Biogas er landbrugets fremtidssikring

– Vi elsker stadig at passe vores grise, og det her er med til at give os muligheden for også at have dem de næste mange år, fortæller Morten Glenthøj, der viser rundt på sit biogasanlæg ved Sindal i Vendsyssel.

Sammen med sin hustru Karen Kirketerp, driver Morten Glenthøj Kirketerp Agro, der omfatter 1.200 hektar markdrift, en avl- og opformeringsbesætning med 1.800 søer og Sindal Biogas.

Biogassen startede op i 2017, og undergår i disse dage en udvidelse, der betyder, at man om et halvt år har en kapacitet på 200.000 tons biomasse om året. Det giver en biogasproduktion på omkring 20 millioner kubikmeter gas hvert år.

- Når vi er færdige med den her udvidelse, er anlægget blevet omkring 14 gange større end vi oprindelig havde planlagt. Men jeg kunne hurtigt se, at man skal op i en vis størrelse for at det kan løbe rundt og give mening. Jeg tror, at mange af dem, der satser på at drive et mindre gårdanlæg sideløbende med den daglige landbrugsdrift, løber ind i problemer. For selvom jeg ser biogas som et omdrejningspunkt for fremtidens landbrug, så er den måde det skal drives på meget langt væk fra landbruget. Det er en fabrik, der skal overvåges døgnet rundt, og det kræver, at man har folk ansat dedikeret til den ene opgave, fortæller Morten Glenthøj.

- Udfordringen for nye små anlæg bliver også, at de kommende tilskudsordninger kommer til at handle om, hvem der billigst kan producere den næste kubikmeter gas. Der kommer de altså i en svær konkurrence. Men jeg håber, at man finder en løsning, for det vil være helt forkert, hvis det ender med, at der kun er få store enheder og man så lige pludselig skal til at fragte gyllen 70 kilometer for at få den afgasset. Så går den grønne tankegang af det, konstaterer han.

Landbruget sov i timen

Kirketerp Agro har netop solgt en andel af biogassen til DBC Invest – Danish Bio Commodities, et samarbejde mellem Vestjyllands Andel, Jysk Energi og Langfristet Erhvervsfinansiering.

Morten Glenthøj ser partnerskabet med DBC Invest som et skridt i den rigtige retning i kapløbet om at få dansk landbrug på banen i forhold til biogas-dagsordenen. Men der er også meget, der skal indhentes.

- Som jeg ser det, så har landbrugssektoren sovet i timen. Det er først i løbet af de sidste to-tre år, man har grebet historien om, hvor effektive vi er i forhold til både produktion og klima. Der havde de store spillere som kapitalfonde og energiselskaber taget dagsordenen på biogasområdet, og den løb hurtigt væk fra landmanden. Derfor kommer det også til at kræve kamp, at få sat en dagsorden, så landbruget får en del af kagen og ikke kun de store selskaber høster gevinsten, fortæller Morten Glenthøj, der derfor glæder sig over, at selskaber med anker i landbruget som blandt andre Vestjyllands Andel har lagt sig i selen.

Bæredygtighed i stor skala

Morten Glenthøj er ikke i tvivl om, at biogas er et af de lokomotiver, der skal trække landbruget sikkert ind i fremtiden.

- For 5-10 år siden snakkede man udelukkende om gårdbutikker og åbent Landbrug som midlerne til vores »license to produce«. Det er der stadig nogle, der skal gøre, men jeg tror ikke på, at det er det, der trækker os op på den klinge, der giver os lov til at være her i fremtiden. Fremtiden er at kunne dyrke i storskala med både økonomisk og klimamæssig bæredygtighed for øje. Derfor tror jeg også, at fremtidens bæredygtige landbrug er konventionelt – selvom vi ikke kommer uden om, at der også skal ske en udvikling i forhold til sprøjtemidler over de kommende år. Jeg har dyb respekt for økologer og biodynamikere, som vi bestemt også skal lære noget af, men det er bare ikke dem, der kommer til at flytte det store læs, og vi kan ikke alle sammen levere til Restaurant Noma, siger han.

- Biogas er en af nøglerne – også selvom folk måske vil sige, at de ikke havde regnet med at bæredygtighed var lig med seks hektar med asfalt, som vi har her. Men det er altså tiltag som det her, der rykker i forhold til miljø og klima. Det skal vi så også bare lige have forklaret dem inde på Nørrebro, fortæller Morten Glenthøj, der udnytter omkring 75 procent af biogassen fra de masser, der bliver kørt ind i anlægget.

