også