Danmark tester fremtidens protein: Universitet vil lave mad af CO2

Et nyt pilotanlæg på AU Viborg skal bringe en hidtil teoretisk teknologi tættere på kommerciel virkelighed: Produktion af protein uden landbrugsjord, sollys eller marker.

Teknologien, der omdanner CO2 og brint til protein ved hjælp af strøm og mikroorganismer, åbnede officielt fredag den 21. november og markerer et potentielt gennembrud i dansk forskning på området.

Målet er ikke blot at udvikle et nicheprodukt, men at adressere nogle af de mest presserende udfordringer i det globale fødevaresystem – herunder presset på landbrugsarealer og behovet for klimavenlige proteinkilder.

- Hvis vi skal nå frem til en fremtid med et bæredygtigt kulstofkredsløb uden fossile ressourcer, er den her slags teknologier helt nødvendige, siger Lasse Rosendahl, professor og direktør for Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center (CORC), der finansierer og driver anlægget, i en pressemeddelelse.

Det nye anlæg fungerer som en prototype på en fuldt integreret proteinfabrik. CO2 og brint omdannes i en ilt-fri reaktor til eddikesyre, som bagefter fungerer som næringskilde for gærceller. Disse mikroorganismer danner en proteinrig biomasse, som på sigt kan udvindes i en form, der egner sig til fødevareproduktion.

Hvis teknologien lykkes, kan de nye proteiner potentielt erstatte æg eller mælk i færdigretter – eller danne grundlag for helt nye produkter.

Ikke en erstatning for landbruget – men et supplement

Anlægget i Foulum bruger CO2 fra Aarhus Universitets egen biogasmotor i nærheden, men teknologien kan i princippet bruge CO2 fra luften, havet eller industrielle kilder som skorstensrøg. Dermed kan proteinproduktion flyttes til steder, hvor landbrug ellers ikke er muligt: fra ørkener til storbyer.

- Af hensyn til klima- og biodiversitetskrisen bliver arealer til den konventionelle og primære produktion taget mere og mere ud. Det betyder, at vi har brug for alternativer til at supplere det konventionelle landbrug, siger Thomas Lundgaard, viceinstitutleder ved Institut for Bio- og Kemiteknologi.

Han tilføjer, at med den nye teknologi kan man potentielt producere fødevarer uden brug af landbrugsjord.

Skal gøres rentabel

Pilotanlægget er langt fra fuldskala produktion. De næste skridt bliver blandt andet at optimere oprensningen af biomassen, teste anvendeligheden i forskellige fødevarekategorier og dokumentere, om teknologien kan bringes til industriel drift.

- Vi bygger også en digital tvilling med data fra mere end 200 sensorer. Det skal gøre det nemmere for fremtidige investorer at vurdere risiko og potentiale, så vi hurtigere kan komme fra pilot til fuldskala, fortæller Lasse Rosendahl.

At anlægget er bygget i fysisk størrelse – og ikke kun på forsøgsniveau – er afgørende, understreger Lars Ottosen, professor og institutleder ved Institut for Bio- og Kemiteknologi:

- Vi ved, at de her processer kun kan blive effektive og rentable, hvis vi er i stand til at integrere dem virkelig godt. Hvis vi ikke kan det, er gevinsten væk. Vi kan kun studere processerne i sammenhæng, og det kræver, at vi bygger dem. Man kan ikke analysere sig frem til det i et laboratorieglas. Det er procesintegration i praksis, der gør hele forskellen.

Pilotanlægget skal fungere som fundament for en ny industri, som Danmark har potentiale til at blive international frontløber i.