Landmænd er klar på omstilling

Mens biogasanlægget i Morten Glenthøjs øjne er et middel til at høste omverdenens accept af landbruget, er det bestemt ikke kun for syns skyld, han de sidste tre år har brugt adskillige timer på at få den nye driftsgren i Kirketerp Agro til at fungere.

- Jeg kan godt lide tanken om det cirkulære og om at udnytte ressourcerne bedst muligt. Der tror jeg, jeg er helt på linje med forbrugerne, og også langt de fleste landmænd fra min generation og yngre. Vi har altså alle sammen købt ind på dagsordenen om den grønne omstilling og vil gerne være med til at gøre en forskel, siger 42-årige Morten Glenthøj, der godt kan mærke stoltheden boble, når bybovennerne ser ud til at forstå hans tankegang.

- Jeg kan mærke, at det giver noget respekt, når venner fra blandt andet Århus, kan se, at vi faktisk gerne vil og er i fuld gang med at stille om til en grønnere drift. Der føler jeg også, at stoltheden over landbrugsfaget vender tilbage. Det er fedt, at der er begyndt at ske en masse – og ikke mindst, at det er noget, som man virkelig kan se, batter.

Udviklingen stopper ikke

Efter en stejl læringskurve i biogassens verden, er der lige nu forholdsvis ro på Sindal Biogas. Alarmerne er reduceret fra mindst én hver nat til cirka en enkelt om måneden, og Morten Glenthøj er for længst flyttet ud af den campingvogn, han boede i på pladsen de første måneder efter opstarten, hvor alarmerne kimede mere eller mindre konstant.

- De første to år har det handlet meget om brandslukning. Der sker uventede ting, og det er en vej, som ingen rigtig har betrådt før. Derfor har vores læringskurve nærmest været lodret – det samme har Hjørring Kommunes, for der har hele tiden været nye krav og ordninger at passe ind efter. Så det har været og er stadig et kapløb.

Derfor er Morten Glenthøj da også overbevist om, at sidste streg på tegningerne over biogasanlægget langt fra er sat.

- Jeg er sikker på, at der i løbet af de næste to-tre år er blevet bygget om eller til igen. Der sker hele tiden noget, og jeg tror, det bliver vildere og vildere, siger landmanden, der allerede har sat næste mål.

- Planen er, at vi skal have sat en produktion af græsprotein i gang. Det er vanvittigt spændende og noget, der går godt i spænd med et biogasanlæg. Der er nogle synergier at hente. Når man har fået et ton protein ud af 20 ton græs, kan tre-fire ton måske bruges til andre formål, mens resten kan bruges til biogas. Samtidig bliver der noget varme, der kan udnyttes på kryds og tværs af anlæggene, fortæller Morten Glenthøj.

Toppen af isbjerget

Ifølge Morten Glenthøj kommer det grønne eventyr ikke til at stoppe ved græsprotein.

- Jeg tror kun, at græsprotein er toppen af isbjerget. Udviklingen går rigtig hurtigt lige nu, så jeg tror mindst, der kommer tre-fire nye ting til efter græsprotein. Hvad det bliver, er umuligt at forudsige, men jeg tror kun, vi er et lille skridt på vejen, spår biogasproducenten, der stadig også spekulerer over, hvordan man kan udnytte endnu mere af den CO2, der står tilbage i rørene på biogasanlægget.

- Der er så mange muligheder i det her. Biogas er oplagt til at lave flydende brændstof af. Det er løsningen på tung transport, og det er også noget, man er i gang med i resten af verden, men støtteordningerne herhjemme i Danmark betyder, at diesel er en billigere løsning. Det viser bare, at udviklingen går hurtigere end politikerne kan følge med til, siger han og fortsætter opremsningen.

- I Norge har man også brugt CO2 til at komme i øllet, mens man nogle steder pumper CO2 ind i væksthuse, hvor planterne optager det. Det går stærkt og der åbner sig hele tiden nye muligheder, lyder spådommen.

Derfor tror jeg også, at fremtidens bæredygtige landbrug er konventionelt – selvom vi ikke kommer uden om, at der også skal ske en udvikling i forhold til sprøjtemidler over de kommende år. Jeg har dyb respekt for økologer og biodynamikere, som vi bestemt også skal lære noget af, men det er bare ikke dem, der kommer til at flytte det store læs, og vi kan ikke alle sammen levere til Restaurant Noma.

Morten Glenthøj, Kirketerp Agro