Hvert år får cirka 20.000 danskere i den erhvervsaktive alder kræft. Nye tal fra Kræftens Bekæmpelse og Lederne viser, at der er brug for at klæde lederne bedre på.
Hver tredje leder føler sig slet ikke eller i mindre grad klædt på til at håndtere, hvis en medarbejder får kræft. Det viser en undersøgelse blandt 1.283 ledere.
Et lignende billede tegner sig, når man spørger patienterne selv. Hver tredje kræftpatient svarer i en rundspørge, at deres leder ikke var klædt godt nok på, da de blev ramt af sygdommen.
Det er markante tal, der viser, at der er behov for en styrkelse af området, siger Pernille Slebsager, afdelingschef i Patientstøtte og Frivillig Indsats hos Kræftens Bekæmpelse.
- Ledere gør uden tvivl deres allerbedste i en svær situation, men usikkerhed hos lederen kan give et ekstra lag af utryghed hos kræftpatienten, der i forvejen står i en sårbar situation, siger Pernille Slebsager.
- Når man som medarbejder får kræft, er der brug for, at lederen føler sig klædt på til at handle aktivt på alt det, der handler om den kræftramte medarbejders tilknytning til arbejdspladsen. Det giver kræftpatienten en vigtig ro til at fokusere på behandlingen og familien, siger hun.
Ingen præcis formel
Hvert år får cirka 20.000 danskere i den erhvervsaktive alder kræft, og tallet vil stige i de kommende år. Med den stigende overlevelse vender mange kræftramte tilbage til arbejdspladserne igen, og det stiller krav til ledernes håndtering af både kræft og senfølger efter kræft.
- Der er stor vilje blandt lederne til tage kræft hos deres medarbejder meget alvorligt, og mange ledere gør, hvad de kan for medarbejderen i en svær og udfordrende tid. Mennesker reagerer ikke ens og har ikke samme behov, når de får en kræftdiagnose. Derfor er der heller ikke en præcis formel for, hvordan den skal håndteres, siger Lars Andersen, Arbejdsmiljøpolitisk chefkonsulent hos »Lederne«.
- Det gør indtryk, at hver tredje leder ikke føler sig godt nok rustet til at håndtere kræft. Her har arbejdspladsen en vigtig rolle ved at have en personalepolitik eller et beredskab, der kan understøtte at der kommer viden og konkrete redskaber ud til både lederne og medarbejderne, så alle oplever at være klædt på til den udfordrende situation, siger Lars Andersen.
Senfølger fylder
Det er ikke kun tiden omkring kræftdiagnosen, der udfordrer arbejdspladserne. Det er både før, under og efter behandlingsforløbet, og når medarbejderne vender tilbage.
Rundspørgen viser, at ni ud af ti medarbejdere havde senfølger som for eksempel hukommelses- og koncentrationsproblemer, angst, ekstrem træthed og smerter, da de vendte tilbage.
De fleste havde brug for at få tilpasset deres arbejdsopgaver og arbejdstempo til deres nye virkelighed.
- Vi ser ind i en tid, hvor pensionsalderen stiger, flere vil få kræft, flere vil overleve og op mod 70 procent vil opleve senfølger efter kræft. Derfor skal lederen ikke kun kunne håndtere kræft, men også senfølger efter kræft, som er et komplekst område, siger Pernille Slebsager.
Hele 62 procent af lederne oplevede, at deres medarbejder havde senfølger, da de kom tilbage, og at det var en forandret medarbejder, der mødte ind på arbejdspladsen igen.
Omkring halvdelen af kræftpatienterne savnede mere fokus fra deres leder på senfølger.